Mit håb for LAP’s fremtid er, at vi vil udvikler os til en kamporganisation, der kæmper for alle os psykiske overlevere uanset hvor i systemet, vi er. At vi tager udgangspunkt i det, der sker nu og her i året 2013. Vi slæber alle rundt på en historie om overgreb, om nedværdigelse, om at blive svigtet, men stadigvæk fremturer nogle med noget, der er sket for mange år siden - det svækker LAP. Vi mister troværdigheden og ingen gider høre på os, når vi fremfører historier fra 1970´erne. De fleste medarbejdere i psykiatrien dengang var slet ikke født, og hvorfor skal de så stå til ansvar for det, der skete dengang? Nej, lad os tage dagens problemer op, de er såmænd store nok.

For behandlingspsykiatri en bør vi kæmpe for:

• at hvis er man er indlagt, er stedet på det tidspunkt vores hjem, hvor vi må opføre os som vi gør hjemme, f.eks. at vi må ryge på vores værelser, i den fri natur osv.
• at den enkelte selv afgør, hvilken behandling personen ønsker, og at vi i LAP ikke fordømmer nogen, bare fordi man personligt ikke vil have lige den "korrekte" behandling, som f.eks. elektrochok.
• at der findes de nødvendige hospitalspladser, og at tvangsindlæggelse i få tilfælde kan være nødvendigt.
• at enhver form for vold, vi bliver udsat for på hospitaler, bosteder m.v., bliver anmeldt til politiet - også selvom det er en anden psykisk syg, der begår volden.

I dagligdagens psykiatri bør LAP arbejde for:

• at den nødvendige boligstøtte findes, så vi kan få hjælp til at blive i vores eget hjem.
• at der bliver lavet flere opgangsfællesskaber, hvor man kan bo sammen med ligestillede, hvis man ønsker det.
• at værestederne får en ren brugerstyret bestyrelse, der også har beføjelse til at ansætte og fyre de ansatte!
• at vi hverken skal trues på vores børn eller arbejde, kun fordi vi er psykisk syge og ikke vil tage medicin, fordi vi mener, den er skadelig for os.
• at enhver form for lov og bekendtgørelse, der diskriminerer os, som tvangsloven ophæves.

I selve LAP håber jeg:

• at vi får ændret kulturen, så vi begynder at arbejde for os alle sammen - og ikke for at hævde én selv.
• at der stoppes med at nogle få betragter alle os andre som en flok fjolser, der ikke kan noget. Deres sololøb er yderst skadeligt for LAP og får faktisk jaget mange ud af LAP, da de ikke orker at kæmpe imod.
• at vi politianmelder de tilfælde, hvor folk stjæler af LAP og LAP-grundforeningernes penge. Hvordan kan vi forlange, at vi skal tages alvorligt og behandles lige, når vi ikke selv lever op til almindelige krav, som f.eks. du må ikke stjæle, og hvis du gør det, så melder vi dig.
• at vi styrker vores grundforeninger, ved at give dem flere penge, eks. indføre en dusør på 50 kr. til det medlem, der får en ny meldt ind med betalt kontingent.
• at vi ansætter nogle af vores medlemmer i fem timer om ugen til at opsøge væresteder, bosteder m.m. for at fortælle om LAP, og hvorfor det er så vigtigt, at stå sammen.