Digt: To gange

Af The Rose Woman Lillian Rank, 2008

Stormen har lagt sig
De sidste år især…
Det har været én hård kamp – livet…

At jeg skulle kravle på knæ igen…
Efter at have været i himmelen to gange…
For at få mit liv i mine egne hænder…

Det hårde i dag
med min frihed og mit liv i hænderne…
Det tunge og smertefulde jag i hjertet…
Er at mennesker til stadighed
- kan forlange at stå på mine tæer…

At De nu helt åbenlyst gør det
Det kan ses af enhver…
De sorteres bort af mig – ved det…

Ufatteligt som virkeligheden
- kan overgå fantasien…

Digt: 22. februar

Af The Rose Woman Lillian Rank, 2008

Stormen rejser sig…
Landet bliver rusket igennem…
Herrens ånd rammer os…
Minder os om – noget større…

Hav og himmel – alting…
Forunderligt skabt – og stort…
Kolossale kræfter ejer de…
Større end menneskets…

Oprigtigt set ved alle dette…
Lige som det store under…
- opfi ndelsen af åndedrættet…
Og alt det bag månen – o.s.v….

At forsvare dette fænomen – er svært…
Mennesket kan kun gisne…
For spørger de hinanden…
Er de meget uenige…

At tro på noget – uden at vide…
Det er det svære – ved livet…
For døden er fødslens gave…
Livet er læretiden…

Engang jeg troede – uden at vide
Nu ved jeg – det jeg håbede på og meget mere…

At eksistensen på jord og i åndedrættet
- ikke er den eneste…
At der er – en evighed efter døden
- Jeg har været der to gange. Amen…