Forfatter: Lasse Skovgaard

Et forsøg på en anmeldelse

BogforsideNår jeg skriver forsøg på, så har det med at gøre, at de 17 læger i antologien i fine letlæste, om end dybt saglige artikler, kommer langt ind i det kontroversielle landskab, der består i sund sundhed, sund forskning og måske ikke mindst manglen på samme. Sådan at en anmeldelse i ordets egentlige forstand nærmest er umuliggjort.

Man er ikke den samme efter læsningen af bogen, for nogle vil flere af afsnittene være chokoplevelser. For andre aha! oplevelser. Men jeg er ikke i tvivl om, at bogen vil stille spørgsmål i hjernerne på læserne. Tvivlende, undrende, forvirrende, afvisende, uddybende og ikke mindst krævende.

Med bogen i hånden kan læseren endelig med sagkundskab og saglighed stille spørgsmål til de behandlingstilbud, læseren måtte møde i sit liv. Og der ligger bogens store - ikke bange for at sige - epokegørende værdi. 17 korte, nogle steder lidt overfaglige i sproget, artikler, som på trods af dette er hurtigt læst. Bogen har håndbogskvaliteter, og bør efter min mening stå hos alle. 163 sider og 10 sider indeks gør sit til, at bogen er overkommelig - også for mennesker der ikke er fødte bogorme.

”Sund skepsis og sund fornuft”
Forlaget Hovedland
161 sider. Pris: 169,00 kr.
ISBN: 978-87-7070-165-5-2010

 

FAKTABOKS: De specifikke emner, der diskuteres i bogen, er: Vaccinationer, antibiotika, mælk, P-piller, kunstige sødemidler, mikroovn, amalgam, statiner (kolesterolsænkende midler), gensplejsede fødevarer, kalorier, kosttilskud.