Landsledelsen i LAP er foreningens hovedbestyrelse eller politiske bestyrelse, men i modsætning til mange andre foreninger tager landsledelsen også meget aktivt del i hverdagens opgaver. Vi har i LAP valgt, at det ofte er nogle fra landsledelsen, som møder frem til følgegruppemøder og konferencer, for at tegne foreningen og deltage aktivt i debatten. LAP er i det hele taget en forening, hvor det er muligt at påtage sig nogle opgaver og løse dem, enten i sparring med andre eller med hjælp fra andre. Nogle fra landsledelsen tager også del i de administrative opgaver i tæt samspil med foreningens ansatte.
Det er frivilligt arbejde, hvor man dog har mulighed for at få dækket sine omkostninger og i nogle tilfælde være heldig at få mere viden eller indsigt. Der kan være mange årsager til, at man vælger at stille op til landsledelsen i LAP. En del føler for sagen og vil gerne bidrage til at gøre en forskel. En del vil gerne stille deres energi, viden og virkelyst til rådighed for foreningen og nyder at have noget andet end sig selv at tage vare på. Nogle føler det giver dem en position i forhold til samfundet, som gør det lettere at fungere i hverdagen. Et ståsted blandt ligesindede, som både giver én selv noget, og hvor man får lov at bruge sin viden. I LAP løfter vi i flok, og prøver at trække på hinandens stærke sider, desværre kommer der ofte nogle magtkampe, om hvem som er stærkest eller har mest ret. En del kunne undgås, hvis vi lyttede mere til hinanden og fik lejlighed til at spille sammen. Andre kampe er nu en gang spillet i en gruppe, en del af den proces, der foregår, når man skal afklare og blive enige om et budskab eller en rettesnor.
En hel del har igennem årene forladt foreningen og været stærkere på, hvordan man spiller sammen med samfundet og i grupper. Nogle har nydt at løse opgaver i samspil med andre psykiatribrugere og nydt at få lov at anvende deres viden og synspunkter. Mange har igennem årene måtte sande, at foreningsarbejde ikke er deres kop te, og at deres ønsker om virkelyst og synspunkter ikke spiller sammen med resten af ledelsen. En del har sandet, at demokrati og bureaukrati også findes i foreningen og at regelforståelse ikke er deres stærke side.
Et gammelt ordsprog siger: Man skal vælge sine kampe med omhu. Det gælder også i LAP-regi. Overvej nøje hvad du vil involvere dig i og i hvor stort et omfang. Husk at give plads til dem, som gerne vil en sag. Vær lydhør over for, hvilke beslutningsgange og traditioner der er i foreningen. Giv plads for at fremme sagen og tænk over, hvor mange af dine synspunkter, du er klar til at give køb på.
Man skal være forberedt på lange møder i Landsledelsen – ofte hele lørdage. Samt en del mail aktivitet og møde aktivitet i hverdagen. Forberedelse og gennemlæsning af stof, for at kunne deltage aktivt i debatterne på et konstruktivt og sagligt grundlag. En vis indsigt i foreningsregler og bureaukrati og i hvordan samfundet er skruet sammen demokratisk er også en fordel. Du skal være klar til, at dine beslutninger ikke altid er populære og klar på at uenighed også kan føre til nye veje. I det hele taget er det vigtigt at være fleksibel og lydhør over for andres synspunkter og idéer.
Der er overvejelser omkring forskellige tiltag for at gøre det mere klart for forsamlingen, hvem der er egnet til at sidde i Landsledelsen. Et forslag går på at give plads til spørgetid for forsamlingen inden valget. Et andet går på, at man skal have nogle folk til at stille en op, så man ikke blot selv kan skrive sig på en valgliste.
Vigtigst er dog fortsat, at man selv er motiveret og synes, man har energi og lyst til at gøre en forskel. Og det kan være en god idé, at man har nogen, som man kan finde støtte hos, når man synes, det er op ad bakke, eller man blot har brug for at få vendt nogle ting. Desværre mødes man ikke så tit og har så meget tid, at man har mulighed for at have en løbende dialog med de andre i landsledelsen. Noget kan klares over mail og telefon, men det er ikke og bliver aldrig det samme, som at have en arbejdsplads hvor man mødes tit og har tid til uformelle snakke og til at lære hinandens sprog og måder at samarbejde på. Det kunne være ønskeligt at skabe nogle rammer, hvor samspillet og samarbejdet kom i højere kurs end det er i dag i landsledelsen. Det kræver motiverede folk med respekt for hinanden og hinandens roller. Man er måske også nødtvunget til at se på rammerne og antallet af Landsledelsesmedlemmer.
Og til sidst kan overvejelser om strukturen i LAP og beslutningsgangene være en måde at stramme op på organisationens landsledelse. Om ikke andet så for at tydeliggøre for alle, hvordan det er tænkt og foregår. Tænk over om du er parat til at stille op – ta´ en snak med en af os gamle landsledelsesmedlemmer, hvis du føler behov, inden du beslutter dig. Vi mangler helt sikkert nogle.
