Selv om man er paranoid – så kan man godt være forfulgt. Det er en kendt vittighed blandt psykiatribru- gere. Men forfølgelser kan i sig selv også føre til meget alvorlige psykiske problemer, som voldsom angst, stress, depressioner, traumatisering, svæk- ket funktionsevne og PTSD.
Lise Linn Larsen, der er psykolog, har skrevet en tankevækkende bog med titlen: Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler. Den virker især interessant fordi mange af dens beskrivelser af bestandig terrorisering af enkeltpersoner – og sommetider også af de- res familie og venner - ganske godt afspejler nogle af de problemstillin- ger, som der fra tid til anden rettes henvendelse om til LAP’s juridiske rådgivning. Det er klart, at nådesløs forfølgelse kan virke ødelæggende på de flestes liv - men naturligvis i særlig grad, hvis man hører til en psykisk sårbar gruppe.
Det skal straks siges, at bogen ikke skal læses på en dårlig dag. Lige så oplysende og saglig den er, lige så rystende er det at læse om de mange, der har fået deres liv og tilværelse fuldstændig spoleret. Stalkeradfærd, der er en form for vedvarende psykisk voldsudøvelse, er formentlig den forbrydelsesform af alle, der har den største skadevirkning på den enkelte – bortset fra drab.
Bogen gennemgår bl.a., hvilke stalker- typer der findes og deres psykologiske baggrund. Adfærden forklares som re- gel med stalkerens egen underliggen- de magtesløshed og utilstrækkelighed eller i tilknytningsforstyrrelser, der tvangsmæssigt afreageres på andre. Under alle omstændigheder beslag- lægger de uanede mængder af tid, mental energi og ressourcer hos deres ofre og omgivelser. Alle er i princippet i risikozone for at blive offer for en stalker og ca. hver tidende af os ram- mes på et tidspunkt. Der behøver for så vidt ikke at være anden grund, end at man uforvarende personificerer et underliggende, måske ubevidst vredesobjekt. Man kan udførligt læse om, hvordan denne adfærd påvirker ofret, som oftest på en altødelæggende måde for helbred og tilværelse. I mere end halvdelen af tilfældene eskalerer forfølgelsen faktisk også til vold – og i enkelte tilfælde til drab. Det er helt centralt hurtigt at søge hjælp og det beskrives, hvilke handlemuligheder der er, og hvilke forholdsregler man trods alt kan tage.
Det overordnede budskab er desværre, at lige så destruktive stalkeraktiviteterne er, lige så lidt kan man som re- gel stille op. I det juridiske/politimæs- sige miljø kender man udmærket til problemet, men der mødes man som regel med et beklagende skuldertræk om, at det kan man nok ikke rigtigt gøre noget ved. Man kunne let få den tanke, at holdningen måske mere eller mindre bevidst er motiveret af, at det er for kompliceret, besværligt og bevismæssigt vanskeligt at arbejde med de ekstremt vedholdende, udspeku- lerede og manipulerende stalkere. Så hellere bruge kræfterne på noget, som der er mere faglig og karrieremæssig prestige ved at beskæftige sig med. Det skal dog også siges, at man kan være heldige at finde politifolk eller andre – som regel dem ”på gulvet” – der godt kan forstå problemet og gør en behjertet indsat for at hjælpe. Desværre er det nok ikke det, der er karakteristisk for ”systemet” som helhed.
Det er meget uheldigt, for en stalker stopper ikke selv. Som hovedregel kan en stalker efter de foreliggende undersøgelser heller ikke tales til rette, konfliktmægling virker tilsvarende ikke - nærmest tværtimod. Det samme gælder offerets eventuelle konfrontationsforsøg med stalkeren. Som regel anspores han tværtimod til yderligere terrorisering. Kun meget hurtig, kontant og konsekvent indgriben udefra af juridisk/politimæssig og behandlingsmæssig karakter har mulighed for at bremse stalkerens skadelige adfærdsmønster. Her hal- ter Danmark, som på så mange andre områder, langt bag efter andre lande.
I et psykiatribrugerperspektiv er det naturligvis et stort problem. Dels rammes de enkelte psykiatribrugere særligt hårdt, når de bliver udset som ofre for en terroriserende stalker, dels styrker stalkeren stigmatisering og mytedannelser om alle psykiatribrugere og modvirker afgørende arbejdet for inklusion i samfundet.
Den brede kreds af psykiatribruge- re er derfor i mere end en forstand dem, der bliver ofre, hvis de få, der terroriserer omgivelserne, ikke bliver standset og sikret effektive behand- lingsmuligheder.
Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler
Af Lise Linn Larsen
Nyt Nordisk Forlag/
Arnold Busck - 2010
ISBN: 978-87-17-04103-5