Vi skal have fristet flere medlemmer til aktivitet - der er mange metoder til det, man kunne starte med en workshop med oplægsholdere med erfaring med dette. Argumentation for større inklusion er dårligt nødvendig, men - det vil give flere kræfter, måske deraf større offentlig synlighed, nye indfaldsvinkler, mere demokrati

Opgør med myten at ”LAP er imod medicin”

Vi er vel ikke ”imod medicin”, det kan man ikke være som forening for psykiatribrugere. Men vi har som forening kendskab til mange gode alternativer. Vi er vel først og fremmest en forening, der søger at tale for den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og samtidigt have ret til den hjælp, man føler er den rigtige hjælp. Jo - og en masse mere. Meget mere. Vi har meget at være stolte af, bestemt!!! Men vi er ikke ”mod medicin”.

MEN MEN MEN MEN :


Det tror rigtigt, rigtigt mange personer (potentielle medlemmer), og derfor vil de ikke melde sig ind i LAP!!! Det er forfærdeligt ærgerligt. Måske et lille klistermærke, med en ganske kort besked : ”LAP er ikke mod medicin - men vi er meget imod bevidstløs overmedicinering”. Dette kunne man sende ud til medlemmerne - og bede dem om at dele ud relevante steder, og måske sætte en enkelt på psykiaterens kundetoilet.

Ansættelse af konsulenter

Jeg og flere med mig går ind for ansættelse af et par konsulenter til ”forefaldende service”, når behovet viser sig. Der skal være støtte til de nuværende arbejdsgrupper og andre projekter i form af praktisk hjælp, og det kan vel være alt, som gruppen skal lave. Vi har MASSER af gode ideer, vi ved, hvad der mangler at blive set på, samfundsmæssigt, men vi har ikke altid kræfterne. Det er vist også ofte sådan, at vi aktive er alt for aktive. Nåh, sidespring. Et par folk, der kan træde til, på de dårlige dage, med et tilbud om praktisk hjælp. Til referater, indhentning af div. tilbud, mailudsendelser etc., alt det, som nogle gange rider os som en mare. Konsulenterne skal kunne give inspiration på mange planer, uden at være terapeuter. De skal selvfølgelig være rimeligt empatiske, men det rækker.

PROJEKTVENDEPUNKTER

Der er ingen tvivl om , at kurserne i Projekt Vendepunkter er kommet for at blive. Det er FOR FEDT, at man herigennem kan lære at ”få styr på lortet” og få overskud til at fylde sit liv op med velvære, meningsgivende aktivitet og god fremtidsfornemmelse, HÅB Det kan KUN gå for langsomt med at få disse kurser gjort til en landsdækkende mulighed Nu må det være nu!!! Projektet har 10 nyudsprungne UDDANNEDE undervisere - så mulighederne er tilstede. Jeg ved, at nogen arbejder for dette, og det er fedt. Jeg håber, at I vil gi’ det en tanke, altså at få gjort tilbuddet landsdækkende. Ambitionsniveauet kan ikke være for stort her.

BISIDDERNETVÆRKET

Jeg er bisidder, med kurser fra LAP - og har haft fornøjelsen at få lov at støtte personer gennem diverse forløb, på hospital, hos læge eller på jobcenteret/pensionskontoret etc. Vi ved nok alle sammen, hvor væsentlig en sådan støtteforanstaltning er. Der er ingen tvivl om, at vi her gør en god og vigtig indsats - jeg kan tydeligt mærke, at jeg gør en forskel. Vi skal have gang i flere kurser, så vi kan få aktiveret flere folk. Det er lidt hårdt at gennemføre disse kurser, Derfor gør det ikke noget, at det koster lidt penge, og således foregår under lidt ”ordnede forhold”. Jeg pukler gratis nu, jeg lægger ”okay med kræfter i ”, i forhold til, hvad kurset kostede. Og således er den udgift, LAP har haft, kommet hjem igen, kunne man sige, i og med at jeg har hjulpet en del medlemmer. Vi bisiddere er med til, at folk ranker ryggen og tænker ”JEG KA SGU” , så enkelt kan det faktisk formuleres. Det er noget der vil frem. Meget, meget mere af det!

Omvendt, det er virkelig en stor fornøjelse, at opleve at folk, personerne vi hjælper / støtter, begynder at ranke ryggen og føle ret til tilstedeværelse. Det er tydeligt, at det giver folk livskvalitet, at blive hjulpet på vej af en, der har været der selv. Og det giver mig livskvalitet.