Det diagnosticerede liv

Den ene er en spændende antologi: ”Det diagnosticerede liv” med undertitlen ”sygdom uden grænser”.

13 indslag omkring hvad jeg vælger at kalde diagnose-inflationen. Er alle livets psykiske op- og nedture tegn på sygdom? Vil ikke som sådan gå ind i de enkelte indslag, kun citere lidt fra indledningen --- I det moderne samfund sker der i disse år en omfattende patologisering af både vores psykiske og organiske liv. Vi ser både en patologisering af uønsket adfærd (fx når urolige børn bliver til ADHD-patienter, eller når ondskab bliver til antisocial personlighedsforstyrrelse), af ubehagelige følelser (fx når generthed bliver til socialfobi, eller når tungsind og tristhed bliver til depression) og af utilsatrækkelige måder at tænke på (fx når ubegavethed bliver til indlæringsvanskeligheder)

Citatet siger lidt om et opgør eller oprør, som vist er tiltrængt.

Så kan kun anbefale antologien til at blive klogere på, hvad det er der tildeles os som borgere eller brugere.

Det diagnosticerede liv
Svend Brinkmann (red.)
Klim
ISBN 978-87-7955-740-6

Stå Fast

Et opgør med fx hele mavefølelsesideologien. Den bygger på den stoiske tradition, og er et forsvar for at kunne tillade sig at tage ”nejhat” på. I stedet for den evige ”jahat” som er det acceptable i det accelererende samfund af i dag med dets evindelige krav og parathed etc. Et krav der ifølge forfatteren er en af årsagerne til stigningen i diagnosticerede mennesker. Han forfægter det sunde i at være hvilende i en overbevisning – om ikke evigt så i en reflekterende periode.

Om mavefornemmelsen (en udbredt ideologi omkring handling og ego centrerethed) siger han – pas på med at føle efter i maven – især efter at have spist rødkål (helt forstået hvad der er farligt ved rødkål har jeres skrivende ikke) og med hensyn til den evige indspørgen til, ”hvordan føler jeg, jeg har det i dag”, så anbefaler forfatteren kun at gøre det en gang om året i ferien.

Personligt synes anmelderen, at al overdrivelse er af det ubrugelige, og derfor tror han på, at det praktiske for flertallet er en bevidst søgen ind i centrum mellem de to poler i det sangvinske og det stoiske (med skyldig hensyntagen til eget hoved temperament). Man må sno sig, når vejen er snoet, sagde ålen og nappede lidt i flodbreddernes ålegræs.

Sagt på en anden måde, et er, at det der krav om alerthed har taget overhånd, fleksibel ustadighed ses som en kvalitet, og evne til at fordybe sig ses som bagstræb.

Men som skrevet, balancerethed mellem er nok det bedste. Og så stop for diagnosticering af livets variabler. 

Stå fast. et opgør med tidens udviklingstvang
Svend Brinkmann
Gyldendal Business
ISBN 978-82-02-16175-5