Hvad laver vi i LAP´s Bladgruppe, Mediegruppe og i Landsledelsen?
Der er sikkert mange, der ikke aner, hvad der foregår af frivilligt arbejde i LAP´s kulisser på Store Glasvej i Odense (og rundt om i vores hjemlige sfære). Så nu vil jeg tage bladet fra munden og fortælle lidt om det, jeg oplever, og hvad vi arbejder med.
Redaktionsgruppen – populært kaldet bladgruppen – er nok mit hjertebarn, for her kommer jeg med artikler, features og interviews som mit bidrag til LAP´s læsere. Som jeg nævnte sidst prøver jeg at komme med positive, informative og lidt anderledes historier, end det vi har mest af i bladet. Der må være mange, der også har lyst til at læse den gode historie – vi har jo i mange år haft et hit med bagsiden ”Krogs Krog”, som jeg ved er det første, folk læser. Jeg ønsker at være personlig i min klumme og bruge min stemme.
Igen vil jeg pointere, at det her er et medlemsblad, hvor alle skal have en mulighed for at komme til orde – derfor eftersøger jeg tilbagemeldinger fra jer, kære læsere, om hvad I mener om det nye tiltag! Vi får i stakkevis af digte om både surt og sødt, som vi bringer en del af, men det kunne også være godt, at få jeres personlige input – det skal ikke være en egentlig brevkasse – men hvis I har noget på hjerte, vil jeg meget gerne skrive om det.
Mediegruppen er en arbejdsgruppe, jeg var med til at oprette på Landsmødet tilbage i 2007, og den er blevet en erstatning for PR-gruppen, som ikke rigtigt fik noget på bordet. Men det gør vi her – dem der var til Landsmødet i år vil vide at ambassadørposter, LAPpris, lightere og medlemskortet, som I får medsendt sammen med blad nr. 4, er nogle af de 22 forskellige forslag vi har gennemført og resten er i støbeskeen.
Gruppen er sammentømret af os, der har nogle ideer og handler op på dem – den er stabil og egentlig en lukket gruppe, da det er mest hensigtsmæssigt at bruge en fast stab til dette arbejde. Det samme gælder for bladgruppen. Men der er 10-12 andre arbejdsgrupper, som medlemmerne kan være med i. Enhver kan ved det årlige landsmøde foreslå en arbejdsgruppe man mener, der er behov for.
Landsledelsens forberedelser op til Landmødet 2010
Det er et kæmpestort arbejde at få et landsmøde, som det 120 af jer lige har deltaget i på Hotel Svendborg, op at stå.
Vi er tolv personer i LL samt to suppleanter, der har fordelt dette arrangements forberedelser mellem os – nogle har en del mere om ørerne, f.eks. FU og vi der beskæftiger os med medierne. For uden pressebevågenhed er det ikke et optimalt landsmøde – vi skal ud og fortælle omgivelserne, hvad LAP kan og står for – og det er derfor også en stor glæde, at vi i år fik socialminister Benedikte Kiær til at komme. Vi mener, hun har en god indfaldsvinkel til psykiatrien, og det fremgik også af hendes tale, som er bragt andet steds i bladet.
At politikerne uden skelen til partifarve støtter op om LAP er et must – det er Christiansborg, som laver lovene, deler penge ud, og det er der, vi kan få ændret ting, vi mener, ikke er optimale inden for psykiatrien. Men det er en sej omgang at blive hørt, og derfor prioriterer vi dette arbejde højt, hvor vi også har visse ”lobbyister og meddelere” som i LAP tager sig af dette vigtige job.
Landsledelsens medlemmer er ikke altid enige om, hvorledes tingene skal gøres, så derfor bruges der megen tid på vores månedlige LL-møde på sekretariatet.
