-
|
|
Tom Jul: Det er overordnet godt. Både godt og skidt, men mest godt. Maden og beliggenheden er god. Det er en flink værelseskammerat jeg har fået. Alle andre LAP-medlemmer er også sympatiske og venlige. Men i plenum ved debatterne er der et fåtal af sure folk, der ikke kan moderere deres følelser. De overdriver helt vildt deres negative arrigskab. |
|
|
Tommy: Vi skal alle komme til orde, dem der vil. Vi ønsker medgang og ikke modgang. Man skal ikke blive overhørt. Jeg synes, det er forkert, at der skæres ned på værestederne i kommunerne. Når et værested lukkes, ryger nogle mere hash og drikker. Så bliver det dyrere i sidste ende. |
|
|
Mette W.: Jeg er positivt overrasket over al den empati - og de mange rare mennesker – der er tilstede. Det er paradoksalt at Landsledelsen afholder valg om ambassadører, hvoraf den ene er en kendt politiker, og at det direkte strider mod principprogrammet, da LAP er uafhængig af politiske interesser. Den anden mulige ambassadør er en delvist ukendt forsker, som ikke kan gøre nævneværdig profil. Men det viser, at det trods alt kun er mennesker, der sidder i Landsledelsen, og at de også begår fejl. |
|
|
Rigmor: Jeg havde det ikke så godt da jeg kom. Jeg var egentlig lidt bange for at skulle være sammen med mange mennesker, men så er det gået meget bedre, end jeg troede.De fysiske rammer på Hotel Svendborg er rigtig gode. God mad og super service. Det er bedre end det, jeg er vant til derhjemme. Omkring Landsmødet er dirrigenterne Pernille Jensen og Benny Lihme med til at gøre tunge emner mere spiselige. Jeg har været med i en åben diskussionsgruppe om diagnosesystemet, hvor Olga Runciman delte ud af sin store viden om sammenhængen mellem diagnosesystemet og medicinalindustriens økonomiske interesser. |
