Det er med glæde, at LAP kan meddele, at der igen i år kommer en ø-lejr. Den afholdes fra mandag d. 6. juli til lørdag d. 11. juli på Langeland – nærmere bestemt i Hovborglejren på Langelands nordspids.

Det er en helt nybygget spejderlejr i naturskønne omgivelser, fri fra byens støj og larm.

Prisen for transport frem og tilbage til lejren, kost og logi samt udflugter, bankospil m.m. er kun 600 kroner.

Grunden til den billige pris er, at vi alle skal påtage os små arbejdsopgaver, som tilpasses den enkeltes evner og behov. Ligeledes skal vi bo i flermandsstuer, i køjesenge sammen med andre, men man må så vidt muligt selv vælge, hvem man vil bo sammen med. Oplys dette ved tilmelding. (Der er flest 4-mands-stuer og enkelte 6-og 10-mands-stuer).

Der vil være åbent for tilmelding fra den 20. april 2015 og tilmelding skal ske til LAP’s sekretariat på lap@lap.dk eller tlf. 66 19 45 11 (mandag til torsdag kl. 10 til kl. 14). SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 18. JUNI 2015.

Der kan desværre kun være højst 60 deltagere med, så skynd dig for vi tager deltagerne efter princippet først til mølle. Er du ikke medlem af LAP, er der alligevel mulighed for at deltage, men så skal der betales 800 kroner for hele herligheden. Der ydes rejserefusion til LAP-medlemmer til billigste offentlige transport.

Med venlig hilsen 
LAPs ø-lejrgruppe