Denne artikel handler om antistigmakampagner i udlandet, hvordan de behandler stigma om skizofreni, og de erfaringer man burde bruge til de kommende danske kampagner. Kampagner der i bedste fald kan reducere stigma, men i værste fald fremme stigmatisering. På trods af et væld af internationale erfaringer er der i de kommende kampagner i Danmark ikke gjort brug af viden fra andre lande. I stedet fokuseres der på at forbedre psykiatriens image, og psykiatrifondens skizofrenikampagne risikerer direkte at forøge stigmatisering.

Kampagneevalueringer i udlandet har vist at for at rydde op i fordommene er det vigtigt, at kampagner har tre dimensioner:

1. Der skal informeres nuanceret. Hvis man generaliserer om skizofreni, er det jo ikke underligt at folks holdning til lidelsen også er generaliseret. Det skal også fremhæves, at der er forskellige opfattelser af f.eks. årsager til lidelsen, vejen til recovery (at komme sig) og lidelsens behandling. Det har i en undersøgelse vist sig, at entydig forklaring ligefrem kan forstærke stigma.
2. Målgruppen skal præsenteres for mennesket bag skizofrenien og inkludere nuværende og tidligere sindslidende som en aktiv del af kampagnen.
3. Kampagnen skal bestå af en bred vifte af oplysninger: Oplysningsspots i tv og radio, plakater, bannere på busser og postkort mm. Deltagelse ved møder og foredrag. En velindrettet hjemmeside på internettet er vigtig. Målrettet korrektion af stigmatisering i pressen er også en mulighed. Til sidst, men bestemt ikke uvæsentligt: kampagnen skal løbende evalueres, så man løbende kan drage erfaringer om, hvad der virker og hvorfor. Den skotske kampagne see me er meget bred og har derfor stor eff ekt i kampen mod stigmatisering.

Jeg har udvalgt tre kampagner (en dårlig, en middelmådig og en god)

Basta (Bayern, Tyskland)

Afstigmatisering i Tyskland er ikke en national opgave, der er simpelthen ingen statsstøttet kampagne. Det er dermed op til frivillige at føre kampagner. Resultatet er en velmenende, men desværre fragmenteret kampagne. Informationerne omkring skizofreni er ganske gode, idet der eksempelvis frembringes forskellige forklaringsmodeller for årsagen til lidelsen: arvelighed, miljøbestemt eller en kombination af arv og miljø. Der satses på presseovervågning, altså målrettet korrektion af stigmatisering i medierne, information rettet særligt mod teenagere og politi og internetbaseret information.

Jeg har fundet frem til en enkelt undersøgelse, der konkluderer, at der er en ond cirkel af stigmatisering i gang i Tyskland: stigmatiseringen løber simpelthen hurtigere end kampagnen kan følge med.

Time to change (England)

Ambitionerne for denne kampagne er meget høje. Ikke alene ønsker man en holdningsændring til psykiske lidelser; man er også interesseret i handlingsforandring, idet man vil nedbringe tilfælde af diskrimination. Kampagnen finansieres af det nationale lotteri og velgørenhedsorganisationen comic relief, og er drevet af interesseorganisationerne Mind og Rethink. I starten af 2009 gik kampagnen i gang. Den består af oplysningsspots på landsdækkende tv, annoncer i aviser og blade, plakater på offentlige steder, information på internettet, uddannelse af sundhedsfaglige studerende, og selvfølgelig - nu hvor kampagnen foregår i England - var der også sørget for informative ølbrikker til puberne.

Udover kampagnen igangsættes også events der involverer frivillige psykiatribrugere og behandlere. Der er gode muligheder for at blive oplyst om skizofreni på deres hjemmeside. Endvidere er der lavet en helt fantastisk informationsvideo med titlen Skizo - he´s amongst us , der bruger humor og gyserklicheer til at takle fordomme og stigma om skizofreni. Det eneste element, der mangler, er målrettet korrektion af stigmatisering i pressen, men til gengæld er der stor grad af deltagelse af sindslidende og dem, der har haft det inde på livet enten som pårørende eller dem, der er kommet sig.

Tilsyneladende prioriterer de ikke evaluering af deres kampagne særligt højt. De få undersøgelser, der er lavet, viser en ændring i folks generelle holdning til psykiske lidelser imod større accept, mindre diskrimination af sindslidende, men desværre også en uændret holdning til sindslidendes farlighed. Det forsøges dog at rette op på fordommene om, at folk der lider af skizofreni, er farlige og utilnærmelige mennesker vha. informationsvideoen skizo, men den er ret ny, og endnu er det ikke undersøgt, om tiltag i den retning har effekt.

