Enhver rettroende véd at der er to årlige begivenheder, som i en verden af vigtige begivenheder og højtider er mere vigtige end andre…
For at de ikke skal kollidere eller skygge for hinanden, ligger de på hver sin årstid – den ene i kolde december - den anden i varme maj. Man behøver ikke nødvendigvis møde op til disse, men man véd at de er der, gør sig sine tanker og føler et naturligt savn og en nagende samvittighed ved ikke at deltage i fællesskabet. Julen stod som bekendt for døren i december og i maj måned drager godt hundrede udvalgte som nomader hvert år – ikke til Mekka, men til Middelfart. Man kan måske præcisere til mokka i Middelfart, hvor det årlige landsmøde i LAP de senere år har fundet sted. Således også i år, hvor der til fornyet optimisme var rekordtilmelding. Men i år er også på andre måder et særligt år. Sekretariatet er fl yttet fra nabohuset til H. C. Andersens barndomshjem, på Klingenberg 15, til noget større forhold og det måske lidt mere prosaiske navn Store Glasvej 49.
Oveni denne afsked må vi også sige farvel til vores sekretariatsleder gennem årene - Eva. Som sin forgænger i biblen spiste hun for en halv snes år siden af kundskabens træ – og nu forlader hun så Paradisets Have i Odense. Tak er kun et fattigt ord, men tak skal hun have…
En gammel kending af denne krogs læsere PH – Poul Henningsen sagde: ”Fremtiden kommer af sig selv. Fremskridtet ikke!” Storm P. havde om næsten samme emne dette ordspil: Man kan ikke stoppe udviklingen! – Hvilken udvikling?...
Fremtiden bringer os blandt meget andet godt i al fald godt frem til LAP´s 10-årsjubilæum næste år. Denne begivenhed må og skal benyttes til at der sker fl ere og større fremskridt til gavn og glæde for landets nuværende, tidligere og kommende psykiatribrugere! Jeg overvejer i øvrigt netop om LAP ikke burde udvide sin medlemskreds til også at indbefatte kommende psykiatribrugere. Det ville da udvide målgruppen betragteligt? Selvom vi inderst inde måtte håbe på at der bliver så få kommende psykiatribrugere som muligt…
Tegnene i sol og måne – for slet ikke at nævne statistikker og prognoser – tyder dog desværre på det modsatte. Stadig fl ere på førtidspension har en psykiatrisk diagnose og de bliver også stadig yngre. Så er det vi må drømme – for umiddelbart efter at kæmpe videre med fornyet styrke. Krogens drømmecitat er endnu et lån fra PH, som igen har lånt fra William Shakespeares værk ”Stormen”.
Drømt blev der også på landsmødet i maj
Hvilket også er i orden, blot man ikke luller sig i søvn – og søvnen varer for længe. Jeg selv drømte også godt i Middelfart. Så godt at jeg havde svært ved at komme op…
Jeg havde forud egentlig planlagt – eller rettere drømt om – ikke at genopstille til LAP´s styrende organ, Landsledelsen.
Men natten forinden blev jeg i ly af mørket lokket i et skummelt baghold og mit navn skrevet på kandidatlisten. På trods af at jeg forsøgte at lyde lidt mere kedelig end jeg plejer, endte det alligevel med at jeg blev valgt. Endda som nr. 1. Så jeg blev stemmesluger uden at ville eller tro på det… Heldigvis havde jeg endnu en gang sprunget morgenmaden over, så der var ekstra plads i maven. Der kom heldigvis fl ere nye ind i Landsledelsen.
Overordnet håber jeg på, hvad der også står ind til Folketingssalen på Christiansborg: Den Gud giver et embede giver han også forstand. Det er skrevet af den fynske maler, Rasmus Larsen - også kaldet den onde maler, som tegnede vignetterne i Vandrehallen. Det hedder Vandrehallen fordi det forbinder Folketinget med det dengang eksisterende Landstinget. Nu var Rasmus Larsen kendt som både ironisk og sarkastisk, men på kønnets vegne undskylder jeg hans entydige benævnelse af Gud som ”han”. Man er vel feminist…
Normalt går jeg ellers ind for, at man så vidt muligt skal tage egen skæbne i egne hænder. Hvilket endelig ikke må mistolkes til tidens selvbekræftende trend, om at enhver er sin egen lykkes smed. Det gælder måske for nogle, men jeg har set alt for mange triste eksempler på det modsatte, til at jeg kan håbe på den retfærdighed.
Jeg vil slutte med endnu opfordring:
Undskyld jeg si´r et alvorligt ord. Det er klogt at de forstår det straks! Bare en hyldest til denne jord for vi har jo kun den samme slags. Mennesket har nu hadet mer´ end nok Vi kan kun besvare med at elske.
Det var et sidste lån fra Poul Henningsen, som for mig er et dagligt, uopnåeligt forbillede. Når han har sagt det så smukt – hvorfor dog forsøge at forbedre det?
Det er en af grundene til at jeg ofte begiver mig ud i at citere. Når man som jeg er uforbederlig perfektionist og gennem livet har hørt og læst en del, hvorfor så være så prætentiøst at tro at jeg vil kunne male Mona Lisa bedre end Leonardo da Vinci, når han nu har gjort det så godt?
Jeg véd i øvrigt godt at intet og ingen er perfekt og hvis det er eller bliver perfekt, vil kede. Jeg går stadig til psykolog for at bearbejde det…
Verden er heller ikke – så langt fra – perfekt! Louis Armstrong synger ofte i radioen ”What a Wonderful World”, men færre kender den indledning han siden tilføjet sit massive hit. Her siger han, at han ofte bliver spurgt om at verden da ikke er så skøn med krige, had, forurening osv., men at han svarer, at det ikke er verden der er så gal, men det vi mennesker gør ved den, som er galt! Han slutter med noget jeg ikke vil oversætte: Listen to ol´ pop. What we need is: Love baby, love…
I samme tankegang vil jeg tilføje teksten til et skilt jeg så forleden på Fiolstræde i København: I dag lukker caféen kl. 15.00 – Nyd det gode vejr og spred lidt kærlighed!
Husk det og husk så for min og himlens skyld Steffen Brandts og mine ord – de er ikke skrevet for sjov!: Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…
HAV DET GODT OG PAS NU RIGTIGT GODT PÅ JER SELV!