Stedet var Psykiatrisk Hospitals kantinebygning i Risskov, hvor Knud Kristensen, formand for Sind, indledte med at begrunde, hvorfor en temadag om psykopati var nødvendig. Han sagde, at psykisk sygdom er en fælles udfordring mellem bruger, pårørende og de professionelle. Han mødte nogle gange brugere, der siger, at det var den pårørendes skyld, sygdommen opstod. Grunden til, at netop psykopati blev valgt, var, at der eksisterer et hierarki blandt personer med psykiske sygdomme og de social udstødte, hvor man slås om ikke at få sidstepladsen. Personlighedsforstyrrede ligger i bunden. Og psykopater (det gamle ord for personer med dyssocial personlighedsstruktur) er bunden af bunden – og det er et område, hvor det næsten er umuligt at undgå stigmatisering. Men når vi skal snakke om stigmatisering, skal vi også adressere psykopatien. Mange kendte står frem og siger ’jeg er psykisk syg’, men ingen står frem og siger: jeg er psykopat.

Psykopati i neuropsykiatriens lys

v/Professor Raben Rosenberg: Leder for center for psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov.

Sygdommen diagnosticeres ved vedvarende afvigelse fra kulturelle normer. Man fungerer dårligt sammen med familien. Sygdommen skal have været relativt stabil siden barndommen. Men er det nu sygdom??

Der er mange forskellige personlighedsforstyrrelser, men psykopati findes ikke på listen. Begrebet er afskaffet p.g.a. stigmatisering, men personkredsen findes endnu. Den gamle sondring var, at afvigende fik andre til at lide, mens neurotikere led selv. Personer med dyssociale personlighedsstrukturer har en tiltagende usikker relationssans og identitetsfølelse. Emotionelt lever de med en lav frustrationstærskel, dårlig aggressionsforvaltning og en tomhedsfølelse.

Kognitivt har de en ligegyldighed overfor normer. Inter-personelt fungerer de ustabilt og med mangelfuld empati. Deres værdier vil være prioriteret af deres egoisme.

Rosenberg kalder dyssocial personlighedsstruktur en afvigelse. En skade i den forreste del af hjernen, kan udvikle psykopatiske træk (fx ved trafikulykker). Moderne teknik gør, at vi kan se hvor i hjernen, de sociale funktioner aktiveres i frontalhjernen. I frontale baner kan man se, det går galt i de styrende baner mellem hjernedelene.

Hjernens serotoninsystemer viser de nervøse symptomer som bekymring, undgåelse, forventningsangst, som angst, depression, søvn-, appetit- & seksuelle problemer og som panikanfald. Man kan også måle hjernens kortex og limbiske system, som har betydning for impulskontrol, interpersonelle relationer og moralske handlinger.

Har psykopater for lidt angst? Vi reagerer straks og derefter bliver vi bange (fx for en slange). Bliver psykopater for lidt bange? Hjernen styrer menneskets moralske handlen og biologi. Mange psykopater handler ikke moralsk forsvarligt. Midt i hjernen og i en del, der går bagud, findes den del af hjernen, man bruger, når man handler moralsk forsvarligt. Og det er selvfølgelig i den forreste del af hjernen.De er moralsk blinde. De forstår ikke signalerne for, at man overskrider et andet menneskes integritet. For at fungere skal alle tre dele arbejde sammen.

Psykopatens forskellige ansigter – psykologisk udredning

v/klinisk psykolog Claus Holger Werchmeister, Århus Universitetshospital.

Risskov Werchmeister er enig med Raben Rosenberg i, at psykopater har evnen til at integrere tanke og følelser og evne til læse andre. Uenig med Raben i resten. Werchmeister nævner Peter Lundin – han er anderledes og ikke ekstrem. Og han spørger: hjerneskadede, er de psykopater? Ja, der er forskel. Psykopater er mere sofistikerede. Psykopaterne, hvem er de? Har de en sindssygdom? Er de onde? Er de charmører eller tyranner? Skyldes det en hjerneskade? Eller en tidlig skade? Er de kriminelle? Personen med dyssocial personlighedsstruktur gemmer sig bag en maske af robust mental sundhed. Men hans/hendes adfærd viser sig ofte at være langt mere unormal end personer med skizofreni.

Workshop 4: Psykopati, hvem hvad – Og hvad så?

v/Tine Wøbbe, ledende psykolog, retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Hendes dagligdag er på en højsikker afdeling med panserglas i ruderne, gitter og mur omkring, hvor hun har arbejdet meget med psykopati. Psykiatrisk Center på Sct. Hans er blandt landets største. Der er 90 sengepladser på afdelingen, og derudover findes et opsøgende psykoseteam, der varetager behandlingen af 80 ambulante patienter.

Der kommer yderligere retspsykiatriske sengepladser på Sct. Hans efter 1. januar 2011. Udover ”psykopati” er også skizofreni/ borderline meget til stede i afdelingen. Ingen er der frivilligt, og de glæder sig ikke til at se hende. De har alle en dom til behandling. De har overvejende paranoid-skizofrene diagnoser. 70-80% har en misbrugsproblematik. Langt de fleste har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. En betragtelig del af patienterne har psykopatiske træk. Hvad mener Wøbbe er psykopati? – er det en diagnose? Nej ikke officielt. Den officielle diagnose i EU er ’dyssocial personlighedsstruktur’ hvor der lægges vægt på psykopatiske træk. I USA kaldes det ’antisocial personlighedsforstyrrelse’ hvor der lægges vægt på psykopatisk adfærd. Er det personlighedsstruktur eller adfærd?

