LAP’S REFUGIUM, SOM FOREGIK FRA DEN 5. DECEMBER 2014 TIL DEN 3. JANUAR 2015, VAR EN SKØN OG OPLØFTENDE OPLEVELSE FOR BÅDE BRUGERE OG VÆRTER, MEN EFTERFØLGENDE REJSER DER SIG NOGLE SPØRGSMÅL OM, HVILKEN RETNING LAP’S REFUGIUM SKAL GÅ I. 

Vi er nogle, som oplevede især dagene omkring jul og nytår som mere højskoleagtige end egentlig et refugium i mere klassisk forstand. Inspirationscenter Maribo var efter jul og i nytåret befolket af omkring 30 mennesker, og der var meget liv og godt samvær. Men skulle man finde roen og tiden til eftertænksomme stunder, var man nødsaget til at søge ind på sit værelse eller gå en lang tur. Stemningen og samværet var rart og positivt, og konflikterne meget få i forhold til, at vi var så mange sårbare sjæle samlet på et ret lille område. Nogle brugere havde mere behov for det sociale og nogen at tale med end andre, og der blev ikke set skævt til dem af os, som til tider søgte tilflugt på værelset. I det hele taget kunne man være sig selv og alligevel blive fuldt ud accepteret. Var der nogen, som ikke havde vist sig en dag, viste både værter og andre brugere omsorg og bankede forsigtigt på, for at høre om alt var ok.

HØJSKOLE ELLER KLASSISK REFUGIUM

Hvis man konsulterer det gode gamle, brune Lademanns Leksikon og slår op under refugium, får man følgende definition: et tilflugtssted, asyl, institution indrettet som hvilehjem, og så nævnes Løgumkloster bl.a. Som nævnt ovenfor var vi flere, der oplevede jule- og nytårsdagene som lettere hektiske og mere højskoleagtige i ordets bedste forstand. Vi er nogle som med glæde mindes Højskolen En Bro Til Livet, som eksisterede i 6 år frem til 2004, og jeg fik flashbacks til nogle meget mindeværdige sommerkurser omkring årtusindeskiftet.

Højskolen En Bro Til Livet var et tilbud, som med støtte fra socialministeriet, var indrettet så den tilgodeså psykisk sårbares særlige behov med flere pauser og mindre hold med kreative såvel som fysiske aktiviteter. Men der er heller ingen, tror jeg, som forlanger, at LAPs refugium skal være et ’hardcore’ og helt klassisk refugium med vægten lagt på afsondrethed og tilbagetrukkethed til en sparsomt møbleret munkecelle, hvor den enkelte så kan sidde i total ro og meditere eller studere hellige skrifter. Vi kan i LAP skabe vores helt egen version af et refugium, som tilgodeser flest mulige LAP-medlemmer.

Mange psykisk sårbare lever til dagligt stille liv, uden at der sker voldsomt meget. Så den fuldstændige ro og tilbagetrukkethed og strenge regler for brug af digitale medier og tale kunne være en stor mundfuld for nogle af os og måske være egentlig angstprovokerende og give lidt for meget plads til tankemylder og stemmer. 

AKTIVITETER

De aktiviteter, som blev udbudt på årets refugium omkring jul og nytår i form af qi gong, afspænding, tankefeltsterapi og bevægelse var rigtig gode og gav nogle af os blod på tanden til at tage det op herhjemme. Det kreative var dog noget nedprioriteret. Der var et fint og godt lyst rum til at male og på anden måde udtrykke sig kreativt, men ingen lærreder og kun en lille smule maling i nogle få kulører. Når man ved, at mange af os har stor glæde ved at tegne og male, var det en smule skuffende. Det blev også foreslået at lave nogle dekorationer og små skulpturer af ting, vi kunne finde i naturen, men der manglede nogen til at stå for det og sætte det i gang.

I folderen for refugiet var der også nævnt svedehytte, mindfulness og recovery-orienteret dialog med et tema at diskutere. Det oplevede den største del af deltagerne ikke noget af. Om der først på måneden har foregået nogle af disse tilbud, vides ikke, men der er afgjort plads til lidt forbedringer her.

