I år vil LAP's sommerlejr blive fra søndag den 31. juli til lørdag den 6. august på Brenderup Højskole på Fyn.
Vi planlægger udflugter til Middelfart, Naturområdet Gyldensteen Strand og Svendborg. Efter morgenmaden vil der dagligt være mindfulness og tirsdag har vi inviteret Pernille Schiøtz til Scenen er din. Vi skal selvfølgelig også have en festaften med god mad, levende musik og dans, samt dagligt hygge og socialt samvær.
I år vil vi have Kreativt Værksted med, og der vil være mulighed for at lære at flette tasker og male, samt skriveværksted. Vi skal synge fra Højskolesangbogen med forstander Ole, og derudover er der havevandring og bålhygge.
Det er vigtigt at pointere, at stedet har mange trapper og man skal være 100 % selvhjulpen.
Pris 1.400 kr. pr person i delt dobbeltværelse.
Pris 1.800 kr. for enkeltværelse.
Særlig nedsat pris til kontanthjælpsmodtagere.
Tilmelding kan ske fra tirsdag den 19. april 2015 på www.lap.dk eller e-mail: lap@lap.dk
Har du ikke adgang til computer er du velkommen til at kontakte LAP’s sekretariat på telefon 6619 4511, så vil de være dig behjælpelig.