Der var engang - sådan hedder det i eventyr,
Og når man taler om tid der har været.
Der var engang – nogle mennesker der blev trætte
af konstant at være kasteløse kastebolde
for andres nedladenhed, uforståenhed og angst.
Derfor satte de sig sammen og talte dybt og længe -
lad os lave vores helt eget patchwork tæppe
føje LAP til LAP i en stor og broget flok,
for vi er ikke spor unaturlige, bare finurlige

Mange kampe er kæmpet, mange skal kæmpes endnu
på vejen fra – Dem og os – til du og du og du og du -
til dagen hvor alle bare er mennesker af lige værd.
Selv om nogle danser livets dans med slinger i valsen,
mange fordomme gror alt for frodigt i Danmarks jord.
Derfor er der stadigt brug for gartnere og lugekoner
for gennem ti år blev nogle LAPper slidte og faldt af,
nogle forlod helt denne jord, til dem disse ord
I er ikke glemte, der er nogle der husker jer.

I kommende tiår skulle vores tæppe gerne dække
fra kyst til kyst med tusind brogede smukke LAPper.
Om tyve år bør alle vide at normalitet er et fi kseringsbælte,
der hæmmer og dræber mangfoldighedens blomstring.
For sindet har fl ere facetter end psykiatrien fatter.
For den du ser spejlet er menneske, før end diagnose
i en verden af skæve, frie, fantasifulde mennesker
der nyder hinandens ideer i kærlig tolerance
og for længst har begravet normaliteten i en ukendt grav.

Tænk – ja prøv den tanke, at om tyve år er LAP blevet overflødig
og psykiatrien en krølle på historieskrivningen.

Se det ville være et virkeligt eventyr!