Søren Leth Jørgensen kritiserer mig i sit læserbrev for mine udtalelser på TV den 9. august 2010. Han problematiserer, at jeg i indslaget fortalte, at jeg var indlagt for simpelt tyveri, idet han ikke mener, at man normalvis bliver indlagt i retspsykiatrien for simpelt tyveri. De officielle statistikker over afsagte domme viser noget helt andet: alene i 2008 vedrørte 55 af i alt 678 foranstaltningsdomme netop tyveri. Heraf var 1 behandlingsdom uden længstetid og 52 domme med en længstetid på 5 år, som regel med mulighed for ufrivillig indlæggelse efter overlægens bestemmelse. Som LAP netop har gjort opmærksom på igennem årene, bliver rigtigt mange psykiatribrugere dømt til behandling for ofte ubetydelige lovovertrædelser. Jeg finder det krænkende og helt urimeligt, når Søren antyder, at jeg og de mange andre, der udsættes for retspsykiatriske indlæggelser, nødvendigvis skulle have begået alvorlige forbrydelser.
Søren kritiserer mig også for at udtale på TV, at det har været forholdsvis nemt for mig at stikke af fra lukkede afdelinger. Søren mener, at jeg herved kan være med til at skabe en langt strengere hverdag for de af LAP’s medlemmer, der har en behandlingsdom. Det mener jeg nu ikke, der er grund til at frygte. Det der for tiden lægges op til, er, så vidt jeg er orienteret, at der i højere grad skal skelnes mellem decideret farlige personer blandt de indlagte i retspsykiatrien og så de mere almindelige patienter. Vi skal selvfølgelig holde fast i, at det ikke giver nogen mening at indlægge folk på lukkede afdelinger i psykiatrien, hvis man generelt omskaber afdelingerne til noget, der ligner fængsler.
I øvrigt var mit hovedærinde med at medvirke i omtalte TV-indslag, at jeg gerne ville slå til lyd for, at de af os, der hellere vil have en almindelig frihedsstraf frem for at dømmes til behandling, skal have den mulighed. Et synspunkt, der efter min opfattelse er helt i overensstemmelse med, hvad LAP hidtil har stået for og som også stemmer overens med FN’s handicapkonvention, forudsat at der ydes rimelig tilpasning af forholdene under en evt. afsoning.