See Me (Scotland)

Den tilsyneladende mest sammenhængende kampagne i verden er den skotske see me Den startede allerede i 2002 og er financieret af de skotske myndigheder.

Målet med kampagnen er at arbejde med at forandre holdninger og handlinger, der stigmatiserer og diskriminerer. See me har igennem årene bestået af informative spots i medierne, informationsmateriale i form af plakater, postkort og brochurer, deltagelse ved møder og konferencer, to hjemmesider, der bl.a. indeholder information der fjerner myter om psykiske problemer. Endvidere er kampagnen suppleret med personlige fortællinger om sindslidendes egne erfaringer med stigma og diskrimination, reaktion på stigmatisering i medierne og løbende evaluering af kampagnen. Den eneste del, der mangler, er at det diskussionsforum, der er oprettet på hjemmesiden, ikke ligefrem er overrendt.

Skizofreni er ifølge see me en af de mest misforståede og stigmatiserede lidelser. På trods af den erkendelse er der dog ikke lavet undersøgelser om folks holdninger til specifi kke grupper af lidelser. Det fremhæves dog, at en typisk fordom er, at folk med skizofreni er farlige. Netop den problematik er undersøgt, og det har vist sig, at folks generelle holdning til psykisk syges farlighed er blevet bedre. Faktisk er hyppigheden af denne fordom blevet halveret. Skotternes holdning bevæger sig mod en højere grad af tolerance overfor folk med psykiske problemer. Den seneste undersøgelse konkluderer, at mange slag mod stigmatisering er vundet og større generel accept er opnået, men at stigmatisering stadig ekskluderer psykisk syge fra familie og venner, samfund, arbejdsmarked og off entlige ydelser.

Her i Danmark:

Selv i et oplysningssamfund som Danmark eksisterer der store fordomme overfor skizofreni. I en ikke offentliggjort undersøgelse af Psykiatrifonden mener 71 %, at folk, der lider af skizofreni, er farlige. 58 % mener, at de er vanskelige at tale med, og 51 % tror, at skizofrenilidelsen er uhelbredelig. Det som fl ertallet forestiller sig om skizofreni står i stor kontrast til fakta.

Undersøgelser af stigmata efter information om skizofreni viser, at der er et udtalt behov for oplysning om specifikke fordomme omkring skizofreni: farlighed, kommunikation og muligheder for recovery. Selv efter informationskampagner, der omhandler fordomme om skizofreni, er disse specifikke fordomme stadig almindelige.

I Danmark iværksættes i 2011 to kampagner: Landsindsatsen mod skizofreni og senere på året en antistigmakampagne. Der er fravær af følgende vitale elementer i Landsindsatsen om skizofreni:

• Der mangler involvering af dem, det hele handler om: brugere og tidligere brugere af psykiatri.

• Der arbejdes ikke med pressens stigmatisering, dvs. at der ikke korrigeres, når pressen fremmer fordomme.

• Endvidere er der kun en vag formulering af evaluering af kampagnen.

Den landsdækkende antistigma kampagne er tilsyneladende heller ikke videre ambitiøs: Her til foråret indledes en mediekampagne opfulgt af målrettede indsatser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Fraværet af brugerindflydelse er især iøjnefaldende, og hemmelighedskræmmeriet omkring kampagnen er stor. Tilsyneladende skal der satses på imagepleje af psykiatrien. Det lover ikke godt.

Der er brug for større samlet indsats omkring stigmatisering i Danmark, hvor brugerne er i centrum. Det har i udlandet vist sig effektivt at involvere brugere, og især det at møde en sindslidende fremmer forståelse.3 Diskrimination af psykisk syge i Danmark er et direkte resultat af stigmatiseringen, og det er på fl ere områder et samfundsmæssigt problem. Den ene side er det rent menneskeretlige: diskrimination af psykisk syge fratager os rettigheder, der ellers er en selvfølge for de fl este her i landet, deriblandt velfærdsydelser.

På den anden side er det også et samfundsøkonomisk problem: Stigmatisering forvolder, at mange psykisk syge ikke opsøger hjælp, og dermed bliver lidelsen værre, end den burde have været, og udgifterne til behandling bliver større, påpeger regionerne selv på deres hjemmeside. Så der burde jo være incitament til afstigmatisering for både rød og blå blok: Diskrimination forårsaget af stigmata er ikke fair, og det betyder i sidste ende øgede udgifter.

Links:

WHO s erfaring om antistigma kampagner: http:// ec.europa.eu/health/mental_health/eu_compass/reports_ studies/stigma_paper.pdf

De tre kampagner jeg har valgt at undersøge:

www.openthedoors.de
www.seemescotland.org.uk
www.time-to-change.org.uk