LAPs bemærkninge til Velfærdsministeriets Forslag til Folketingsbeslutning om danmarks ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

Vi kan i store træk tilslutte os de af Danske Handicaporganisationer fremsendte bemærkninger, men ønsker med denne henvendelse at uddybe en række emner af særlig betydning for det psykosociale handicapområde.

Danmarks ratifikation: Vi er ikke enige med ministeriet i, at der i Danmark allerede findes relevant lovgivning med henblik på at indfri konventionens bestemmelser. Vi mener, at eksisterende lovgivning på en række områder bør kigges nærmere efter i sømmene, og at der på nogle områder er brug for helt nye love, for at Danmark kan siges at leve op til konventionen, både hvad angår borgerlige og politiske rettigheder såvel som sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

Formål (art. 1)

Det bør ved ratifikationen udtrykkeligt fremgå, at personer med psykosocialt handicap, dvs. personer der er eller har været ramt af en psykisk lidelse er fuldt ud omfattet af konventionens bestemmelser, dette fordi den danske stat indtil nu kun i begrænset omfang har inkluderet denne personkreds i den førte handicappolitik, såvel hvad angår diverse lovgivning som udmøntningen heraf i praksis.

Generelle principper (art. 3)

En række af de i artiklen fremhævede principper opleves ofte ikke at være gældende, når man er eller har været ramt af en psykisk lidelse, fx den personlige autonomi, herunder friheden til at træffe egne valg, ikke-diskrimination, fuld inklusion i samfundslivet og respekt for forskellighed og lige muligheder.

Generelle forpligtelser (art. 4)

I artiklens afsnit 3 står der, at staten indgående skal rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap gennem de organisationer, som repræsenterer dem. Som medlem af WNUSP – verdensnetværket af psykiatribrugere og – overlevere har vi i LAP fulgt med og deltaget i hele processen med udarbejdelse og vedtagelse af konventionen. Det undrer os, at vi ikke på forhånd var medtaget i ministeriets høringsliste, idet vi tidligere har afgivet høringssvar og desuden har informeret internationalt kontor om, at vi indtil videre er udelukket fra optagelse i Danske Handicaporganisationer, da man i forvejen har en medlemsorganisation på sindslidende området. Dette på trods af, at vi er den eneste egentlige landsdækkende af-organisation på det psykosociale handicap-område, repræsenterende mere end 3.500 nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Vi skal derfor opfordre ministeriet til, at LAP fremover medtages ved diverse høringer og direkte bliver involveret i ratifikations- og implementeringsarbejdet.

Lighed og ikke-diskrimination (art. 5)

Netop personer med psykosocialt handicap udsættes for omfattende diskrimination og mangel på rimelig tilpasning på stort set alle sektorområder. Der er brug for en særlig understregning af, at en sådan diskrimination ikke kan opretholdes, ligesom der bør arbejdes systematisk med at afklare, hvad rimelig tilpasning kan bestå i, når og hvis man er ramt af et psykosocialt handicap. Staten kunne netop her gå i spidsen ved at ophæve diskriminerende bestemmelser i diverse lovgivning over for personer med psykiske lidelser/psykosocialt handicap.

Børn med handicap (art. 7)

Det er en udbredt praksis her i landet, at børn og unge med psykiske vanskeligheder ikke kan få den fornødne hjælp, støtte og psykosociale behandling med mindre deres vanskeligheder er blevet diagnosticeret og i mange tilfælde bøjet sig for krav om psykofarmakologisk behandling. For at indfri konventionens bestemmelser bør der ske en kraftig udbygning af det kommunale beredskab på det psykosociale område, således at barnets tarv vejer tungere end skolers, institutioners og forældres manglende accept af forskellighed og anderledeshed som et grundlæggende menneskeligt vilkår.

Bevidstgørelse (art. 8)

Der er foretaget en række samfundsvidenskabelige undersøgelser, der bekræfter, at personer med psykosocialt handicap rangerer lavt i den almindelige befolknings øjne, og at holdningerne er forankret i stereotypier og fordomme. Det bør derfor indgå som en væsentlig del af statens arbejde med at ratificere og implementere konventionen, at der i samarbejde med LAP og andre interesseorganisationer arbejdes systematisk med et folkeoplysende og bevidstgørende arbejde på dette område.

Tilgængelighed (art. 9)

Begrebet forbindes oftest med personer med fysiske og/eller sansemæssige handicap, men også på det psykosociale område bør der arbejdes med at øge tilgængeligheden. F.eks. har mange personer med angstprægede lidelser svært ved at opholde sig i moderne ”gennemsigtigt” byggeri og ved at benytte offentlige transportmidler, ligesom der blandt personer med psykosocialt handicap er relativt mange, der har vanskeligheder med at benytte moderne informations teknologi sammenlignet med resten af befolkningen.

