Jeg så med skeptisk godaften Danmark i dag den 7/3 2005 kl. 18.25 et indslag om Elektrochok, hvor en tidligere patient havde fået elektrochok som led i behandlingen mod depression, han havde fået 6 behandlinger og havde ikke mærket den virkning, tvært imod havde han fået problemer med korttids hukommelsen, og delvis også med langtids hukommelsen.

Jeg er overrasket og chokeret over den stigning der er i brug af elektrochok, også chokeret over en udtalelse en læge i psykiatri (John Erik Andersson, psykiater) kommet med, han siger bl.a. ”

Trods alle rygter er ECT (elektrochok) en effektivt, hurtig og skånsom behandling mod depression ” og videre:

  • ”Den hurtigst virkende og mest effektive behandling af depression.
  • Kan bruges - selv om du har en hjertesygdom.
  • Kan bruges - selv om du er ældre og svagelig”

Hvordan kan han sige det, når det er dokumenteret at antidepressive medicin, og samtale terapi er det mest virkende inden for depression, jeg selv lider af depression og jeg er blevet godt hjulpet af medicinen. Men for det ikke skal være løgn, så fortsætter lægen med denne udtagelse:

Kan du få ECT med tvang?

I sjældne tilfælde kan vi blive nødt til at give ECT mod din vilje. Det kommer kun på tale, hvis du har en svær depression med psykotiske symptomer og desuden: Er i en livstruende tilstand pga. depressionen Ikke kan blive behandlet på andre måder

Hvis du er depressiv, kan du have så lavt selvværd og så mange selvbebrejdelser, at du mener, at depressionen er en velfortjent straf. Derfor mener du ikke, at depressionen skal behandles.

Andre gange er du så rådvild og vægelsindet, at du ikke kan tage stilling til spørgsmålet omkring behandling med ECT. Skal ECT gives med tvang, skal du have en patientrådgiver, og alle lovens forskrifter skal overholdes”.

Jamen vi skal ikke bruge tvang i psykiatrien, men der imod skal behandlingen foregå med forståelse og terapi og i værste tilfælde med medicin behandling, da ikke med tvang. Hvis jeg havde en hund der ikke ville lægge sig når jeg sagde DÆK, jamen så ville jeg da ikke tvinge den til at ligge sig, men der imod belønne den når den gjorde det jeg bad den om, vi patienter i psykiatrien er da ikke lavere stillet en dyr, så hvorfor skal vi tvinges til noget? Han skal dog roses for at sige at vores lovmæssige rettigheder skal overholdes, det er ikke alle læger eller overlæger der mener det.

Og om han så ikke også kommer med denne udtalelse ”Hvordan virker ECT?

Der er mange hypoteser og mange forskningsresultater, som giver en vis forståelse af virkningsmekanismerne. Vi har dog ikke fundet nogen samlet forklaring på spørgsmålet om, ”hvordan ECT virker” endnu.

Det er helt afgørende for effekten af ECT, at der bliver udløst et krampeanfald i dit nervesystem. Vi ved derfor, at det er fænomener knyttet til selve anfaldet, der medfører den antidepressive effekt.”

Jamen når der ikke kan dokumenteres hvordan det virker og han ikke kommer med tal på hvor mange det virker på, hvordan kan han så påstå at det er den bedste middel mod depression? Jeg håber at lab vil tage dette op evt. som en arbejdsopgave for den nye landsforening efter den kommende landsmøde. Og jeg håber også denne artikel kan denne en debat både imellem af os brugere i systemet, men også imellem brugere og behandlere.

Jeg kan til slut, nævne et eksempel hvor jeg ved at elektrochok heller ikke hjælp, det var dog ikke hvor patienten havde depression , men i en psykose hvor patienten havde vrangforestillinger om at hun var Dronningen, hun fik elektrochok, og vupti hun var rask, hun viste nu hun hed Anne (navn opdigtet af hensyn til personen) , MEN ……… ca. 2 til 3 måneder var den gal igen, i den tid jeg var indlagt (ca. 1½ år) kom hun troligt ind og fik elektrochok.

Nogen vil da så sige, jamen var det ikke godt det hjælp, JO hvis ikke at alle de elektrochok ikke havde ødelagt hendes nervesystem og hendes kontrol med hendes muskler, men det gjorde det. Så alle der overvejer en behandling med elektrochok, tænk jer om!!

Med det største ønsker om at vi bliver hørt slutter jeg for denne gang