Kommentarer til debatindlæg af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, bragt i Jyske Vestkysten den 26. august 2012

Tak for din udmelding om at psykisk sygdom er et fælles anliggende. Jeg vil hermed følge op på din opfordring, til at give nogle bud på hvorfor så mange bliver psykisk syge, og på hvad der kan gøres. Jeg er medlem af LAP, Landsforeningen Af Psykiatribrugere, www.lap.dk , men de følgende synspunkter er mine personlige. De kan på nogle punkter afvige fra foreningens.

Her følger noget af din artikel, med mine kommentarer indsat:

A.K.
Psykisk sygdom er et fælles anliggende. Rigtig mange danskere har ondt i sindet og kæmper med stress, angst, depression eller lignende. Og flere tager dagligt antidepressiv medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Alligevel taler vi sjældent om problemet. Og det er en fejl. For spørgsmålet om menneskers psykiske velbefindende er ikke bare den enkeltes problem – det er et samfundsproblem, som vi skal løse i fællesskab.

L.A.
Psykisk syge er en del af fællesskabet, men fremmedgøres i pressen, og af noget af det informationsmateriale der er om psykisk sygdom. Mange tror, at det ikke kan ramme dem, fordi de har en god uddannelse, et godt job eller kommer fra en familie, hvor der ikke har været psykisk sygdom. Det er dyrt for samfundet at behandle, men det er også dyrt når psykisk syge bliver gjort til kronikere, der må leve af førtidspension og tage dyr medicin resten af deres liv. Når alt for mange har en opfattelse af, at det ikke angår dem, bliver forebyggelse og behandling ikke prioriteret højt nok.

A.K.
For når flere og flere ikke trives, når antallet af mennesker med depression og stress stiger eksplosivt, ja, så skyldes det ikke alene enkeltstående oplevelser. Der er noget generelt på spil. Det burde være åbenlyst for enhver.

L.A.
Nogle af mine bud på hvorfor mange bliver psykisk syge er:

• Social stress/utryghed. Usikkerhed om ens fremtidige økonomi og sociale status. Måske fordi man oplever, at det er meget vanskeligt at leve op til de krav, der stilles på ens arbejde eller uddannelse. Frygt for at blive arbejdsløs, især nu hvor de arbejdsløse bliver forfulgt med påstande om, at de er dovne og lever af andres penge, og med politiske udmeldinger om lavere kontanthjælp, sanktioner mv. Det kan føre til manglede tid og overskud til at dyrke motion og fritidsinteresser samt lave sund mad til sig selv. Ligeledes kan det betyde, at man nedprioriterer sin nattesøvn, for at forsøge at opfylde kravene.

• Fysiske påvirkninger i miljøet. Det er kendt, at langt flere i storbyer udvikler skizofreni, end i små byer og på landet. Lavfrekvent motorstøj i byerne døgnet rundt. Gadebelysning der lyser folks soveværelser op om natten. For mange mennesker omkring én hele tiden. Hurtigkørende trafik. Bevidstheden om at et enkelt øjebliks uopmærksomhed kan koste en livet eller førligheden. Fysiske rammer der besværliggør motion i dagligdagen. Mangel på dagslys.

• Kost og tilsætningsstoffer. Allergi overfor kemikalier, parfume mv.

• For mange usunde fristelser. Både i form af tobak, kaffe, alkohol, hash og hårde stoffer, slik, kage og junkfood, underholdning på alle tider af døgnet, som frister til, at man laver om på nat og dag. Det kan give livsstilssygdomme, der også påvirker en psykisk.

• Mobning i skolen eller på arbejdet, eller andre traumatiske oplevelser. Vold, trusler, seksuelle overgreb, uretmæssige beskyldninger og straf. Når man først er indlagt, kan tvang være med til at nedbryde tilliden til andre og forværre tilstanden.

• Konflikter i familien. F.eks. en teenager, som er i konflikt med sine forældre om at passe sin skole (jævnfør ovennævnte krav m.h.t. uddannelse). Det kan også være en konflikt om husarbejde, lommepenge, forældrenes ambition om teenagerens sportspræstationer, økonomi, venner, kæreste, påklædning og fysiske fremtræden mv. Teenageren er økonomisk afhængig og bliver måske truet med at blive smidt ud hjemmefra eller andet.