Retten til livet (art. 10)

Som det har været dokumentet i dagspressen det seneste års tid (især Nordjyske medier) er der et stort antal ”uforklarlige” dødsfald blandt personer med psykosocialt handicap i psykofarmakologisk behandling, især blandt psykiatribrugere, der under tvang eller frivilligt er ordineret neuroleptika, såkaldt antipsykotisk medicin. Ligeledes må der formodes at være en endog meget høj risiko for, at der blandt den ældre del af befolkningen sker et større antal dødsfald grundet mange ældres vanskeligheder med at nedbryde indholdstoffet i de såkaldte ”lykkepiller”. Der har indtil nu været meget lidt bevågenhed fra sundhedsmyndighedernes side om denne problematik, hvilket kun kan opfattes som manglende respekt for livet, når det gælder personer med psykosocialt handicap, kombineret med en alt for stor negativ indflydelse fra lægemiddelindustriens side, når det gælder udvikling og tilgængelighed af ikke psykofarmakologiske behandlingsformer.

Ligeledes ønsker vi på det kraftigste at advare imod en uheldig tendens i den medicinske forskning til, at fokusere ensidigt på genernes betydning for udvikling af psykiske lidelser med en risiko for, at det på lidt længere sigt vil blive legitimt at udføre fosterdrab på ufødte, der menes at repræsentere en uønsket, men naturlig mangfoldighed i menneskets biologi.

Lighed for loven (art. 12)

Vi mener ikke, man fra ministeriets side fuldt ud har forstået rækkevidden af bestemmelserne om fuld rets- og handleevne uanset handicap. Netop forståelsen og rækkevidden af bestemmelserne i artikel 12 vil være hovedemne for det første seminar, der her til efteråret afholdes for den i henhold til art. 34 og efterfølgende artikler valgte komite. Der er allerede i regi af IDA (International Disability Alliance) foretaget en uddybende beskrivelse af, hvordan princippet om støttet beslutningstagen fremover bør afløse diverse lovgivning om umyndiggørelse og værgemål. I LAP mener vi ikke, at nugældende værgemålslovgivning kan opretholdes.

Ligeledes mener vi, at en umiddelbar konsekvens af bestemmelserne i art. 12 vil være, at det af LAP udviklede dokument, Psykiatrisk Testamente, gives retsgyldig virkning, når og hvis personer, der formodes at være i en situation, hvor psykiatrilovens betingelser om frihedsberøvelse og tvangsbehandling kan tages i anvendelse, har udfyldt et sådant dokument.

Frihedsrettigheder (art. 14, 15, 16 og 17)

Vi stiller os i LAP stærkt tvivlende over for, at det på lidt længere sigt vil være muligt at opretholde nugældende diskriminerende lovgivning om tvang i psykiatrien og bestemmelser i Straffelovens §§ 16, 69 og 70 om ”straffrihed” og idømmelse af langvarige behandlingsdomme. Straffelovsbestemmelserne opfylder ikke det almindelige proportionalitetsprincip, men anvendes ofte på grund af manglende indsigt, dårlig uddannelse blandt og ligefrem provokationer og overgreb begået af offentligt ansatte i det psykiatriske behandlingssystem.

Vi mener, der bør pågå et nærmere undersøgelses- og udredningsarbejde, hvad angår lovgivning og praksis på området, og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed i et sådant undersøgelses- og udredningsarbejde.

Ret til et selvstændigt liv og til inklusion (art. 19)

Med afviklingen af de gamle statshospitaler tog man fra statens side et stort skridt henimod inklusion af borgere med psykosocialt handicap i det almindelige samfund. Der er under samlebetegnelsen ”socialpsykiatri” blevet skabt en lang række gode og inkluderende tiltag for borgere med alvorlige psykiske lidelser, men en del af de socialpsykiatriske boformer og dagtilbud har ikke fulgt med tiden og lever ikke op til ånden i Lov om social Service om ret til et så selvstændigt og selvhjulpent liv som muligt. Der bør derfor også på dette område foregå et undersøgelses- og udredningsarbejde om, hvordan sådanne tilbud kan moderniseres eller afl øses af mere tidssvarende tilbud, hvor den enkeltes ret til at leve i tidssvarende fysiske rammer og med adgang til selv at defi nere og vælge relevant hjælp og behandling respekteres.

