Det er blevet onsdag i januar 2015 og Nils og jeg står igen foran døren til R4 på Sct. Hans Hospital (SHH) og ringer på. Vi skal møde Benjamin og lave et interview med ham om, hvorfor og hvordan han er havnet på retspsykiatrisk afdeling. Benjamin er født på Rigshospitalet og er søn af en tysk mor og en far fra Cameroun - en nydelig muskuløs og velplejet mand på 36 år.
Benjamin er meget veltalende og intelligent og ivrig efter at fortælle os sin version af de sidste 5 års indlæggelse inden for retspsykiatrien. De første 25 måneder sad han i isolation i Vestre Fængsel. Her fik han at vide af fangevogterne, at han var alderspræsident. Han havde siddet der længst. Fordi Benjamin havde en dom til behandling, var han fejlplaceret og fik erstatning fra politiet, da han skulle have været hospitalsanbragt i stedet for. Han fik hen ved 200.000 kr. i erstatning.
Jeg behøvede ikke at stille det første spørgsmål for Benjamin fortalte ivrigt om sin nyopstartede virksomhed med eksport og import af både guld og diamanter fra egen mine i Afrika. Set i lyset af at han lever her bag murene med tre timers udgang dagligt, som han netop er blevet tildelt, er det forståeligt at han er så optaget af sin nye forretning, som altså kan styres, mens han sidder her efter en anbringelsesdom med lang tids indespærring bag sig. Det er overraskende – jeg havde ikke forventet at møde en mand, som så positivt og ikke fordømmende fortæller om sit liv og opholdet her på SHH.
Gentagne mentalundersøgelser viser ingen tegn på psykisk sygdom og Benjamin får heller ikke psykofarmaka – ryger ikke – dyrker motionstræning med maskiner – og ser frisk og sund ud. Han er også meget smilende og beretter let om, hvad der er sket i hans lange forløb i psykiatrien. Benjamin får ingen medicin og siger selv, at han spillede sindssyg (skizofren) under mentalunderundersøgelsen – i håb om at få en dom til anbringelse i stedet for fængselsstraf. Der er lidt flere frihedsgrader ved sådan en dom.
HVORFOR ER BENJAMIN ENDT HER PÅ ÅBEN RETSPSYKIATRISK AFDELING, OG HVAD SKETE DER I 2010?
Benjamin fortæller om en konflikt, der var mellem en mandlig genbo, efter at hans mor døde. Han forsøgte at tale med manden, der ikke ville åbne døren, hvorefter han hakkede sig igennem med en økse. Det udløste en voldsom anholdelse, hvor han blev varetægtsfængslet i isolation på Vestre Fængsel i 2010.
Der er foretaget tre mentalundersøgelser bl.a. på KAS Nordvang (nuværende Psykiatrisk Center Glostrup, red) hvor Benjamin fortæller os, at han spillede sindssyg og derfor modtog medikamentel behandling på hospitalet igennem ca. ½ år. – I 2013 fortæller han, at han har spillet sindssyg, men at han ikke vil være skuespiller mere. Først ved den fjerde undersøgelse bliver han erklæret rask. I 2008 havde lægen haft en samtale med hans søster om, hvordan det gik med ham. Søsteren fortalte, at det gik godt og om en episode med nogle indbrud i et sommerhusområde, hvor Benjamin holdt ferie, som gjorde at han var ekstra vagtsom på lyde om natten. Han havde hørt det, som om der var nogen, der listede rundt. Men ved daggry opdagede han, at det var køer, der gik i en fold op til sommerhuset. Det grinte søsteren, hendes mand og Benjamin meget af. Hun forklarede, at det havde hun nævnt for Benjamin, da også hun tidligere havde troet, at det var skridt, hun hørte, i stedet for køer. Ud fra denne historie gør lægen en fjer til fem høns.
Benjamin bliver genindlagt på dette grundlag. Senere blev han kaldt til samtale med lægen og denne fastslog, at han led af paranoid skizofreni, hvorefter han blev afhentet af politiet af tre betjente uden nogen videre forklaring.
Benjamin har ikke senere modtaget medicinsk behandling for den påståede diagnose, skizofreni. Det vil sige, at han ikke har fået medikamentel behandling de sidste 5 år, trods det, at han har fået en dom til behandling. Det skyldes, at man fandt ud af, at han alligevel ikke var sindssyg. Benjamins sagsomkostninger, efter at have siddet i isolation, beløb sig til en halv mio. kr., som han betalte kontant – det kunne lade sig gøre, fordi han havde fået udbetalt en arv på flere millioner efter sin afdøde mor.
På retspsykiatrisk afd. her på SHH har Benjamin været mistænkt for narkohandel af en medpatient. Der var blevet anbragt narkotika på hans værelse. Han har også været udsat for to mordtrusler. Politiet undersøgte hans værelse uden at finde narkotika. Sagen blev rapporteret og siden henlagt. Behandlingsdomme i Danmark er steget markant de sidste 10 år. Benjamin mener, der findes korrupte advokater, politi, retslæger m.v. samt at medicinalindustrien også har en stor indflydelse og at fængslerne mangler pladser – derfor kan det tænkes, at flere end egentligt nødvendigt får en anbringelsesdom.
BESØGET PÅ BENJAMINS VÆRELSE:
Nils og jeg blev efter interviewet inviteret ind på hans værelse for at se et abstrakt og farverigt maleri, han har malet med tre ægte diamantørestikker, som sidder i lærredet og kan tages ud og bæres i ørerne. Rammen er lavet med ægte 24 karat bladguld. Det var ret flot og unikt med de diamanter. Jeg har aldrig selv haft den tanke, selvom jeg har malet abstrakt akryl siden 2006 - og jeg blev stærkt inspireret til at bruge ideen. Benjamin skaber i den grad sin egen hverdag her på hospitalet, ved at starte sin egen guld- og diamantforretning op samt at male. Han har f.eks. doneret et maleri til Kræftens Bekæmpelse, som blev solgt på auktion for 13.000 kr.
BENJAMINS FREMTIDSPERSPEKTIVER:
• At beholde sin positive tankegang og inspiration: Som Benjamin siger: ”Lad en cigar være en cigar, hvis der ikke kommer røg ud af den. ” Citat af Sigmund Freud.
• At fortsætte med at få millionerne til at trille ind fra guld- og diamantminen.
Vi håber det bedste for Benjamin, og at hans sag snart må afsluttes på en retfærdig måde. Benjamin vil gerne kontaktes, hvis nogen vil høre nærmere til hans historie: Tlf. 53764619 - goldanddiamondmines@gmail.com