Dette er min personlige klumme - hvis I ikke kan lide det, jeg skriver, så spring over her. Jeg håber dog at nogen hænger på!
”Tre dage på svendborg Hotel”.
Overskriften her kunne tyde på, at jeg nu vil fortælle om et ophold på dette dejlige hotel, som har været brugt til LAP´s årlige landsmøde gennem de sidste tre år. Rigtigt gættet – i april var vi der igen, og på et tidspunkt kom det op til debat i salen, om vi virkelig skulle bruge ”så mange penge” på at holde landsmødet lige præcis her – kunne vi ikke spare, hvis vi fandt noget billigere? - én foreslog endda, at vi kunne holde det i en teltlejr! Nej, nu må jeg ”bede om mine himmelblå” – netop fordi vi kan få lov at nyde et dejligt ophold med skøn mad og super service – sådan at medlemmerne rigtigt kan mærke, at vi som andre kan nyde godt af at blive forkælet – for landsmødet er ikke lutter lagkage. Det er faktisk et stort stykke arbejde at holde ud, lytte og være med i debatten – stemme, være sammen med så mange mennesker og måske give sin mening til kende. Skulle man så ikke forkæles lidt den ene gang om året? Nå, heldigvis var det ikke noget, der skulle stemmes om – så det gik i sin mor igen.
LAP-prisen blev uddelt i to ombæringer. Fredag fi k TV-serien ”Lykkes” to manuskriptforfattere, Stig Th orsboe og Hanna Lundblad hver et diplom og prisen, som er en smuk orange mundblæst glasskål. Hanna var til stede ved overrækkelsen – desværre var hendes mand Stig blevet syg. Men vi har på redaktionen modtaget et takkebrev fra dem – det kan læses andet steds i bladet.
Og så var der lige en besk én
På bagsiden af LAP-bladet har vi ”Krogs Krog”, og Michael skriver også meget personligt, men på den blide og diplomatiske måde, hvor det skrevne slet ikke står til diskussion – det er suverænt og altid up to date med masser af interessante citater samt finurlige tekster. Men jeg har altså valgt at stå på øretævernes holdeplads – det må vist ligge i mine gener. Jeg kan tåle det, selvom temperamentet ofte kan komme op at køre, når jeg mener noget er uretfærdigt.
Facebook – hvem er ikke på?
Den sociale portal Facebook kender de fleste, der har pc og internet. Jeg selv startede med min profi l for snart to år siden, og jeg har undervejs fundet ud af, at man kan bruge profi len på mange gode og informative måder. Bl.a. er der på LAP´s website et link til Facebook og der er oprettet flere LAP-profiler, f.eks. LAP-Kbh. Og LAP-HNV som jeg selv er en del af. Her skriver man om møder, foredrag o.l., som finder sted i foreningen. Vi skal snart have generalforsamling, og det er første gang, vi prøver at annoncere via FB. Selvfølgelig er der sendt skriftlig invitation ud til de 20 medlemmer, det sørger sekretariatet for. Nu må vi se, hvordan det spænder af – vi har ikke været heldige med at få andre end bestyrelsen til at møde op før, men håber at det vil lykkes denne gang – også fordi vi har gode foredrag, læsecafe m.v. - måske kan det trække folk til? Altså Facebook er sagen – nogle har flere tusinde venner – hvordan kan man holde kontakten med så mange? Det handler mere om, at det måske er ”smart” at have et hav af venner, som alle ens egne venner kan se – altså ligesom de kendte – hvor nogle af disse kendisser ikke ønsker uvedkommende nye venner – der står ”du skal kende personen, for at blive accepteret”. Nå, men det er måske for at gøre sig interessant?. Jeg lægger f.eks. ”Det Sociale Netværks” ofte meget fine links på min side og linker til mine venner – der står rigtig mange interessante artikler.
Til de haveinteresserede
Her ville jeg gerne have skrevet lidt om, hvordan jeg i år vil lave mit lille frimærke af en have på 150 m2 om til et paradis – men det vil sikkert ikke være af stor interesse for mange, derfor noterer jeg blot, at jeg vil have et Paradis, hvor Lillemis nu ligger begravet med egen gravsten, blomster mv. - den fortjener de smukkeste omgivelser for de lidelser, den måtte igennem, da dyrlægen i Skovlunde tog livet af den. Det var en fejl, de ikke vil indrømme på dyrlægeklinikken, og som jeg er villig til at lave en sag om. Det kan da ikke være rigtigt, at de ikke finder årsagen til sygdommen, før jeg selv kommer og spørger om den ikke har blodforgiftning. De benægter at have gjort noget galt, og at det kostede 4.000 kr., finder dyrlægen helt ok – det gør jeg ikke! Derfor går jeg videre med sagen, hvis dyrlægeklinikken vil indkræve de sidste 1.100 kr.
Det har været hårdt at miste sit dejlige kæledyr på denne grufulde måde, og jeg var lige ved at gå ned i sorg og depression over hele forløbet. Men mine søde venner og naboer hjalp med at begrave Lillemis og holde en lille ceremoni – Så nu skal han have nogle smukke omgivelser at kigge ned i. Heldigvis har jeg stadig min dejlige Tarzan – som nu kræver mere opmærksomhed fra mig, fordi den mistede sin bedste ven. Det sidste her var desværre ikke en Win-Win situation, men livet må jo gå videre, og sommeren står nu for døren med Sommerlejr, BrugerBazar, samt hvad LAP og andre foreninger nu ellers har at byde på.
Sommerlige hilsner til alle jer derude