Mange psykiatribrugere dør unge, hvorfor?
Færre medicinrelaterede dødsfald, hvordan?
TIRSDAG DEN 8. MAJ 2012 KL. 9 – 16.30 I FÆLLESSALEN PÅ CHRISTIANSBORG
I vores del af verden kan psykiatriens kernebrugere i gennemsnit se frem til et ca. 15 år kortere liv end den øvrige befolkning. Det er uafklaret om den store overdødelighed primært skyldes den enkeltes livsstil eller den stigende anvendelse af psykofarmaka. Både antipsykotisk og antidepressiv medicin kan fx forårsage hjertestop og forgiftning og øge risikoen for livstruende følgesygdomme og selvmord.
I samarbejde med psykiatriordfører for SF og formand for folketingets socialudvalg Özlem Cekic inviterer LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere til høring om de alt for mange dødsfald i psykiatrien. Om formiddagen vil vi beskæftige os med problemets alvor og omfang, om eftermiddagen med, hvad der kan og må gøres.
Deltagelse i høringen er gratis, men forhåndstilmelding er nødvendig. Der er begrænset deltagerantal.
Som medlem eller støttemedlem af LAP kan man får rejseudgift med billigste off. transportmiddel refunderet.
Ønsker du at deltage i høringen, skal du hurtigst muligt og senest den 22. april tilmelde dig via LAP’s hjemmeside: www.lap.dk . Har du ikke adgang til internet så ring til LAP’s sekretariat på tlf.: 6619 4511.
Program:
Kl. 9 – 9.45:
|
Ankomst + morgenkaffe/-te |
Kl. 10 – 10.15:
|
Velkomst v. LAP og Özlem Cekic |
Tema 1: Mange psykiatribrugere dør unge. Hvorfor? | |
10.15 – 11.30:
|
Pårørende beretter om den, de har mistet: Cinzia Bernardello, Dorrit Cato Christensen, Dødelig terapi – innsikt til utsikt. Psykolog Ellen Kolsrud Finnøy (Emnet er titlen på hendes bog, som vakte megen røre, da den udkom i Norge) |
11.30 – 11.45:
|
Pause m. vand og frugt |
11.45 – 12.45:
|
Overdødelighed blandt psykiatriske patienter. Medicinforsårsaget eller livsstilsrelateret? Registrerede contra virkelige dødsårsager? Professor Jytte Banner; Institut for Retsmedicin, Århus Overlæge Diana Kristensen, Psykiatrisk Center København Medlem af LAP’s landsledelse: Marian B. Goldstein Læger uden Sponsor v. ? |
12.45 – 13.15:
|
Frokost |
Tema 2: Færre medicinrelaterede dødsfald, hvordan?? | |
13.15 – 14.15:
|
Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol Helene Mortensen (mor til afdød psykiatribruger) Bertel Rüdinger, farmaceut m. egen brugerbaggrund Overlæge Diana Kristensen, Psykiatrisk Center København MF Özlem Cekic |
14.15 – 14.30:
|
Pause – kaffe/te |
14.30 – 15.30:
|
Styrkede patientrettigheder, fx i form af: Psykofarmakafri behandlingsmuligheder, ingen tvangsbehandling, færre behandlingsdomme, fuldt informeret samtykke Afdelingschef Susanne Nour, Institut for Menneskerettigheder Psykolog Ellen Kolsrud Finnøy, Norge Udviklingskonsulent Karl Bach Jensen, LAP Forstander Jørn Eriksen, Slotsvænget |
15.30 – 16.30:
|
Afrundende Panel-debat med bred politikerdeltagelse Udover dagens øvrige oplægsholdere deltager: Karen Klint, psykiatriordfører for Socialdemokraterne; Özlem Cekic, psykiatriordfører for SF; Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti; Stine Maiken Brix, psykiatriordfører for Enhedslisten; m.fl. |