Skrevet på baggrund af samtaler og patientmøder på afdelingerne

Et digt som forord: Som et ildspyd i mit hjerte rammes det, når magthaver, politiker, samfundet, ledelsen svigter.

1) Der ønskes et ligeværdigt samarbejde(teambuilding) om den samlede behandlingsplan, hvor begge parter kan nedlægge veto

1a) Der skal afprøves alle pædagogisk og terapeutiske metoder og personalet må virkeligt være opmærksom om de eller samfundets omgivelser forstærker sindslidelsen hos patienten, før der gribes til medicin eller anden tvang, og derved patientens veto ophøre.

2) Udgangspunktet er, at livet skal betragtes som, ud fra den vinkel at livet er en helhed (fysisk, psykisk ,medicinsk, socialt, økonomisk, pædagogisk, aktiviteter, filosofisk, religiøst, kropslig, ernæringsmæssig, kærlighed og smerte og sårbarhedsmæssigt.) Livet er ikke kun brudstykker.

2a) Der skal være personale og økonomisk ressourcer til at opfylde disse behov hos patienten, sådan at vi kan blive helt raske.

3) Det kan ikke passe at vi skal have det så elendigt og bevise det så kraftigt på en umenneskeligt måde, at vi har brug for en sengeplads, før at vi får den. Vi kommer alt for langt ud, før der er hul igennem til hjælpen og risikoen for at komme for tidligt ud er alt stor og det sker tit mange gange, hvis vi ikke hver dag beviser vores behov.

4) Det kan ikke være rigtigt, at dem som bor på institutioner, som f.eks Katrinebjerg og Atriumhuset, skal have det, at det er deres bosted, som har behandlingsansvaret og ikke psykiatrisk hospital, som har langt mere ekspertise.

5) Ved hver morgenmøde på afdelingen er ikke kun til skrålsang, men derimod samtale og debat om patienternes og personalet genralle helbredsforhold og andre forhold op. Heriblandt forholdet til personalet og genralle trivsel imellem hinanden som patienter. Det skal kontaktpersonen ikke bruges til.

6) Der skal arbejdes hen imod en stemning af at være omgivet af venner og bekendte på afdelingen.

7) Der skal arbejdes mere på at styrke selvværdet og selvtilliden.

8) Det kan godt være at personalet synes, at patienternes holdninger og følelser er forkerte, men patienterne har ret til at mene det, så længe det ikke krænker og skader andre patienter.

9) Personalet skal observere mere det sunde og ligge mærke til det og hjælpe med at dyrke dette.

10) En lægefaglig hypotese skal erfares i samarbejde med den enkelt patient jf. punkt 1 og 2.

11) Hver enkelt patient har krav på sin helt enestående individuelle behandling, fordi hver menneske kombination af egenskaber, evner og problemer er unik, dvs. en individual helheds behandlingsplan.

12) Det er personalets opgave ikke at blive bange for brugers følelser og tanker eller indrømme deres angst og ikke kun fjerne følelser og tanker med medicin eller tvang.

Håber I kan bruge det som inspirationskilde, i jeres virke med at gøre forholdende bedre for os alle sammen.