/>Selve det at være kreativ – er at turde være sig selv. Ved hjælp af kreativiteten, hjælper man sig selv ind i dybden af sig selv.
Hvilket er der, man lærer ens egen styrke/ svaghed at kende, man bliver bedre til at takle de hverdags- og livsproblemer, man har, og derigennem kan man få større indre styrke, ro og balance.
Ofte kan det føles svært, at sætte ord på sit indre, eller det kan gøre for ondt. Andre gange kan ord være for ”fattige” til at kunne rumme de store følelser, man har.
En stor hjælp kan være at udtrykke sig kreativt bl.a. igennem billedkunst, digtning og musik/musiktekster. At projicere sig selv ud på lærredet, papiret og i musikken, for at hjælpe sig selv. At hjælpe ”det uden for sig selv”, er som at skulle hjælpe ”en anden”, det gør det ofte lettere at få større forståelse – menneskeforståelse – af sig selv. Men også det at forløse og kreere, kan ofte ”fl ytte” smerten – til glæden.
En god ting ved at skrive/skrive dagbog, kan også være det at kunne gå tilbage i fortiden og ”huske”, at man før er kommet igennem en krise/kriser, hvis man føler, at alt er ”sort”, og at man er ”kapslet ind” i problemer og livssmerter. Ud over det gode ved at kunne føre en dialog med sig selv på papiret, kan man få ”lagt” nogle af alle ens tanker på papiret i stedet for at skulle rende rundt med alle tankerne i et stort ”tankemylder” i hovedet. Give sig selv lidt ”ferie” fra alle tankerne, ved at vide at de er skrevet ned i dagbogen… Så kære venner – brug jer selv konstruktivt, som healer, behandler i jeres eget liv.
Selvfølgelig er det altid godt at få støtte eller at kunne give andre støtte, men HUSK!: Du er selv den største ekspert i dit eget liv, den som ved bedst, hvad der er godt for dig – i livet. Derudover beriges andres liv med din kunst – som du kan dele ud af…