Ny forskning beviser hvad brugerne altid har vidst:

At vores fysiske helbred er dårligt - Psykiatrien har hidtil ikke haft så meget fokus på det, siger Finn Breinholdt, Center for Folkesundhed, Region Midt. Han står bag en stor undersøgelse, hvor 22.000 mennesker tilfældigt er udvalgt i Region Midt og hvor folk er blevet bedt om at fortælle om deres sygdomme. En del af de 22.000 fortæller, de lider af en midlertidig eller varig sindslidelse. Hvad de beretter om deres fysiske helbred er chokerende. Listen af sygdomme, hvor psykiatribrugere har højere procenttal end resten af befolkningen er stor: Kronisk bronkitis, rygerlunger 11 % mod 4 i resten af befolkningen - men også når det drejer sig om ikke-livstruende sygdomme som allergi, astma, gigt, grå stær, migræne og tinnitus er forekomsten af sygdomme procentuelt markant større hos psykiatribrugere.

At psykiatribrugere har så mange fysiske sygdomme er kommet som en stor overraskelse.

- Normalt skiller vi de to områder ad. Måske har man tænkt, at har folk en psykisk lidelse, så fylder det det meste. Men det er jo lige så vigtigt, at kroppen fungerer. Det er grundlæggende et problem, man er nødt til at forholde sig til.

- Ud fra undersøgelsen kan man ikke besvare entydigt, hvorfor så mange psykiatribrugere har dårligt fysisk helbred. Folks livsstil spiller en rolle, men også den psykiatriske behandling kan give forskellige fysiske gener. Det har behandlingssystemerne været tilbøjelige til at overse.

Fordi undersøgelsen baserer sig på, hvorvidt den enkelte har haft overskud til at udfylde et skema, kan det frygtes at sundhedssituationen ser endnu værre ud for psykiatribrugerne, fordi dem med mindst overskud nok også har det dårligste helbred. Muligvis ville tallene være endnu dårligere, hvis alle psykiatribrugere havde sendt ind.

- Du kan have ret i, at har man det rigtigt skidt enten fysisk eller psykisk, så er der en tendens til, at man ikke svarer på sådan et skema. Men det her er næsten den eneste måde, hvorpå man kan få at vide, hvordan folk egentlig har det. Vi har så mange registre rundt omkring, hvor vi kan gå ind og se, hvor mange, der er behandlet for den og den sygdom, men vi kan ikke se, hvordan folk egentlig har det. Der er vi nødt til at gå ud og spørge folk selv. Undersøgelsen viser også, at det står sløjt til, når det drejer sig om alkohol, overvægt og motion blandt psykiatribrugere. 45% af psykiatribrugerne beskriver deres fysiske form som mindre god/dårlig mod kun 17% i resten af befolkningen. Men når det drejer sig om et ønske om forandring, er det endog større hos brugerne end i resten af befolkningen.

- Hvis folk er overvægtige, så stiger andelen der har slidgigt i knæene, så derfor er der nok en sammenhæng mellem psykisk sygdom, vægtstigning og gigtsmerter. Og dermed også nogle problemer med at bevæge sig. Det er jo ikke nok at tænke på, at folk med en psykisk lidelse har svært ved at bevæge sig, det er også svært, hvis mange af dem har gigtsmerter i knæene. Så er man nødt til at fi nde på nogle former for motion som folk med gigtsmerter kan foretage.

- Man ved heller ikke, om psykiatribrugerne var overvægtige, gigtplagede og allergiske, før eller efter de kom i psykiatrisk behandling?

- Nej, det kan man ikke se, ud fra den her type af undersøgelse.

Rygning

- Man siger ofte, der er en rygerkultur i psykiatrien: At både personale og brugere har haft noget at samles om, når man røg. Tanken var, at rygning faktisk var en god måde til at skabe rum om den uformelle kontakt mellem patienter og brugere. Det ville muligvis også være en god ide, hvis det ikke lige var fordi, det er så pokkers usundt af ryge.

- Ikke-rygere må jo også godt følge med til rygepauser, selv om man ikke ryger! Bemærker journalisten. Journalisten hævder derefter, at rygning måske skal ses som en en mestringsstrategi, fordi undersøgelser viser, at holder folk op med at ryge, kan de blive både angste og deprimerede.

- I det gamle Århus Amt var jeg med i en arbejdsgruppe, hvor man undersøgte, hvad erfaringen var med rygestop, fortæller Finn Breinholt. - På en amerikansk retspsykiatrisk afdeling havde man fået påført et rygeforbud udefra og var bange for, at patienterne ville blive mere voldelige. I en periode målte man derfor antallet af voldsepisoder før og efter rygestoppet. Det var fuldstændig imod, hvad man havde forventet. For som du siger: Rygning kan jo være en måde at mestre sine symptomer på, men i virkeligheden er det måske en myte. Man ved i hvert fald, at ved visse typer af medicin skal man sætte dosis op, hvis patienten ryger, så man har måske mulighed for at sætte dosis ned, hvis folk holder op med at ryge.

Livssituation og sundhed

I de senere år har der været et meget kraftigt fokus på fysisk sundhed, men som oftest har der ikke været så meget fokus på, hvordan de sociale netværk påvirker folks sundhed. Psykiatribrugeres netværk er meget andeledes end andres. Psykiatribrugere er ikke så ofte gift, har ikke så mange børn, har ikke så tit en boglig uddannelse, næsten halvt så mange er i job og kun 1/5 af brugerne har en lederstilling i forhold til resten af befolkningen.

