Astrid Kragh
Når man tænker på, hvad psykofarmaka gør ved de psykisk syges tænder.
Hvad mon der sker med resten af kroppen?
Hvad med de tidlige dødsfald i psykiatrien?
Det er sådan at Sundhedsstyrelsen har en anbefaling.
Så er det op til behandlerne at vurdere,
hvor meget de tilbyder patienterne,
og det gør de uanset, hvad der anbefales.
Har du bivirkninger får du bare noget mod det
til endnu mere skade, og mere medicin.
Tænk på det Astrid Kragh.
Det er dyrt for samfundet i det lange løb.
Frem for at tilbyde bedre og anden behandling.
Else
Gi’ og du er fri
Det værste et menneske kan, er at bedrage sig selv
for derved slår mennesket sit eget sande ”jeg” ihjel.
Ta’ ej andres eller dit eget liv - men giv
for da vil du kunne redde mangt et menneskeliv.
Når du viser og giver dit sande ”jeg” til andre
vil verden for dine egne øjne sig forandre.
Ser du verden - nu og her - med dine åbne øjne
da vil dit liv blive fri af de bedrageriske løgne.
Lars Kristensen
Jeg husker gaden
men ser den i et andet lys
en regnvåd gade
oplyst af en enkelt gadelampe
hvor lyskeglen svinger
i takt med vindstødene
og med lyset som smager
og tager væk
genkender jeg dens lyd
Jeg husker Nørregade
halvt i skygge
halvt i lys
min skygge op mod husfacaden
bagud bagud
en solsort fløjter over husene
tagene
over mit hoved
min skygge indhenter mig nede ved
Gammel Torv
Jeg husker skammen fra gaden
råb, had og spark
bagudvendte facader
folk der nærmer sig
med ryggen forest
og jeg løb mod et sted
hvor kun en hvidkitlet figur
kendte mit navn
og hævner sig på mig
med en tablet der hvisker og hvisker
til jeg falder i søvn.......
Jeg husker at de lo
da jeg talte i telefon
oplyst i gaden
en udstilling med fortabt skulptur
mennesker der stirrer
og gemmer sig
i lejligheder med fest
og familie og kvinder og
de forsvandt og blev til alle
og alle vendte sig bort og lo til de andre
Jeg ser at gaden har forandret sig
og mennesker på gaden
altid de samme
og forandrede til nye ukendeligheder
hvor jeg kun er så nysgerrig
at jeg ser øjnene der slås ned
ligesom overfor andre
der går forbi
jeg ser gaden synger
når solen lægger en skygge under min næse
og folk sidder op ad muren ved søen
og læser avisen og snakker og drikker øl
jeg går enten forbi eller sætter mig
eller læner mig mod muren og spidser læben
til en melodi
Terkel Winther
Myggestikket
Under storbyens og gadeasfaltens hårde hud,
ligger vandrør, elkabler
og kloakkens klamme lugt
trænger op gennem kloakdækslets små optagningshuller.
Op til barnevognen
der står ved kældertrappens
slidte og rustne gelænder,
hvori lille Eva med sin sagte snorken
ligger og drømmer sødt om....
En myg sætter sin dracula-spidse snabel
i lille Evas kind
og et barneskrig skær’ sig
gennem gadens tætte bilos og larm,
helt op til 5. sal.
Ind gennem vinduet hvor væddeløberen står
og smider sine planteunger ud ad det åbne vindue.
Ind til Evas mor,
der i støvsugerens støvende spektakel
svagt hører sit barns gråd.
Ned ad trappen det går,
hvor gelænderets fint snoede stænger
griber trappen i et knirkende favntag,
under håndens faste og glidende greb.
Ud ad den grønmalede dør
og hen til Eva i barnevognen,
der ligger stille med en sagte snorken
og med et myggestik på kinden,
sover og drømmer sødt om....
Lars Kristensen
