Rejsen til Middelfart med DSB på første klasse
Jeg havde aftalt med Rigmor og Rose Marie at vi kunne køre sammen i min bil til Høje Taastrup, så det gjorde vi for at spare. På banegården blev indkøbt returbilletter uden plads – det er jo sædvanlig procedure, men her hører det normale op. For da IC3-toget kommer brusende, ser jeg Rigmor gribe fat i en togkontrollør og sige ”hej fætter, det er vel nok længe siden!” Vi blev gelejdet ind i toget og gennet helt frem til 1. klasse, hvor vi blev indlogeret med adgang til kaffe, frugt, aviser og alskens behageligheder. Se det kalder jeg overraskelse på første klasse. Det var en forrygende start på tre dages ellers hårdt, men spændende arbejde.
Vel ankommet til Kursuscenter Severin i Middelfart blev alle indlogeret på værelser og alt var booket – vi var omkring 115 mennesker denne gang og rigtig mange nye LAP´pere var mødt frem.
Inden vi gik til mødelokalet var der serveret en sandwich og drikkevarer – så var vi klar til at gå i krig med flere spændende afgørelser. Steen Moestrup – den eneste i LL der ikke skulle vælges, da han sad over – indledte med en behagelig velkomsttale til de mange tilhørere. I panelet som ordstyrere sad ligesom sidste år Pernille Jensen og Benny Lihme. Her en fodnote: var det ikke for deres udmærkede ekspertise, ville de tre dage nok ikke have gået slet så smertefrit!
Som det første på dagsordenen stod en kedelig ”klemme”, som skulle overstås og stemmes om, nemlig en evt. ekskludering af et medlem som har voldt Landsledelsen og en del andre medlemmer store problemer igennem det sidste ½ år. Og da vi jo ikke har en egentlig eksklusionsparagraf, var det her noget som skulle afgøres af medlemmerne. Medlemmet fi k selv lov til at fremlægge sin sag, som han så den – bl.a. havde han indsigelser om at PR-gruppen ikke havde smidt ham ud som tov-holder, men at han selv gik. Der var mange andre lidt svævende argumenter som fulgte i kølvandet – jeg synes han talte lidt i tåger - prøvede at minimere sin indfl ydelse på, at fl ere i LAP havde taget skridt til at forlade LL og LAP. Jeg synes ikke det lykkedes rigtigt at få hoved eller hale i hans argumentation. Der var dog et par medlemmer, som bakkede op om ham og hele seancen tog vel en times tid inden forsamlingen stemte for at ekskludere medlemmet. At dette første pkt. på dagsordenen var lidt ubehageligt både for os ”gamle” og de nye medlemmer er der ingen tvivl om, men det lykkedes at få stemningen op igen efter at denne sag fi k en afgørelse.
Så var der kaffe og kage og rygepause – sidstnævnte blev flittigt brugt til i tide og utide at gå udenfor for at trække luft gennem lidt røg. Og vejret var forrygende solskin. Så fulgte en præsentation af den siddende landsledelse – dem der opstillede og Steen som ikke behøvede det. Inden det fi k vi at vide på opfordring fra mig, at Thoridt Allermand to dage før havde valgt at gå fra LL, grundet uoverensstemmelser i hendes grundoverbevisning om hvad LAP skulle repræsentere. Så var Marianne Sandermann oppe på talerstolen og fortalte, at hun ikke længere havde lyst og kræfter til at fortsætte i landsledelsen. Der var hængt en liste op bagerst i salen, så medlemmer kunne lade sig opstille som potentielt medlem af den nye landsledelse. Det så længe ud som om ingen rigtig ville – der skulle mindst vælges 12 nye og et par suppleanter – men senere dagen efter -havde mange dog skrevet sig på. Spændingen ville først blive udløst søndag ved den egentlige stemmeafgivning. Så det venter vi lidt med.
