Protektor for FAP-København

En problematisk rejse mod målet

Jeg kører gennem det sneklædte landskab mod Dronningemølle, hvor jeg skal mødes med Diana Benneweis. Rustet med et print af Kraks-kort så jeg kan finde vej fra Smørumnedre til Nordsjælland, hvor Diana venter mig kl. 12. Det viser sig at være sværere end jeg havde forstillet mig, for pludselig befinder jeg mig i Frederiksværk. Retningen er helt forkert opdager jeg nu, vender om og kører tilbage mod Hillerød hvor jeg kom fra. Retningen må være mod Gilleleje - selvfølgelig er jeg nødsaget til at ringe til Diana. Efter hendes forklaring begynder det at gå godt og med ét befinder jeg mig på Hulerødvej – Et smukt slot i bindingsværk ligger lige på hjørnet, men det rigtige nr. kan jeg ikke se. Endnu en opringning – ”Kør bare til vejens slutning og parker bilen lige før den lille gangbro og gå 20 meter!” Dér – endelig - ligger Dianas domæne – et større område, hvor jeg i baggrunden aner nogle cirkusvogne. Nu er jeg her - mere end en ½ time forsinket og med 60 km ekstra kørsel. Men Diana lader sig ikke mærke med, at jeg har dummet mig, for da døren åbnes op bliver jeg med et stort knus budt velkommen af hende samt to dejlige hunde. Da jeg træder ind i dagligstuen, med vindueskik til den sneklædte have med masser af sangfugle, mærker jeg en rar atmosfære. En mægtig messingstage med tændte hvide stearinlys, gør entreen her meget hyggelig og intim. Diana bringer mig en varm kop kaffe og undskylder, at hun er i gang med åbning og læsning af en ordentlig stak post fra mange dage. Hun er aftenen forinden hjemkommet fra Sverige, som er hendes ”vinterhi” – herfra kører hun sin forretning via telefon og pc´er – der er travlhed og fuld fart på, sæsonen starter i marts med premiere i Hillerød den 23. marts.

En afslappet samtale kan begynde

Poststakken viser da også en hel del regninger, men jeg bemærker at Diana først lukker de private breve op. Her er bl.a. et stort foto af hende sammen med en kvindelig massør, som Diana er blevet god veninde med, efter at være blevet kureret af hende for en dårlig ryg, som ingen andre behandlinger har kunnet afhjælpe. Så det er forståeligt at denne kvinde må indtage en særlig plads i Dianas univers. Vi taler videre, mens hun fortsat lukker post op, lægger regninger for sig, alt imens jeg forklarer at jeg med min medbragte diktafon vil optage en del af vor samtale. De to Grå Jaco- papegøjer følger nøje med i hvad der foregår – Charlie uden for på buret klatrende rundt som en ren akrobat og den anden gumler inde i sit bur. Hallo Charlie – wie geht es! Han (som faktisk er en hun) forstår kun tysk!

Hvem er det der skal interviewes?

På grund af den afslappede stemning, er jeg inden jeg ved af det, ved med at fortælle om årsagen til min ekstra ”lange udflugt” – Altså hvorfor kørte jeg helt forkert? Jeg måtte lette mit hjerte til Diana om, at jeg inden min afrejse fik en ubehagelig opringning, som jeg havde svært ved at takle. Hvis ikke Diana lige indbød til, at jeg havde lov at fortælle om hændelsen, var jeg brændt inde med mine frustrationer. Bagefter blev jeg flov over, at jeg i min egenskab af ”professionel PR-sekretær på optagelse” – pludselig sad dér og havde brug for støtte. Men det lettede meget og jeg fik derfor en del ”goodies” med hjem. Det kan jeg takke Diana for – hun er en vis kvinde.

Så, nu starter vi

Vi er meget enige om at ikke kun at tale sygdom, for det handler også om livet – om hvad der skal gøres og det vi kan og vil gøre for andre. Her er det på sin plads at nævne en betingelse for at Diana sagde ja til protektoratet i LAP- regi var, at hun ikke skal stå frem som mediefigur for vores forening, men snarere at arbejde bag facaden. Det skete f.eks. da hun ved TV2Charlie Auktionen i oktober sidste år netop i denne direkte udsendelse nævner, at psykiatrien er en af hendes store mærkesager. Og at hun lige er blevet FAP´s protektor, skønt den kjole hun auktionerede bort var til fordel for Landsforeningen Sind. Vi har til vor forening fået lovning på et pænt stort bidrag, når Diana til maj stiller op som foredragsholder omkring sin nye bog, ”Livet bliver ikke genudsendt”, som udkommer til foråret. Honoraret herfra går til FAP-København. Det er vi taknemmelige for – og jeg vil her for egen regning pointere, at hendes virke ikke fremover skal være donationer til FAP/LAP, men det arbejde hun gør ude i marken som bannerfører for os psykiatribrugere.