Ytrings- og meningsfrihed (art. 21)

Det er ikke ualmindeligt at personer med såkaldt ”overlødige ideer” knægtes i deres ytrings- og meningsfrihed og frivilligt eller under tvang sættes i psykiatrisk behandling af offentligt ansat og lønnet personale, som af ateistiske eller andre ”underlødige” grunde ikke forstår og respekterer anderledes tilgange til, hvordan verden er skruet sammen, eller som direkte ønsker at undertrykke personer med selvstændige religiøse ideer, f.eks. såkaldt ”gudsbevidsthed”.

Respekt for privatlivet (art. 22)

Såvel psykiatrilovens bestemmelser om udskrivningsplaner som de for nyligt indarbejdede bestemmelser i Straffeloven om offentlige myndigheders og private leverandørers ret til at udveksle personfølsomme oplysninger i forbindelse med PSP - (politi, sociale myndigheder, politi) samarbejde, er efter LAP’s opfattelse i strid med artiklens bestemmelser.

Respekt for hjemmet og familien (art. 23)

Vi oplever i LAP, at der, hvad angår retten til at stifte familie, i for stort omfang sker tvangsfjernelser af børn blandt personer med psykosocialt handicap uden at nødvendige støtteforanstaltninger er blevet tilbudt og afprøvet.

Uddannelse (art. 24)

Både hvad angår ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelse er der indtil nu i alt for ringe grad blevet arbejdet med at oplyse om, afprøve og udvikle den specialpædagogiske støtte (SPS). Der er brug for at udvikle og oplyse om mulighederne, blandt andet kan vi henvise til gode og virksomme tilgange på Århus Universitet, ligesom der er bl.a. er gode erfaringer med at udvikle området i Canada.

Der er ligeledes brug for at udvikle og oplyse om muligheder for at få handicaptillæg til SU og for en opblødning af de meget firkantede kriterier for at opnå handicaptillæg, når og hvis man er ramt af en psykisk lidelse.

Sundhed (art. 25)

Artiklens bestemmelser om at sundhedsydelser skal gives efter princippet om fuldt informeret samtykke opleves ikke at være indfriet pt., når det gælder medicinsk psykiatrisk behandling, dels oplyses der sjældent fyldestgørende om mulige bi- og skadevirkninger ved brug af ECT og diverse psykofarmaka, dels udøves en del af behandlingen under direkte eller indirekte tvang.

En række undersøgelser har i øvrigt dokumenteret, at mange psykiatribrugere ikke oplever at have den samme adgang til diverse sundhedsydelser som andre borgere her i landet, inklusiv tilgængelighed til sundhedsydelser uden for almindelige åbningstider.

Habilitering og rehabilitering (art. 26)

Der gøres pt meget - dog ikke nok - for at fremme den psykosociale rehabilitering og mulighed for at komme sig, når man har udviklet en alvorlig psykisk lidelse. Der bliver imidlertid efter LAP’s opfattelse arbejdet alt for lidt med habiliterings- og forebyggelsesdimensionen på det psykosociale indsatsområde.

Arbejde og beskæftigelse (art. 27)

Alt for mange personer med psykosocialt handicap oplever at være ekskluderet fra det almindelige arbejdsmarked. Der bør iværksættes et undersøgelses- og udredningsarbejde om, hvorledes rimelig tilpasning, kompenserende ydelser og personlig assistance kan udvikles på det psykosociale handicapområde. Vi har i LAP allerede påbegyndt et sådant arbejde og står gerne til rådighed med vores ekspertise.

Tilstrækkelig levefod og social tryghed (art. 28)

Førtidspensionister i vores medlemskreds oplever at blive straffet økonomisk, hvis de vælger at blive gift eller samboende. Der bør kigges nærmere på, hvordan reglerne på området kan opblødes, ligesom der er et økonomisk efterslæb på hele lønoverførsels- området sammenlignet med den almindelige løn- og prisudvikling.

Vi vil i øvrigt stærkt opfordre til at Danske Handicaporganisationers forslag om en ny rehabiliteringsydelse tages med i overvejelserne i forbindelse med ratifi kation og implementering af konventionen. For LAP er det overordentlig vigtigt, at en sådan rehabiliteringsydelse både kan anvendes, når personer på kontanthjælp og på dagpenge ønsker og gives mulighed for rehabilitering. Vi vil tage afstand fra en evt. ordning, hvor rehabiliteringsydelsen betinges af, at man lader sig påtvinge en bestemt form for behandling, sådan som det allerede sker på sygedagpengeområdet, hvor personer med psykosocialt handicap ofte pålægges psykofarmakologisk behandling uden at blive tilbudt psykologisk og/eller psykosocial behandling.

Med venlig hissen på vegne af LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.