Ordet var herefter frit og der blev spurgt til Eva Rasmussen fra sekretariatet og hendes opsigelse, hvad det havde kostet osv. Dette svarede Hanne Wiingaard så udmærket på. Så kom der pludselig spørgsmål fra salen vedr. elektrostimulation, og diverse holdninger fremkom som følge heraf. Det var lige som sidste år Herluf, der bragte emnet på bane og mente vi skulle vide endnu mere om, hvor farligt dette var og at det blev brugt lemfældigt i DK. Der blev talt om at emnet måtte indgå i mini konferencen ”medicin og andre behandlinger”.Et medlem fortalte at der på Oringe i Vordingborg kunne deltages i et medicinvejlederkursus, hvilket må siges at være et interessant emne, da mange psykiatribrugere har svært ved at afgøre, om man får for meget forskellig eller for store doser medicin.
Et andet medlem kom med en idé om et højskoleprojekt - som hun fastslog ”Fra udsat til værdsat” kunne temaet være, hvis man kunne få højskoleprojektet på plads. Dette blev senere vedtaget længere henne i forslagsrækken, som næsten var uendelig. Så var det tid til aftensmaden, som ikke denne dag var værd at skrive om. Jeg mener bestemt man har sparet kokken næsten væk, for at fi nansiere det fl otte nye interiør både ude og inde - men det var også blevet rigtig fl ot.
2. Dagen på kursuscenter Severin
Kl. 9.00 efter et solidt morgenmåltid var vi på pladserne i salen for at høre Hanne Wiingaards regnskabsberetning, som blev godkendt af forsamlingen. At jeg så dagen efter blev ”shanghajet” som intern kritisk revisor, er der ikke noget at gøre ved - ingen andre havde lyst!
Så kom turen til vedtægtsændringerne, som der var en del af. Der var stor publikumsdebat om fl ere af de første forslag og Pernille og Benny havde travlt med at styre tropperne.Men vedtagelse af LAP´s principprogram samt handleplaner 2008/2009 gik dog igennem. Så fulgte et lidt ejendommeligt indslag: En fra landsledelsen havde inviteret ”Gaderummet” et bo- og værested for unge på Nørrebro i Kbh. til at tale sin sag for dette sted. Jeg var lige ved at hoppe på denne unge mands historie, fordi den blev fremlagt meget troværdigt - og dette gjorde mange andre i salen også. Men, men historien havde altså en bagside, som senere kom for dagen da Chr. Martin gik på nettet for at søge oplysninger, samt foretog opringninger til relevante personer i Københavns Kommune. Inden disse oplysninger kom frem mente Herluf, at man da kunne donere en del af de 200.000 LAP har på kistebunden til at få stedet i gang igen - det var nemlig blevet lukket af kommunen. Men igen skal man lige undersøge sagerne inden man skrider til lommeulden.
Så var der kaffe og kage og derefter diverse workshops, som afsluttedes i plenum kl. 17. med arbejdsgruppernes fremlæggelse af deres oplæg. LAP´s kommende store buskampagne, som skal turnere rundt i landet i september igennem 14 dage, skal sætte psykiske lidelser og deres tabuisering på dagsordenen. Her fi k jeg opsnuset, at bussen også kommer til Ballerup i nærheden af min egen bopæl.
LAP-Ungdom som er et nyt projekt er nu i gang - der var aftalt møde og en bod på ”Brugernes Bazar” i Odense. Som fodnote her må indskydes, at det er på tider LAP får unge medlemmer og varetager denne gruppes særlige behov.
Multietnisk gruppe ved Grace, får lavet en medlemsfolder på syv sprog som skal omdeles på relevante steder.
Katalog over vidensbrugere er et nyt tiltag som vil komme medierne til gode, da ideen går ud på at skaffe medlemmer, som vil udtale sig om hver deres specifi kke viden på psykiatri området. Der kan på LAP´s webside lægges diverse profi ler ind, så man ad denne vej kan kontakte den man konkret har brug for. Lars Arredondo, Chr. Martin og Michael Krog står for dette. Der skal i et kommende LAP-blad skrives om og søges efter erfaringseksperter.
