Psykiatribrugere har samme adgang til erstatning, når behandlingen svigter. Vi har i LAP fået en jurist Line Barfoed til at kigge på, hvilke muligheder har psykiatribrugere for at klage, og hvordan får man så erstatning.

Fra 1. januar 2011 er det faktisk blevet nemmere at klage og dermed også at få erstatning, for man kan sende alle klager til Patientombuddet, som så formidler dem videre til rette instans, hvis de ikke selv kan besvare dem.

Problemet er dog fortsat, at der er nogle forældelsesfrister på typisk 2 år fra man er blevet klar over, at der er noget at klage over. Og selve den behandling, som man klager over, må ikke have fundet sted mere end 5 år tilbage i tiden. I enkelte situationer kan man gå 10 år tilbage. Og det er jo netop problemet, at en del ting opdager man først langt senere.

Tillige kan det være svært at skelne mellem, hvad der f.eks. er en acceptabel bivirkning, og hvad der er en uacceptabel følge af en behandling. Som inden for så mange andre fag, skal læger, og det vil i denne situation også sige psykiatere, følge deres egne faglige standarder. Sommetider sker fravigelser fra standarder på baggrund af samtykke fra psykiatribrugerne, men det er ikke altid nok til at psykiateren blot kan fraskrive sig en uacceptabel bivirkning.

Meget behandling er i dag specialiseret og kan derfor afhænge af, om man er havnet i den rigtige kasse med de rigtige tilbud. Og der er ikke nødvendigvis sammenhæng eller samspil mellem de tilbud, som kommunerne giver, og det som psykiatrien giver. Det er imidlertid klart, at de bedste resultater opnås, hvor samspillet fungerer bedst, og man rammer ned i den rigtige kasse.

Ved at samle klageadgangen et sted, så har man faktisk opnået, at det er patientombuddet alene, som skal afklare, hvordan klagerne behandles videre. Og psykiatribrugeren kan til dels læne sig tilbage og afvente et svar. Mulighederne for erstatning er dog begrænset af, at man tillige skal kunne dokumentere et tab, og hvordan gør man det? Hvordan gør man op med tabt erhvervsevne – for er det behandlingen, der har fejlet, eller er det sygdommen, som er årsag til tabet. Hvordan værdisætter man nedsat livskvalitet i en pensionist-tilværelse? Man kan søge inspiration i forsikringsverdenen. Et andet problem, der er opstået i forbindelse med etableringen af patientombuddet er, at der er kommet 3 gange så mange klager som tidligere, og det har bevirket, at der indimellem er 3 års svartider på klager sendt til patientombuddet. Og hvad så hvis man nu har fået formuleret sin klage lidt forkert? Eller man efter at have modtaget svaret bliver inspireret til at udarbejde endnu en klage. Vi kan kun håbe på, at politikerne kan blive enige om, at give flere penge til personalet i patientombuddene.

Det juridiske notat, LAP har modtaget, findes i sin fulde længde på LAP´s hjemmeside www.lap.dk