BEREDSKAB OG BACK-UP

Medforfatteren på denne artikel, som var vært fra før jul til start januar, har også et ønske om ”at være klædt bedre på” til at tackle de problemer og kriser, som gæsterne eventuelt kunne komme ud for. Nu virkede det ikke som om, at der på årets refugium var nogen, der for alvor fik det skidt og blev psykotiske, men potentielt er det en risiko, vi må kalkulere med, når omkring 30 psykisk sårbare er samlet langt fra hverdagens trygge rammer og komfortzone. Kurser i både psykisk og fysisk førstehjælp kunne være relevant for værterne at få tilbudt. Nogle redskaber eventuelt som et kursus i konflikthåndtering ville også kunne vise sig nyttigt i nogle situationer. Der vil altid være mulighed for i en kritisk situation at tilkalde Falck eller en vagtlæge, men mange af os har ikke så gode erfaringer med disse foranstaltninger. Det optimale ville være, hvis krisen opstod, at nogle i vores egne rækker kunne tale situationen ned, få ro på og så måske efterfølgende køre den bruger, der har fået det dårligt, til en psykiatrisk skadestue i vores egen private bil. Blå blink, falckfolk og ordensmagten kan nogle gange gøre ondt værre. Så summa summarum: At have et beredskab klar, som værterne er fortrolige med, og alle på refugiet kan være trygge ved, det ville være ønskeligt! Eventuelt også have en aftale med en fornuftig fagperson fra socialpsykiatrien som back-up.

TO REFUGIER

Efter sigende går planerne også på, både at få vores helt eget refugium med plads til færre deltagere og måske sideløbende at køre videre med Inspirationscenter Maribo med plads til flere gæster. Det kunne være super fint og helt ideelt, hvis både behovet for det mindre mere hjemlige sted i rolige omgivelser med rehabilitering, sundhed og omsorg som omdrejningspunkt og for samtidig at have en aftale med et større sted, hvor det mere højskoleagtige med flere deltagere og fokus mere på selvudvikling, livsglæde og socialt samvær, hvis begge disse behov kunne tilgodeses. For LAP s medlemskreds, som er så blandet og broget, kan nok ikke rummes i kun den ene model.

Det har været en drøm igennem en del år, at LAP fik sit helt eget refugium, måske i form af et større hus eller en gammel villa. Og jeg ved, at flere LAP-frontkæmpere bl.a. Paul Bjergager, Karl Bach og Lars Kristensen har kæmpet meget for det og lagt en stor arbejdsindsats i, at vi fik et refugium, og måske er vi ikke så langt derfra. De to første år på Inspirationscenter Maribo har i hvert fald dokumenteret, at der er interesse blandt LAP’s medlemmer for at komme på refugium, og stresse af og få et afbræk fra dagligdagens trummerum. Der mangler lige det sidste skridt, og det handler jo meget om økonomi. At købe og drive et hus som refugium er selvsagt en bekostelig affære, men tanken bag er meget tillokkende, og måske på lidt længere sigt ikke helt urealistisk. Et hus med plads til 5 til 10 gæster og i perioder med måske bare 2 til 3 gæster vil naturligvis koste mindre, end at holde Inspirationscenter Maribo i gang. Det er bare en tanke, men måske vi kunne få et samarbejde med andre organisationer og foreninger om i fællesskab at drive et mindre refugium.

MAD OG ALKOHOL

Vi vil runde af med et kapitel, som for mange af os er ret vigtigt, nemlig maden. Den kost, der blev serveret på årets refugium, var både velsmagende, varieret og med rigeligt sundt og grønt til hvert måltid. Der var tilmed mulighed for at tage hensyn til de gæster, der var vegetarer eller havde nogle særlige ønsker i forhold til kosten. Bare den udsøgte fornøjelse det var, at stå op til en righoldig morgenmadsbuffet med friskbagt speltbrød og duften af friskbrygget kaffe - det var en rigtig god start på dagen.

Den sidste kommentar herfra skal gå på den lempelige alkoholpolitik, som betød at der var et køleskab på gangen, hvorfra man til hver en tid kunne købe øl og vin. Det var virkelig frihed under ansvar, og mig bekendt var der ingen problemer overhovedet under årets refugium, så stor ros for det! Der er steder nok i psykiatrien hvor alkoholforskrækkelsen råder, og der praktiseres regler og forbud for voksne ansvarlige mennesker.