ÅBENHED

Åh! Nu har jeg igen åbnet for meget. Snakket – snakket og snakket. Pla-Pla-Pla.

Men jeg har det ikke så godt når selvmedlidenheden overtager mig, og jeg bare plaprer løs. Jeg føler mig bare så dum bagefter: ”nu gjorde jeg det igen, og jeg der ellers ville prøve at lade være!”

Åh !

Jeg vil så gerne forklare mig, fortælle om min angst, redegøre for min usikkerhed, få en bekræftelse på at det er i orden, at jeg er god nok for det. Men i stedet synes jeg bare, at jeg får ævlet en masse usammenhængende vrøvl af, som folk bliver dødtrætte af at høre på, at folk i deres inderste synes at jeg er et skvat, et nul, en taber og en tumpe. I bund og grund en meget trættende person at være sammen med og at høre på.
Jeg prøver jo netop på ikke at fremhæve mine svage punkter, på ikke at sætte spotlight på skyggesiderne.

Det indebærer bare, at jeg ikke kan være sammen med folk ret længe eller føre en samtale ret længe ad gangen, for det er ikke ret længe, jeg kan holde den skyggeside væk, angsten og usikkerheden inden i mig.

”Hvordan går det?”
Oh shit! Det værste spørgsmål jeg ved!
”Spørg mig ikke i dag, kom igen i morgen!”

KRAV

Jeg kan ikke hvile i mig selv. Jeg føler krav. Krav fra omverdenen og mine medmennesker, men nok mest krav fra mig selv…
Når sløret, pubben, låget eller hvad man nu vælger at kalde det, bliver fjernet, når jeg kigger ud, så kommer presset med det samme og jeg er ikke god nok.

Diskussioner frem og tilbage efterlader en del fortolkninger, plus ens egne.

”Jeg har været indlagt næsten et år uden krav, har bare fået lov at være, har ikke magtet andet end bare at være – nu kommer de første ”spæde” skridt ud i verden, og det er da klart, at det er overvældene, hårdt og angstfremkaldende.

Man kan sammenligne det med et spædbarn, der har tilbragt 9 mdr. som foster og nu pludselig skal forholde sig til en hel stor verden – forskellen er bare, at dette spædbarn giver sig selv lov til ikke at kunne klare stort andet end bare at spise og sove, og så stille og roligt lære at forholde sig til denne verden – et skridt ad gangen”

”Det tager tid!” Ja! Men hvor lang tid ? Og jeg må igen pakke Overjegets mange umulige (på nuværende tidspunkt) krav væk.

Et skridt frem og to tilbage.

Fra Led Zeppelin:

”Bring it back! Bring it back! Oh now! Oh now!
Bring it – bring it – bring it – bring it back…
Bring it – bring it back – bring it – bring it – bring it…
And she is buying a stairway to heaven – sometimes words have two meanings – it makes me wonder
Rings of smoke through the trees. And the forests will echo with laughter..

Smerte – følelser – flyder – flyver rundt.
Smerter – tomrum – universet – vægtløshed.
Ud af min krop – væk fra mit hylster – væk.
Ud af min krop – væk fra verden – væk.
Flyde – flyve – svæve – væk.
Et lille fnug – min sjæl – flyve – svæve væk.
Smerte – pine – min krop – væk.
Hade – smerte – smerte – følelser.
Biler – hus – mennesker – kopper – træer –
knappenåle – øjenbryn – dukkert – bog – mad
– fugle – tæer – strand – altankasse – fjernsyn
– venner – tobak – arbejde – vej – mønster –
øjne – bånd – både – ferie – jul – moster – rør
– finger – tråd – stol – tårer – konfirmation
– pendul – besøg – tal – musik – sten – affald
– måbe – vase – nu – mor – her – hvem
– tone – ose – clips – skyer – smerter – plante
– hvor – bus – tanke – død – ask – sløjfe – rød
– kurv – øl – hår – av – måger – pibe – havet
– saks – maske – hvorfor – nej – toilet – kaffe
– følelser – blå – and – termometer – væk –
væk – væk – væk
Ud af min krop – væk – lilla – lys – svæve –
væk.
Hvorfor.