Jeg gav min søn i pleje som 2 årig. - Han er næsten 14 i dag. Jeg er selv psykiatribruger på lavt niveau.
Da han var lille gav jeg ham en pose smølfer jeg havde fået fra en veninde hvis dreng var ''vokset'' fra dem.
Min dreng så blå mænd og de talte til ham - hvilke detektivarbejde udførte børnepsykiatrisk? Ingen og jeg har først fundet ud af at vi har været SÅ styret af psykiatrien begge 2 at vi begge har set blå mænd - men trods plejeforældrenes daglig kontakt med min dreng har de været fuldstændig uvidende .
Jeg måtte gøre dem opmærksomme på det her for nylig og sige at de skal tage min dreng i hånden med posen fyldt med smølfer og kaste dem i skraldespanden. I børnepsyk's journal er han først beskrevet med mange positive personlighedstræk og tilsidst med lige det modsatte.Jeg forstår intet. Eller så forstår jeg for meget.Ligeledes min lille dreng som har været kastebold i systemet=børneforvaltningen,flere skoler-og jeg kæmper stadig for OS- for han har en halvstorebror og de er begge glad for hinanden men ''systemet'' tror vi er skadelig for ham. Tak skal du ellers have, hva' ?
Jeg fatter ikke at de ikke selv føler nogen ansvar andet end for det gode. Ellers er jeg den miserabel skyldig og ham med..for vi savner hinanden og det forstår de ikke. Hvordan kan en dreng savne en Mor som har ''givet'' ham væk? Det er enkelt - han ved at jeg ønskede ham et bedre liv end jeg da kunne tilbyde ham.
For jeg var fanget i det psykiatrisk system uden at DE gjorde et detektivarbejde for at finde ud af hvorfor jeg havde (midlertidigt) mistet min forstand - (seksuelle overgreb i barndommen og en Mor der var naiv - som hun selv siger..)- men jeg blev syg da min Mor dukkede atter op i mit liv. Det var symptomet men hvad var årsagen. Ingen spurgte mig om det? Hvor er dansk psykiatri i dag?
I middelalderen stadig. Tvang er stadig det bedste middel frem for forståelse eller granskning.
Vidensniveauet er bare så lavt at psykiatrien er formålsløst - mange mange vender tilbage for de har ikke fået den rette behandling-lissom på somatisk.. Sårene læges ikke nødvendigvise fordi man er på sygehuset. De er storsnudet og tror at de kan mere end de i virkeligheden kan for folk vender tilbage igen og igen...
Det danske sygehus væsen er syg - vi må til at helbrede det - de af os der vil forsøge.