- Man kan også se, psykiatribrugere ofte også har svage sociale netværk. Netværksstøtte bør tænkes ind i de tilbud, man har. Det er ikke nok bare at sige, her har du et tilbud om, hvordan man lærer at spise sundt, der skal også noget netværksstøtte til. Så i virkeligheden drejer det sig om at kombinere nogle af de gode ting i psykiatrien, f.eks. udvikling af selvhjulpethed og empowerment med mere traditionel forebyggelse.

Undersøgelsen viser, at hele 13% af psykiatribrugerne drikker over den anbefalede genstandsgrænse fra Sundhedsstyrelsen, mens det kun er 6% i den øvrige befolkning.

Finn Breinholt mener, det er de samme ting, der har indfl ydelse på folks sundhedsvaner, uanset om man er psykiatribruger eller ej. Har man været på sommerferie, kommer de fl este også hjem lidt tykkere og har drukket mere alkohol end sædvanligt. Hvordan skulle psykiatribrugere så kunne ændre deres sundhedsvaner, hvis mange ikke har andet end tid til rådighed?

- Psykiatribrugere reagerer som alle andre på den situation, de lever i. Det har meget at gøre med ens livssituation. Så på den måde er der ikke forskel, men det kan være sværere for en psykiatribruger at gøre alvor af et ønske om forandring: Hvis ikke man har et arbejde, så er det måske mere fristende, at man drikker mere alkohol og bruger sin tid på ting, der måske ikke er så sundt for én, fordi man har tiden til det.

- Muligheden for forandring præges af det sociale netværk, de daglige omgivelser og så evnen og lysten til at lave om på ting i ens tilværelse. Men grundlæggende er det de samme mekanismer, der er i spil.

- Har man nogensinde forsøgt at sammenligne sundhedseffekten af ændrede sociale netværk vs. traditionel sundhedsfremme, ændring af kost osv?

- Nej, det forsøg er aldrig lavet, siger Finn Breinholt. - Det er jeg ret sikker på. Det er det ikke. Der har nok været en tendens til, at man enten fokuserede på det ene eller det andet. Fokus har meget været på kost, rygning, alkohol og motion, men der er ingen tvivl om, at de sociale netværk betyder meget. Så vi skal have koblet de der ting sammen.

Erfaringerne viser også, at man skal møde folk dér, hvor de er, fortæller Finn Breinholt: - Når vi f.eks. laver et rygestopkursus sammen med apotekerne, så er det funktionærer, vi får fat i og det er også kvinderne, for det er dem, der kommer på apoteket. Men laver vi et rygestopkursus på en arbejdsplads med mange lavt uddannede, ufaglærte mænd, så melder de sig til, for de kommer ikke på apoteket. Kommer tilbuddet i en sammenhæng, som giver mening for mig, så er der interesse.

Sammen med andre

- Nogle kan ændre deres sundhedsvaner alene, men der er rigtigt mange mennesker, der kun kan gøre det i fællesskaber. Hvis man føler sig forkert, når man kommer ind i en gruppe, så er man der nok ikke ret lang tid. På den måde er det enormt vigtigt, man får skruet tilbuddene sammen, så de sociale omgivelser er rigtige for den enkelte.

- Er det støtte fra ligestillede, der hjælper?

- Ja, det kan du sige, bemærker Finn Breinholt

- At det sociale betyder meget, kan man se ud fra, at folk med små børn har lettere ved at holde op med at ryge: Fordi de vil passe på barnet.

Udover familie kan andre virksomme netværk være venskaber og professionelle.

- Når vi snakker om sundhed så er det ikke nødvendigvis de helt tætte relationer, der er nødvendige, så derfor kan de professionelle godt have en betydning. Det er tydeligt, at talmaterialet gemmer på en rigdom af mulige krydscheck, som Finn Breinholt glæder sig til at tage fat på:

- Måske har man ikke været så opmærksom på, at kæledyr spiller en rolle for folks sociale netværk. Er det sådan, at har man svage sociale netværk, så har man stærke netværk til dyr eller omvendt? Det er spændende, fordi vi jo ved, sociale netværk betyder meget for folks trivsel, så den del er jeg lidt spændt på at se på.

- Undersøgelsen beviser vel det, man altid har vidst, at kroppen og psyken er rodet fuldstændig sammen eller hvad er forklaringen på det?

- Det er i hvert fald et eksempel på, at krop og psyke hænger sammen. Men vi kan ikke se, hvad der er årsag til hvad, om det er de fysiske sygdomme, der kommer først eller det er det psykiske. Vi kan bare se, de er der samtidigt. Vi ved også, at der er nogle fysiske sygdomme, der udløser svære depressioner. Men også medicin, der gives mod nogle psykiske sygdomme kan give fysiske sygdomme. Men måske er sammenhængen mindre mystisk end det var engang, hvor det blev betragtet som noget alternativt. Det gør man ikke mere. I dag ser man mere praktisk og kontant på det.

Relevant litteratur: Skriv Finn Breinholt psykisk syge i www.google.com, så åbenbarer der sig en rigdom af henvisninger!