Grove fejl i anmeldelsen af min bog ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet: Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet.”
Inger-Liss Christoffersen anmeldte min bog i LAP’s medlemsblad nr. 4, 2013.
Denne anmeldelse indeholder grove faktuelle fejl, som hermed imødegås. Inger-Liss Christoffersen skriver: ”I bogen kan læses at: - Motion, alkohol eller vitaminer er alternativer til behandling af depressioner og langt at foretrække frem for den farlige og dødbringende medicin, Cipralex, Fontex og alle SRRI (såkaldte lykkepiller).”
Jeg har aldrig nogensinde advokeret for, at alkohol og vitaminer skal anvendes til depression. Tværtimod advarer jeg i bogen (side 25) mod at bruge vitaminer, fordi de øger dødeligheden!
Jeg har påpeget, at motion har en effekt på linje med antidepressiva, hvilket er dokumenteret, og jeg skrev, at det ville være langt bedre at tilskynde folk til at motionere end til at tage lægemidler.
Det skyldes, at antidepressiva kun virker hos patienter med svær depression, hvilket er de færreste af dem, der er i behandling. Langt de fleste patienter får således ingen effekt, kun bivirkninger, og så er motion da at foretrække.
”Jeg spørger lige om P.G. er uddannet psykiater, siden han kan komme med de påstande?”
Man behøver ikke at være uddannet psykiater for at vide noget om psykofarmaka, og i Cochrane-samarbejdet er vi faktisk uddannet til at læse den videnskabelige litteratur kritisk, hvilket nok er vigtigere end at være psykiater.
Inger-Liss Christoffersens omtale af Robert Whitakers bog og person er også misvisende. Hverken Whitaker eller jeg er ”store modstandere af kemisk medicin.” Jeg er intern mediciner og har den opfattelse, at vi skal bruge lægemidler, når vi forventer, at de gør større gavn end skade. Det kan næppe nogen være uenig med mig i. Jeg kender Whitaker personligt og ved, at det også er hans holdning.
Det er også misvisende, når Inger-Liss Christoffersen prøver at nedgøre Olga Runcimans beskrivelse af Whitakers bog ved at sige, at Runciman udelukkende bruger ”amerikanske læger og psykologers udsagn, som alle ligger helt på linje med antipsykiatrien.” Der er faktisk mange førende psykiatere, der er helt på linje med Whitaker, Runciman og mig, når vi påpeger, at der bruges alt for meget psykofarmaka, og at dette overforbrug skader patienterne. Whitaker er i øvrigt meget respekteret blandt amerikanske psykiatere, som ofte inviterer ham til at holde foredrag, og han sørgede for, at jeg kom til at holde foredrag om min bog for en etikgruppe på Harvarduniversitetet, som han er medlem af, da jeg var i Boston i december, hvilket også vidner om hans høje faglige anseelse.
Det værste er, at Inger-Liss Christoffersen tilsyneladende går ind for tro i stedet for det, vi kalder evidensbaseret medicin. Hun mener, at jeg har ”skelet ret så meget til denne interessante bog,” som er ”Den tilbageholdte viden om helbredelse” af Robby Curdorf. Nej, det har jeg ikke, jeg har aldrig hørt om den! Inger-Liss Christoffersen mener, at en læser af min bog ikke selv kan tage stilling til, ”hvad han/hun skal tro på, for det er åbenbart evidensviden P.G. skriver om i sin bog.” Jamen, du godeste, det er jo et fornemt kvalitetsstempel, Inger-Liss Christoffersen uforvarende kommer til at give min bog. Min bog er evidensbaseret, og den har over 900 referencer, hvilket netop giver læseren en mulighed for selv at tage stilling til, om det jeg skriver, er korrekt!
Inger-Liss Christoffersen kritiserer mig for ikke at være psykiater, men Robby Curdorf er åbenbart god nok, ”til trods for, at han hverken er læge eller professor.” Hvorfor denne forskelbehandling? Og hvad er det så, der gør ham kvalificeret? Jo, det er såmænd, at han er ”alternativt tænkende.” Curdorf har medvirket i et utal af TV- og radioudsendelser, og den danske ”radiodoktor” Carsten Vagn Hansen har ofte henvist til hans viden. Det er knageme ikke nogen god anbefaling. Carsten Vagn Hansen har udbredt et væld af udokumenterede og forkerte påstande i radioen om alternativ behandling, hvilket jeg i øvrigt også har forstand på, selvom jeg ikke er alternativ behandler. Jeg har skrevet det kapitel i vores intern-medicinske lærebog ”Medicinsk Kompendium,” der handler om alternativ medicin, og her kan man læse, at der stort set ikke er noget som helst af det, der har nogen effekt.
Inger-Liss Christoffersen mener, jeg har skrevet en gyser, som måske vil få patienterne til at ”droppe livsvigtig medicin.” Jeg minder om, at jeg på første side i bogen skriver, at lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft i USA og Europa. Ingen, der har læst min bog, kan være i tvivl om, hvad min mission er. Vi skal skære voldsomt ned på brugen af lægemidler, fordi det massive forbrug af lægemidler er skyld i, at så mange patienter dør. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at vi slår så mange patienter ihjel. Som læge er jeg beskæmmet over, at vi ikke er mere forsigtige, når vi overvejer at ordinere et lægemiddel, og at vi ikke er meget mere opmærksomme på at stoppe igangsatte behandlinger igen. Dette gælder så sandelig også psykiatere og praktiserende læger, og netop psykofarmaka er en af de allerstørste dræbere, hvilket jeg dokumenterer i min bog.
Peter C. Gøtzsche
Professor, dr. med.
Direktør for Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet
