I mine mange år i psykiatrien har jeg hørt det udtalt så mange gange. Smilende, men bekymrede, har behandlerne hørt min historie og medfølende kommenteret den med ”du har mange nederlag i bagagen”.. Jeg har sanset det fornuftige argument, om ”at du skal opbygge nogle succesoplevelser” og at jeg skal foretage ”små skridt”.

Og hvad er det for en desperation, der har bygget sig op i mig? Hvad er det for en vrede, som vælder op i mig, når jeg har snakket med behandlerne og alle de andre, som er så velmenende på mine vegne? For det er jo rigtigt! Der er meget i mit liv, som ikke er lykkedes og det er rigtigt, at jeg trænger til succesoplevelser!

Men hvad er det egentlig de siger? At jeg har nederlag?

Det er rigtigt, at der er masser af ting, jeg aldrig har fået gennemført. Masser jeg ikke har gjort færdigt - men er det automatisk et nederlag? Hvis jeg nu siger, at mine ufærdige projekter ikke er et udtryk for nederlag, men snarere at der var andre hensyn at tage. Begivenheder og hændelser i mit liv, som jeg valgte at prioritere?

Hvor stammer den fra? Vreden, følelsen af at være fanget? Jeg slog en gang op i en drømmetydnings-bog og faldt over symbolet ”Hospitaler”. Når man drømmer om hospitaler, kan det symbolisere: ”Vores frygt, for at blive kontrolleret og komme i andres vold, især af mennesker, der har større viden og magt end os selv”

Sindet er vores friplads - der hvor vi selv bestemmer, men ikke i det psykiatriske system. Her er dit indre frirum kontrolleret, kommenteret og holdt fast. Medicinen holder symptomer nede, men lægger samtidig din sjæl i spændetrøje. Med fornuften og det raske som øverste autoritet, bliver du fortalt hvilken vej, andre anser, er den rigtige og fornuftige vej at gå! Er det ikke her, at følelsen af nederlag slår igennem?

”Jeg har givet andre beføjelser til at kontrollere min sjæl.”

Jeg kunne godt tænke mig at opridse et alternativ. Vejen er besværlig og lang, for det tager sin tid at tilbageerobre tabt terræn. Det tager tid at genvinde troen på sig selv og at vide, inderst inde, at jeg ikke har noget nederlag i bagagen. Jeg har taget hensyn til mig selv og gjort det eneste rigtige, der var at gøre, da jeg skulle vælge. Vælg fora, hvor mennesker tror på dig. Hvor dine særheder bliver accepteret, og hvor dine specielle evner kan komme til udfoldelse. Vær ikke bange. Jo mere du skjuler dig, desto sværere er du at finde. Mærk det paradoksale i livet, at din frihed består i at give slip. Tænk over, om de vaner og mønstre, du har tillagt dig, nu også er hensigtsmæssige for dig længere og reager så i overensstemmelse med din indre stemme. Læs bøger, der styrker dig og giver dig redskaber til at håndtere dit liv og omgiv dig med så meget positivitet som muligt.

Hvis du har hørt lidt for mange ”nejer” i dit liv, så kan du kompensere ved selv at sige ”ja”...Ja, til dig selv og dit liv.