Ingen af disse diagnoser dækker til fulde begrebet/fænomenet ”psykopati”. Diagnosesystemerne udelukker andre diagnoser samtidig med ”psykopati”, men det gør virkeligheden ikke. Men sikkert er det, at psykopater meget ofte giver problemer for deres omgivelser. Hvis ikke, er de ikke psykopater. De har oftest ikke følelsesmæssigt eller socialt tilhørsforhold til andre. Har ikke et ”loyalitetsbånd” til nogen person(er), gruppe, kultur, organisation eller filosofi. De gør som udgangspunkt ting for deres egen vindings skyld uden at bekymre sig om omkostningerne for andre (hyppigt heller ikke i forhold til deres nærmeste). De kan åbenlyst lyve på trods af, at de ved og har viden om, at den, der sidder overfor, er meget vidende om, at der lyves. Størstedelen af personer med diagnosen er mænd. Kvinder udadreagerer psykisk, de sladrer og holder udenfor. Kvindelige psykopater er som kvindelige mobbere. Mænd råber og slås og kan gå ud og få en øl bagefter.

De fleste af os møder psykopaten på arbejdspladsen eller i privatlivet – hverdagspsykopater. Den psykopatiske chef eller kollega er problematisk fordi han eller hun oftest er fokuseret på magt, penge og prestige og ikke skyer midler for at opnå det. De er så også gode ledere, er gode til fx at fyre folk. De er svære at forske på, svære at komme i kontakt med.

Populært kan hverdagens psykopater inddeles i tre arketyper. Svindleren svindler andre direkte – en til en kontakt, når han har nået sit mål, går han videre. Tyrannen styrer andre gennem frygt. Bruger direkte og indirekte trusler. Dukkeføreren er meget dygtig til at manipulere andre, kan læse andres adfærd og styre dem derefter. Har ofte få udvalgte, der gør arbejdet for ham også i forhold til omverdenen.
jat.

Hvad er der af behandling?

· Der findes ingen specialister og ingen steder med specialer
· De findes i mange behandlingsregier
· De findes i psykiatrien, distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, socialforvaltningen, hos egen læge og mange andre offentlige instanser. Statsforvaltningen.

De møder en tilsyneladende velfungerende mand og en nedbrudt kvinde.

Fælles for alle er, at de mangler behandlingstilbud og -tiltag til psykopater. Men selv hvis der var, ville der ikke være patienter. De har jo ikke selv nogen problemer, det er andre, der har problemer. Psykoterapi kræver ønske om forandring. Man kan under særlige omstændigheder (psykiatriloven) tvangsmedicinere.

Men man kan ikke ”tvangsterapere”. Der findes ingen piller mod psykopati. Aggressioner og vrangforestillinger og andre psykotiske symptomer kan dæmpes med medicin (og terapi). Men det er kun muligt ved de psykopater, der er indlagt eller patient i behandlingsregi. Det er kun en gruppe af psykopaterne, der er det. Og de skal være villige til at indgå i behandling og til at fortsætte den over tid. Psykoterapeutisk giver kognitiv adfærdsterapi mest effekt. Her arbejder man med psykopatens uhensigtsmæssige adfærd og hans interesse i egen situation. Erfaring viser, at det er den eneste måde at ”nå” psykopaten på. Nogle undersøgelser peger på at psykopater med børn kan indgå lidt bedre i et behandlingsforløb og få mere udbytte af det. For andre psykopater betyder det ingenting. Så alt i alt er det ofte en meget uoverskuelig opgave at være behandler for en psykopat, særligt hvis man ikke har megen erfaring med det. Og det er jo intet imod at være pårørende til en psykopat.

LAP og psykopati

Efter temadagen tænkte jeg over psykopati og recovery. Kan man komme sig når man har en dyssocial personlighedsstruktur? Kan man opnå recovery?

Ifølge Tine Wøbbe kan psykopater ikke komme sig, for de mener ikke, de har et problem – altså er der ikke noget at komme sig fra. Raben Rosenberg mener, det er en skade i hjerne, som man ikke kan komme sig over. I LAP mener vi, at man skal fokusere på det hele menneske frem for diagnoserne. At der ikke er nogen grund til at inddele diagnoserne i hierarkier. Alle har ret til en tro på at de kan komme sig uanset diagnose. Alle har krav på at blive behandlet med respekt og ligeværdighed. Vi bekymrer os ikke om diagnoser, men hvordan personen er og fungerer.

Men vi kan ikke komme uden om, at der er nogle der fungerer dårligere socialt end andre. At der er nogle, der ikke forstår de interpersonelle spilleregler. Men derfor er de ikke psykopater. Når folk ikke vil eller kan lære sig at omgås andre, er det eneste, man kan gøre, at ændre sin egen adfærd i samspillet med dem. Det nytter ikke at udsætte dem for mobning eller pege fingre ad dem. Men for at bevare sin selvrespekt må man reagere, når ens grænser overskrides. I yderste konsekvens må relationen ophøre. Man skal ikke glemme, at det kun er et fåtal af de psykisk syge, der er psykopater, men de kan fylde forholdsmæssigt meget i nyhederne. Til gengæld hører vi ikke meget til hverdagspsykopaterne, som Tine Wøbbe nævnte.

På temadagen savnede jeg at høre fra en ”psykopat” selv og ikke kun fra deres pårørende og de professionelle. I LAP er vi interesserede i at høre fra personer med denne diagnose for at få en naturlig modvægt til de faglige oplæg.