Bøgerne

Diana er perfektionist til fingerspidserne og sin egen kritikers hårdeste dommer. Derfor er den bog hun er ved at færdiggøre også blevet omskrevet flere gange, så den har budskab til alle, og ikke blot handler om en kendt person med en lang cirkuskarriere. Hun er en kvinde, som har måttet tage livet op til fornyet revision og radikal ændring, efter at hun for godt otte år siden blev psykisk syg. Diana og jeg har i mere end et halvt år E-mailet en del sammen og ved denne dialog bedt mig fortælle lidt om mig selv og min egen sygdom den ”bi-polære affektive psykose”, som også er hendes diagnose. Det har gjort det lettere at tegne et billede af hende på mere præcis måde, end hvis en professionel journalist skulle skrive dette her. Der er rigtig mange ligheder mellem os – ikke kun i sygdommen – men også i måden hvorpå vi takler livets situationer. Godt nok er sygdommen ikke hele mennesket, men den indebærer, at man må ændre en del på sin tilværelse for at kunne leve med den! Diana skrev sin første bog, ”Alting har sin pris”, for tre år siden. I den fortælles om livet lige fra barndommen, om cirkuslivet med en far, Eli, som forkæler hende, men især forventer noget helt særligt af sin datter. Det præger Diana meget, at faderen var så svær at leve op til og at den psykiske sygdom kom i en sen alder, gør ikke just cirkuslivet lettere. Det skal blive meget spændende at læse hendes nye bog. Dér hvor Diana gør en stor forskel, som vil blive hørt, er i hendes egenskab af at stå frem og fortælle hele sandheden. De senere år er flere andre kendisser stået frem for offentligheden med hver deres psykiske sygdom – Det virker som om den brede befolkning bedre kan forholde sig til, samt forstå psykiske lidelser, når de ser kendte mennesker i denne situation.

Vi kommer ind på, at der med alderen også kommer flere fysiske skavanker i ens liv; bl.a. må hun tage blodtryksmedicin, er holdt op med at ryge. Ryggen har som tidligere omtalt voldt store problemer - og alternativ behandling med mega-doser mineraler og vitaminer, er et valg hun selv har truffet for at få det bedre. Motion er et must for hende der cykler lange strækninger i Sverige.

Familien strømmer ind

Freddie kommer fra arbejde, og Diana får et kys på kinden og jeg hilser på ham, som jeg har mødt to gange tidligere. Hendes mand, kæreste og arbejdskollega, har jeg indtryk af, er en væsentlig og solid støtte for hende. Nu kommer sønnen David hjem – Åh mor! ”Nå, skal du have noget?” Diana er OBS! på, at der må fremkomme et ønske om et eller andet – ”Må jeg ikke låne din bil, den trænger til en vask?”– David er 18 år og har lige fået kørekort; men svaret er nej, han har lige fået sin egen bil og topstykket er brændt af. ”Og desuden skal jeg selv bruge bilen”! svarer Diana. Så kommer datteren hjem, sætter sig lidt, rejser sig igen og åbner køleskabet med en bemærkning om ”må jeg ikke lige?” – og går så igen.

En del af medarbejderne i Cirkus Benneweis bor rundt omkring på Dianas grund i cirkusvogne og jeg spørger derfor, om hun ikke er ret socialt anlagt. Og jo, det er hun når hun kan hjælpe – men i privaten er Diana blevet lidt - med hendes egne ord - asocial i omgangen med andre mennesker efter hun fik den psykiske lidelse. Hun har brug for fred og ro i privaten.

Sygdommen og dens trængsler

”Jeg håber på at bidrage til nedbrydning af tabuer ved at stå åbent frem og takker de højere magter for, at jeg nu ikke længere skammer mig over min psykiske sygdom. I mange år har jeg næsten desperat forsøgt at skjule sygdommen for omverdenen; jeg skammede mig simpelthen. Men nu har jeg fået lært, at det at være 100 % ærlig er uhyre vigtigt.” Psykoserne som kan huskes med nøjagtig præcision, sandheden der gav mig en frigørelse, men som også gjorde ondt at opnå. Kontakten til de højere magter – via psykoserne - er et vigtigt element i den nye bog – ”Du kommer også til at grine over bogen, for uden humor går det ikke! Især er det vigtigt også at kunne grine af sig selv”, siger hun.

Det lakker mod slutningen

Lidt spredt snak om medicin: ”Hvad tager du Inger-Liss?” ”Jeg har brugt Efexor i fem år – og fået et helt nyt liv forærende grundet denne behandling. 35 år med tvangsindlæggelser, chokbehandlinger én masse, litium, serenase, mange typer anti-depressiva, lykkepiller – men Efexor blev min redning.” Diana er meget videbegærlig – alle meninger og oplysninger om psykiatrirelaterede emner kan bruges. Til bogen har hun fået støtte af bl.a psykiatrisk overlæge Dorthe Sestoft, og forfatteren Jane Åmund har opfordret og inspireret hende til bog nr. to. Jeg omtaler Johannes Møllehave, som en af de bedste ”hjerner” i og uden for PsykiatriFonden bl.a. i kraft af sin præste- og forfattergerning, men sandelig også som et menneske der kender til sygdom og depression. Johannes sad i mange år på bænken med familien i Cirkusbygningen, så Diana kender ham på denne måde. Jeg anbefaler hende at kontakte Møllehave, fordi han med sikkerhed har noget at sige hende.

Diana kigger ud i haven: ” Se den store kornfede due sidde som en konge sammen med en kry solsort i et træ en halv meter ved siden af”. Fuglene har kronede dage i haven, for der bliver fodret hele vinteren. TV2Cirkus – vil blive en kommende tv-serie om kendte folk, som skal i Cirkus Benneweis og arbejde bag kulissen. Det vil ske under Dianas turnering rundt omkring i landet her i sæson 2006. Mere får jeg ikke at vide – det er jo lidt hemmeligt, men bestemt en cadeau for cirkus Benneweis. Nu ringer telefonen og der tales flydende italiensk – hurtigt – det er sikkert en forretningsforbindelse, en artist? Efter nogle minutter lægger Diana mobilen til side og nu skal hundene luftes - og min audiens er ved at være slut. Trods den noget uprofessionelle fremgangsmåde som interviewer, har jeg kunnet fortælle læserne lidt om Diana, hendes hverdag, hendes tanker og nogle af de ting der går i gang i 2006. Det har været berigende og legende let, at være sammen med vores nye protektor, som også kun er et menneske – men hvilket et! Jeg kører glad og tryg den lige vej hjem til Smørumnedre ad Helsingør motorvejen.