En skitse til, hvilke fordele MB ansættelser har i personalegrupper, særligt i jobs, der har fokus på mennesker med psykosociale handicap.
MB’eren kan være åben om eget sygdomsforløb og være en medvirkende kritisk pendant til faglitteraturens beskrivelser af det raske menneske.
I Danmark er recovery et begreb, der er udflydende, fordi det ses som en tilstand man kan være i, hvor man lineært forbedrer sin fysiske og psykiske habitus eller lærer at tåle og mestre en svær måde, psyken kan være indrettet på. Betegnelsen recovery kommer fra dele af psykiatrien i USA og England og defineres kort ud fra disse tre punkter for at kunne opfylde kriterierne for en fuld recovery.
1. Medicinfri i mindst to år.
2. Jobstatus +
3. Partnerstatus +
I Sverige bruger man ordet ”återhämtning”. På dansk har vi oversat begrebet recovery til ”at komme sig”.
Nogle bruger betegnelsen psykosocial rehabilitering.
Udover de samfundsetiske goder - hvor blandt andet alle har lige ret, alle får en ny chance, alle er inkluderet - stilles der i Danmark ikke de samme krav til et menneskes private og arbejdsmæssige situation som i USA, i forhold til hvad det vil sige at være rask og fuldt recovereret.
Det åbner i Danmark op for en mere nuanceret støtte og omsorg i ydelsen til mennesker med et psykosocialt handicap. Grænsen mellem normal og unormal viskes ud. Recovery er en proces.
En MB’er har ikke levet hele sit liv på et hospital. En MB’er kan have gennemført en hel eller dele af en uddannelse. En MB’er har eller har haft en familie, venner og kan have haft ingen, en eller flere partnere gennem livet.
MB’ere har kvalifikationer som synergisk repræsenterende relationsmedarbejdere. Der er en fællesskabsfølelse - også med det smertefulde. Der er en tålmodighed og en vished om, at et vendepunkt kan komme nårsomhelst og hvorsomhelst.
Der er en særlig empati og mulighed for en særlig humor, der kan brede sig. Der stilles ingen krav til lineær bedring, som ses bag ved de etablerede normer for bedring eller rehabilitering. Muligheden for at bruge sig selv som værktøj til at skabe troværdighed smitter af på øvrige kollegaer.
Man vil kunne spejle sig i MB’erens altomfattende håb. Der er en fintfølende evne til at løfte fællesskabet, så alle føler sig inkluderet. F.eks. ville en personalegruppe gerne opmuntre hinanden mere og anerkende faglig succes, men syntes ikke altid, at tiden tillod dette, hvorfor en MB’er kan foreslå, at der roses/anerkendes, mens borgerne/ brugerne hører på.
MB’eren kan bidrage til engagement, udholdenhed og troen på, at de helt små ting virker.
MBeren kan stille spørgsmål ved den etablerede tro om en borger/brugers kunnen og funktionalitet.
MB’eren kan medvirke til at nedsætte antallet af fraværsdage, da der kan komme bredere fokus på en hensigtsmæssig trivsel og et sundt psykisk arbejdsmiljø.
Der kan også komme en skærpet hensynstagen til at arbejde i og at udvikle små grupper. Der sker en opblomstring, når en kreativ indlevelsesevne benyttes, f. eks. i tydning af psykotiske udtryk. Her blandt andet i forskellige kunstneriske udtryk. Muligheden for at se, registrere og drøfte skjulte overgreb og skjult tvang fra omverdenen forfines. Der forekommer en supplerende konkret og afprøvet viden om psykofarmaka, bl.a. benzodiazepiner. Der forekommer en ditto viden om selvmedicinering og misbrug. En supplerende tilgang til kost, motion, væske. En supplerende tilgang til det, ikke at orke noget. Så der kan opfindes små skridt til at prøve at komme ud af en døsighed for en stund.
Der vil være fokus på, at lige som MB’ere er forskellige, er alle mulige andre i personalegruppen også forskellige i måden, hvorpå den bedste indsats leveres.
Risiciene ved at ansætte MB’ere er, at hun/ han tillægges særlige arbejdsevner som ikke er konkretiserede. At MB’eren får en følelse af at skulle løbe stærkere. At øvrige i personalegruppen bliver fagligt truet og modarbejder en MB’er uden uddannelse eller en MB’er med en ikke sundhedsfaglig/ pædagogisk uddannelse.
Konkluderende er det væsentligt at nævne, at mange ansatte kan have oplevet svære livskriser og mestret disse uden nødvendigvis at have modtaget psykiatrisk behandling herfor.
Hver femte dansker har på et tidspunkt haft en ”krølle på hjernen”. Det i sig selv er en kvalifikation, der ikke kan konkurreres om. MB’eren kan være prikken over i’et, der styrker fælleskabsfølelsen, nærværet, håbet og mangfoldigheden i et inkluderende samfund.