• Fysiske sygdomme, der ikke opdages og behandles. Udover belastningerne ved selve sygdommen kan de også medføre den ovennævnte sociale stress, fordi de nedsætter arbejdsevnen. Et eksempel er søvnapnø, som mange går med uden behandling. Det er en billig behandling, men det er dyrt at lade være med at behandle søvnapnø. Man kan ikke arbejde eller studere, og mange må nok leve af kontanthjælp eller førtidspension.

Stressbelastninger som mange oplever uden at få en psykisk sygdom. Omfanget af belastningerne og sårbarheden overfor dem kan variere fra person til person. Derfor bliver nogle psykisk syge.

For nogle af dem, der får førtidspension pga. psykisk sygdom, kan den oprindelige årsag til nedsat arbejdsevne være en ubehandlet fysisk sygdom. Man bliver henvist til psykiatrien, fordi der ikke er fundet en fysisk årsag til ens problemer. Det er så sandsynligt, at man også fejler noget psykisk pga. de ting, jeg nævner ovenfor. Der kan selvfølgelig være meget andet på spil. De ting, jeg nævner, har jeg læst mig til, hørt om fra andre eller oplevet personligt.

A.K.
Spørgsmålet, der melder sig, er naturligvis, hvad der så skal gøres? For det første må vi bryde tabuerne ned. Derfor gennemfører vi kampagner som den aktuelle »En af os«, der sender et klart signal om, at hende, der modtager behandling mod angst, har lige så lidt at skamme sig over som ham, der får skinnebenet fikset.

L.A.
Nogle af mine bud på hvad der bør gøres:

• Der må skabes et mere rummeligt arbejdsmarked, som vil give større social tryghed. Arbejdet må fordeles bedre.

• Der må sættes ind mod de fysiske forhold i miljøet, især i de større byer, som skader den mentale sundhed. Det vil give bedre livskvalitet for alle, ikke kun for psykisk syge.

• Der må gøres mere for at stoppe mobning.

• Fysiske sygdomme, der nedsætter arbejdsevnen, må opdages og behandles i tide.

• For unge med en begyndende psykisk sygdom, må der tilbydes hjælp til løsning af eventuelle konflikter med forældre, eller hjælp til at flytte hjemmefra, før den uvikler sig til en alvorlig psykisk sygdom.

• Der bør gøres mere for at nedbringe overdreven brug af tvang i psykiatrien, også skjult tvang.

• Bivirkninger af medicin bør, så vidt muligt, undgås. De, der har taget skade af bivirkninger tidligere, bør have mere hjælp til at udbedre skaderne.

A.K.
Det er mit håb, at vi kan få en grundig samfundsdiskussion om psykiske sygdomme, som kan gøre os alle klogere på problemet.

L.A.
Når sygdommen først er brudt ud, kan symptomerne forværre patientens livssituation yderligere. Det samme kan bivirkningerne af psykofarmaka og følgerne af overdreven tvangsanvendelse. Selv hvis der er sat ind mod den/de stressbelastninger, der har ført til den psykiske sygdom, kan der således opstå nye situationer, der fører til endnu et udbrud af psykisk sygdom, efter at man er kommet sig over det første. Der er således skabt en ond cirkel. Derfor er ren symptombehandling sjældent nok. Psykiatrien bør derfor, i langt højere grad end tidligere, inddrage andre specialister end psykiatere i behandlingen af psykisk syge.

Hele samfundet berøres af, at så mange bliver psykisk syge. Det handler ikke kun om, hvad der er den rigtige behandling for de psykisk syge. Det er i høj grad også spørgsmål om forhold, der forringer livskvaliteten for mange af dem, der aldrig bliver psykisk syge.De psykisk syge er en del af fællesskabet, der skal tage udfordringen op og løse problemet. Derfor håber jeg at LAP fremover kan blive mere synlig i den offentlige debat om psykisk syge og førtidspension.

Det uforkortede brev kan ses på www.lap-kbh-omegn.dk Der er også links til videnskabelige artikler, der omhandler det, der står i brevet.