Lars Bech Brams har skrevet et indlæg i sidste nummer af Medlemsbladet, hvor overskriften burde have været: ”Et personligt angreb på Tom”, i stedet for som den var: ”LAP gør en forskel trods en smule ufred”. Fx skriver han, at jeg har "tåbelige generaliseringer", samt at jeg ikke kan forstå, hvorfor de "syge" ikke kommer til arrangementer for "raske". Det sidste forstår jeg da godt, det er fordi, de føler sig mere trygge, når de er sammen med nogle, der ligner dem selv. Selvfølgelig laver jeg generaliseringer, det skal man da gøre, ellers kan man aldrig sige noget. Han forstår heller ikke, at jeg laver en opdeling mellem raske og syge. Det er fordi, der netop ER en opdeling, som de "syge" selv praktiserer, i det skjulte, som jeg beskriver. Jeg sætter ord på noget, som en del ikke er klar over. For øvrigt taler de "syge" i et væk om opdeling mellem dem selv og de "raske". Det er endnu tydeligere, end jeg beskriver det.
Videre skriver jeg, i et af de sidste numre, at der ikke finder diskrimination af sindslidende sted, det stiller Lars sig meget tvivlende over for, dog har han ikke selv oplevet ringeagt og stigmatisering. Denne sætning er jeg rigtig glad for, det bekræfter netop mit synspunkt.
Han fortsætter med at mene, at jeg udviser "foragt" over for alle mennesker, der stiller sig til rådighed for En af Os kampagnen. Jeg mener nemlig, at de raske ikke er interesseret i den. Min kommentar til det: Lars burde få en medalje, for at skamvride tingene. Jeg laver netop en øjenåbner, jeg siger netop med andre ord, at de kunne bruge deres kræfter og penge bedre. Sindslidende bliver netop IKKE diskrimineret, hvad han bekræfter med sin egen person. Det kan man da godt vælge at kalde "foragt", hvis man vil.
Konklusionen er, at han har tage dele af mine artikler ud til vurdering, dele der ikke er repræsentative for hele artiklen, tilmed er de skamvredet så meget, at det intet har med helheden at gøre. Det er det sidste et godt eksempel på. Han gemmer det værste til sidst som en slags afskedssalut. Han citerer mig for noget, jeg ikke har skrevet! I sin søgen efter at finde fejl i det, jeg har skrevet, har han selv opdigtet noget. Det jeg tænker på er, "at en del må føle sig ramt af T.J.P.’s nedgørende konstatering af uddannelsesniveau og evne til at stå op om morgenen og passe et job". Det er det rene nonens, det har jeg absolut ikke skrevet. Folk kan selv læse det i sin helhed i et af de tidligere numre i år. Mærkeligt at han forsøger at kaste smuds på mig, endnu mere mærkeligt er det, at LAP bladet bringer hans artikel.