”Hvis jeg havde 90 mandater bag mig, ville jeg gå i gang med det samme”, svarede Socialminister Benedikte Kiær, da en landsmødedeltager spurgte, om hun ville ændre lovgivningen som konsekvens af handicapkonventionen. Socialministeren har besøgt LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugeres årlige Landsmøde i Svendborg fra den 13. - 15. maj på Hotel Svendborg.

Ministeren startede besøget med at spise frokost sammen med medlemmerne, hvor der blev udvekslet mange idéer og tanker på et uformelt plan. ”Hun støttede helhjertet op om vores ønsker om ligeværdig inklusion” siger Bo Steen Jensen om sit møde med hende. Marianne Mogensen fortæller: ”Hun virkede meget interesseret i at høre vores oplevelser af psykiatrien, især om en helhedstankegang i behandlingstilbudene til psykiatribrugere”.
Mange medlemmer oplever i deres møde med psykiatrien, at de bliver tabt i grænsefladerne mellem stat, region og kommune. Benedikte Kiær lovede i sin tale, at hun ville undersøge om kommunerne havde de rigtige værktøjer til at hjælpe brugerne af socialpsykiatrien. Hver region og hver kommune har deres måde at forholde sig på, og staten (regeringen) bestemmer, hvor lidt penge, der må bruges på psykiatrien. Ligeledes ville Benedikte Kiær sætte ind med en forebyggende indsats over før børn og unge. Behandlingstilbudene var også et af hovedpunkterne i socialministerens tale ved åbningen af landsmødet. Og debatten var livlig, da hun tog imod de diskussionsivrige deltageres spørgsmål.

En minikonference på landsmødet omhandlede psyke, kærlighed og seksualitet. Konklusionen blev, at det er vigtigt, at behandlingen gives med kærlighed, fremmer personligt nærvær og giver os plads til vores seksualitet.

En anden minikonference nåede frem til, at vi vil modtages med anerkendelse, respekt og værdighed. Vi vil inkluderes i samfundet! Vi har som psykiatribrugere brug for oplysning om og udbredelse af støttemuligheder til at blive inddraget i samfundet, fx personlig assistance, sociale mentorer, specialpædagogisk støtte og handicaptillæg til SU. Vi vil have lov til selv at vælge bolig og evt. bostøtte, kunne arbejde på ordinære vilkår og tage kompetencegivende uddannelser. Og som handicapkonventionen omtaler, vil vi også kræve rimelig tilpasning på arbejdspladser og uddannelsessteder.

En minikonference med temaet ”værktøjer til at få det bedre” havde fokus på den værktøjskasse, man har brug for i arbejdet med sig selv og sine omgivelser. Især i forhold til empowerment, hvor kernepunkterne er selvværd, selvbestemmelse og værdier i eget liv, som giver energi og overskud i hverdagen. Om nødvendigheden af at få fat i drømme og håb, man gør sig, og at finde ind til det menneske, man gerne vil være, se mennesket bag diagnosen, så identiteten sættes i centrum.

På landsmødet deltog 120 medlemmer af foreningen fra alle hjørner af landet. Retspsykiatrien var også blandt de temaer, der var til debat i de tre dage, mødet varede. Her vækker det bekymring, at medlemmernes rettigheder bliver krænket under deres indlæggelse. LAP ønsker at få en gennemgribende revision af psykiatriloven.

Det er urimeligt, at vi stadigvæk diskrimineres på grund af vores psykosociale handicap! Mennesker, der indlægges på en psykiatrisk afdeling, bliver i stigende grad kriminaliseret på grund af personalets nul-tolerance. Psykiatribrugere får dermed urimelige behandlingsdomme - ofte på 5 år. Disse brugere oplever en kvalitetsnedgang i behandlingstilbudene på grænsen til livstruende omsorgssvigt. En anden problematik, der blev drøftet, var den diskrimination personalet udøver over for beboere og brugere på bosteder og væresteder. På mødet fortalte flere medlemmer, at deres bosteder er blevet til opdragelsesanstalter.

Det er således ikke længere tilladt at give udtryk for personlige holdninger til fx socialpsykiatrien. Vi har set flere eksempler på, at ansatte bliver fyret, når de i mødet med brugerne tager hensyn til det individuelle og den hele person, som loven foreskriver.

LAP vil opfordre alle partier på Christiansborg, til at sætte psykiatrien på finansloven. Forestil jer at kræftpatienter skulle søge satspuljemidler for at få en helbredende behandling.

Udgifterne til mennesker med et psykosocialt handicap koster samfundet mellem 55,5 og 60 mia. kr. om året og deraf udgør kun 5,5 mia. egentlige behandlingsudgifter. De resterende udgifter fordeler sig på bl.a. tabt arbejdsfortjeneste, skatteprovenu samt overførselsindkomster.

At satse på det forebyggende beredskab vil være en samfundsøkonomisk gevinst af dimensioner.