Som I jo ved, er de fleste af de behandlinger vi psykiatribrugere udsættes for først blevet afprøvet på forsøgsdyr. Det gælder ikke kun lægevidenskaben men også psykologien og pædagogikken. Derfor vil jeg gerne fortælle en recoveryhistorie om mine oplevelser sidste sommer med en 9 mdr. gammel schæferhund.

Jeg har i mit nu 60 årige liv haft stor glæde af 12 kærlige og velopdragne hunde. Nu manglede jeg atter en hund. En bekendt fortalte mig om en schæferhvalp, billigt til salg. Det var lige mig. Nu havde jeg tiden til at træne hende.

Kontaktede ejeren og fortalte, at jeg gerne ville se hende. Vi mødtes uden for ejerens arbejdsplads. Jackie lå i en stor lukket kassevogn. Da buret var så lille, at hun ikke kunne stå oprejst, bad jeg om at se hende udenfor i lyset. Ud kom den smukkeste schæferhund, jeg har set, med et utroligt tillidsfuldt blik, men hendes krop, uha jeg kunne tælle alle hendes ribben. Et hej, og straks sprang den store hvalp op på mit skød. 

Efter en søvnløs nat, købte jeg hende. Glad sprang Jackie ind i min bil, og så begyndte eventyret. Jackie for rundt i huset og hylede som en ulv, placerede en stor sø på gulvtæppet og så ud i haven, hvor hun begyndte at løbe i cirkler med et blik, der var stift og udtryksløst.

Så i gang med at løbe rundt for at bide sig i halen. Berolige hende kunne jeg ikke. Så line på og ud at gå. Hun trak mig afsted i hæsblæsende fart. Hurtigt hjem igen. Puh ha, hvad var det for en forstyrret hund, jeg havde købt? Om aftenen ommøblerede jeg stuen, så hun fik en større radius end mine borde at cirkle om.

Så kaste bold i to timer. Der fik jeg hendes opmærksomhed. Sengetid. Ingen hund i sengen! Men efter en halv times hylen udenfor min soveværelsesdør, tog jeg min madras og gik ud og lagde mig i gangen hos hende, før naboerne troppede op. Straks krøb Jackie ind til mig , lagde hovedet på mit bryst og sov hele natten. 

Kontakt til dyrlægen: Hun havde en indespærringspsykose, var så mentalt forstyrret, at det bedste råd var at få hende aflivet!

Jeg fandt ud af, at Jackie i 3 mdr. havde ligget i buret i kassevognen 8 -10 timer og tilbragt resten af døgnet i en lille løbegård. 

Kontakt til hundeadfærdspsykologen, som så på hende: Hun er tydeligt en burhund, er mentalt og fysisk understimuleret, hendes adfærd var tvangshandlinger og hun trængte til sul. En burhund kan reagere på mange måder, blive angst og sky, aggressiv eller selvskadende, såsom at bide sine poter til blods eller halebidning. Hvis du vil beholde hende, kommer du virkelig på arbejde. Jeg vil råde dig til at gå til dyrlægen og få beroligende medicin til hende.

Nej tak, Jackie havde været i fysisk spændetrøje længe nok, skulle hun nu i kemisk spændetrøje og ligge halvbedøvet det meste af døgnet. Hvordan skulle jeg aktivere en kemisk pasificeret hund? Ingen tvivl at medicinen ville fjerne hendes symptomer, men ønskede jeg ikke en aktiv og glad hund? 

Jeg er jo LAP kvinde og går ind for helhedsbehandling. Nu måtte jeg bruge mine sygeplejemæssige og psykiatriske erfaringer, uden dem havde jeg ikke turdet beholde hende. 

Helhedsbehandling:

Fjern om muligt belastninger i det omgivende miljø. Fra bur, varevogn og løbegård til hus, have , skov og marker.

Finde, støtte og udvikle patientens egne resourser. 

Sund naturlig kost, frisk luft, motion, massage, pelspleje, nærvær, samvær, mental stimulering gennem leg, gradvis indøvelse af kommandoer og stigende grader af problemløsningsopgaver. 

Mine plejemæssige principper var:

Lev dig ind i den psykotiske persons verden og bryd den.

Uhensigtsmæssig adfærd erstattes med ønsket adfærd. 

Stærkest motiverende faktor er belønning. 

Adspedelse er den bedste form for psykoterapi.   

Jeg måtte også i gang med fobitræning. Den første bro vi mødte, plask, trak Jackie mig med i åen. Jeg kunne ikke trække hende forbi køerne på marken, hun var bange for trafikken, m.m.

Vore dejligste ture var, når jeg tidligt om morgenen kørte hende ud i skoven, hvor jeg slap hende løs. Kækt løb hun foran mig og passede på ikke at tabe mig af syne. 

40 - 50 anfald om dagen. Som ugerne gik blev intervallerne mellem anfaldene længere og længere for til sidst at ophøre helt. Til gengæld  sled hun på mine fysiske kræfter, alle de pinde kast, al den trækken i snor, mine arme og ryg smertede. Giv hende et pighalsbånd eller et halsbånd med strøm, det kunne stoppe hendes trækken, nej tak til vold.

Jackie kom i hundelegestue, skulle socialiseres. Hun startede som holdets kryster, men endte med at blive flokkens førerhund.  

Efter 3 mdr. var Jackies tvangshandlinger ophørt. Hun var lærenem. Lystrede nu alle gængse brugshundekommandoer. Var dygtig til sporsøgning og apportering. Alle hendes uvaner var ændret til gode vaner bortset fra trækkeriet. Åh, hvor jeg elskede hende, men hus og have groede til. Et hundetræk af en stor hund som Jackie på vore 5 km lange traveture kunne jeg ikke fortsætte med. Jackie fortjente bedre.

Jeg kontaktede en dyrlæge, som jeg vidste ville finde et godt hjem til hende. Hun var dog den dejligste schæferhund, han nogensinde havde set. Havde han haft tiden til hende, ville han selv have beholdt hende.

Jackie kom til en familie, hvor manden er politibetjent og hundetræner: Jackie er den bedste schæferhund han har haft. Utrolig kærlig og tillidsfuld, lærenem og lærelysten og psykisk robust. Fra dag et blev hun sat på plads, ingen trækproblemer. Jackie får udnyttet sine talenter. Er under uddannelse til sporhund og narkohund i politiets tjeneste.

Jackie fik 3 behandlingstilbud:

1. Aflivning  

2. Passivisering med beroligende medicin  

3. Holistisk, helhedsbehandling  

Jeg sender en stor tak til den gamle naturlæge som skrev: Psykisk syge skal ikke bedøves, men oplives.

En glad ulvehilsen  

Joy