Ofte må vi have konsulent Karl Bach Jensen med som supporter, da visse sager kræver stor baggrundsviden og skal følges til dørs af vort personale. Mange uoverensstemmelser opstår også af økonomiske årsager – vi har desværre ikke en stor pose penge – og hvert 4. år skal der søges om satspuljer for at vi kan fortsætte med foreningen LAP. Det havde været lettere, hvis vi stod på Finansloven, som f.eks. de somatiske sygdomme gør det – ofte må vi forsøge med støtter fra anden side, men mulighederne for at få ret meget ind her er ringe. Derfor skal der hele tiden justeres på budgettet, og at vi, der arbejder frivilligt i LAP, yder et stort arbejde, ser jeg som at staten sparer rigtig mange penge, som den ellers skulle betale, hvis det var et offentligt foretagende. Dette er oplysninger, jeg synes i skulle delagtiggøres i, for at få et bedre indblik i foreningens dagligliv.
Hørt i krogene på Landsmødet
Det summer af liv på Hotel Svendborg – godt 120 medlemmer har indlogeret sig her i forbindelse med LAP´s 12. landsmøde. I min egenskab af landsledelsesmedlem, havde jeg meget mere om ørerne end ved de tidligere år, hvor jeg var menigt medlem. Inden mødet skulle jeg skrive en pr-meddelelse, som optakt til at socialminister Benedikte Kiær ville komme på besøg og en velkomsttale skulle også fabrikeres. Den tale var ved at gå galt for mig – mikrofonen sad fasttapet på talerstolen og svingede skiftevis fra den en side til den anden. Det gjorde, at jeg måtte læse talen op lige ind i mikrofonen, så jeg ingen kontakt havde med tilhørerne.
Heldigvis blev der alligevel klappet bravt og da Benedikte Kiær skulle holde sin tale, havde man fremskaffet en clipsemikrofon. Hvad hun sagde og lovede i sin tale, kan I læse andet steds i bladet.
Udover arbejdet med at svare på nogle af medlemmernes spørgsmål fra salen, skulle jeg også lave lidt reklame og lobbyarbejde i pauserne samt pleje det sociale samvær under frokost og middage igennem de tre dage. Aftnerne gik med at høre lidt om, hvad medlemmerne syntes om bladets indhold og især min nye klumme ”Fru Christoffs Univers.” Flere kvinder mente, det var alle tiders at få et feminint talerør ind i bladet, så det var jeg glad for. I hotellets bar er det tilladt at ryge, og her var ofte proppet med mennesker også ikkerygere – her summede snakken, og hvis man ville have nogle sandheder, var det her de blev udtrykt!
På 2. dagen af landsmødet havde især jeg brug for støtte fra medlemmerne, fordi der blev rettet en stærk anklage mod mig og Thomas Werge. Som bekendt skrev jeg en personlig beretning om Werges oplæg om epigenetik i sidste nummer af bladet, og det var der ét medlem, som havde kommenteret ved en længere afhandling om, hvad hun synes om denne videnskab – og især hvad hun mente om mig og Werge. Da vi i redaktionen modtog indlægget – (for sent iflg. deadline) endte vi op med at afvise at trykke det, men gav Marian Goldstein mulighed for at ændre på sine kraftige personlige anklager. På landsmødet havde nogle medlemmer ”rottet sig sammen” om en afstemning om, at hendes artikel alligevel skulle bringes. Den blev kopieret direkte fra M.G.´s website, hvor hun i protest over afslaget havde lagt hele svaret ind. Den blev omdelt til hver landsmødedeltager. Og så gik de tre damer ellers i gang med deres anklager, skønt ingen af dem havde deltaget i Werges foredrag. Det lykkedes dem at få vendt op og ned på min personlige beretning og på Thomas Werges videnskabelige forskning. Så derfor vil I se, at vi i dette blad bringer omtalte ”sprængstof/kanonføde” – så kan alle jo bedømme, hvad man selv mener. Jeg blev skuffet over disse pludselige handlinger, som skete uden at jeg blev spurgt ind til sagen, men heldigvis er der kommet en kommentar fra et medlem, som beder læserne om at stoppe op og lytte til det, der rent faktisk bliver sagt! Den bør I læse!
Thomas Werge kommer tilbage med sine kommentarer i blad 3, da han desværre ikke kunne nå at få disse færdige til bladets absolutte deadline. Det blev til en længere smøre – jeg måtte lige af med lidt galde – så måske er det ikke en Win-Win situation denne gang?
Alligevel ”Keep Smiling”- det er sommer derude – den dejligste tid på året.