Mediekursus
Et to-dages intensivt kursus i mediestrategi og hvad dertil hører, er af journalist Michael Krog linet op til at foregå i slutningen af juni måned. Det er vi fl ere, der vil kunne få gavn af, jeg selv inklusive. LiVsgLædegruPPen: V./tom juL Hvordan får man livsglæde? Jobs, højskoleophold, sport m.v.
Retspsykiatrisk gruppe
Det kunne lægges ind under tvangsgruppens arbejde at se på retspsykiatrien. Skriv til LAPbladet hvis du har viden eller kendskab, som du gerne vil formidle. Ulla, Preben Meilvang - der kunne måske etableres et samarbejde med Bedre Psykiatri?
Telefonrådgivning
Paul Bjergager vil påtage sig at oprette en telefonrådgivning - han går i gang med at stable en sådan på benene. Dette er blot nogle af de arbejdsgrupper, som LAP har - andre som LAP-redaktionsgruppen og Mediegruppen har allerede en fasttømret samling af arbejdsheste.
LAP-handlingsprogram for 2008/2009
Jan Stig Andersen forelagde herefter LAP´s handlingsprogram. Der blev talt om et særligt forsikringstilbud - HGF-Forsikring, som er handicapsforsikring - der kan tilbydes til LAP-medlemmer.
Sidste dag søndag - slaget skal slås
Starten gik med en minikonference i tre forskellige fora. Jeg selv deltog i Medicin-konferencen, hvor jeg sammen med en anden kvinde holdt oplæg om medicin, behandlinger og bivirkninger. Der var mødt lidt over 20 tilhørere op til denne og blev stillet masser af spørgsmål og givet mange kompetente svar. Det var en god oplevelse - også for mig som B-I-D -lærer at bruge min lærdom inden for egne rækker. ’Holdninger til arbejde’, var en ande minikonference og Døgnpladser den tredje, hvor Michael Krog og Paul Bjergager var fortalere. Karl Bach fra LAP-sekretariatet fortalte bagefter, at der planlægges en konference til efteråret med arbejdsmarkedet som fokus.
Fortsættelse med afstemning afF indkomne forslag
En del af disse forslag frafaldt, idet Kaj Larsen ( som havde adskillige forslag) havde forladt stedet. Mit eget forslag om at indstifte en LAP-pris i forbindelse med vores 10-års jubilæum næste år gik rent igennem - uden stemmesedler!! Det var jeg da glad for. Medie- gruppen og LL vil arbejde videre på ideen. At arbejde med offerrollen som psykiatribruger forslag nr. 30 blev også vedtaget.
21 medlemmer stiller op til Landsledelsen
Der skulle vælges 12 nye medlemmer i LL - og pludselig var der hele 21 personer, som gerne ville vælges. Det var jo forrygende - alle nyopstillede fremstillede deres ønsker og visioner om at blive landsledelsesmedlem. Og på den måde fi k vi en helt ny og anden landsledelse. Rigmor, Rose Marie og jeg fi k hvervet som stemmetællere - en meget krævende og langstrakt opgave - og kunne fremlægge resultatet til panelet efter en god ½ times intensivt arbejde. Nu kom fotografen Jette Nielsen frem med linsen igen, for der skulle tages billeder af den nye landsledelse. I dette nummer af bladet kan man se mange friske billeder fra landsmødet i Middelfart, som endnu en gang var uforglemmeligt - et møde med fortid og nutid og gensyn med medlemmer fra hele Danmark og nye bekendtskaber blev det også til for mig. Med denne bemærkning vil jeg slutte min oplevelse af tre begivenhedsrige dage på Serverin Kursuscenter.