Endnu et landsmøde i Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugeres historie er forbi og fl ere vigtige valg er truff et. Der er blandt andet valgt en ny landsledelse. Ingen véd rigtigt endnu, hvornår et andet vigtigt valg skal fi nde sted, men mange gætter alligevel på, hvornår valget til Folketinget udskrives. Jeg har ikke stået tilbage for alle de andre seriøse medier, men vil her understrege LAPBladets seriøsitet ved ikke at fortsætte, hvad der er og bliver spekulationer. Min gamle latinlærer Storm, som jeg altid tænkte på som Storm i et glas vand, sagde nemlig ofte de manende ord: Erare humanum est. Det er menneskeligt at fejle! Men så tilføjede han også altid med et dræbende blik på den udvalgte synder: Men det er umenneskeligt at blive ved. Og som jeg afsluttede sidste krog med, så er vi – heldigvis – kun mennesker.
Der er en barsk, såkaldt morsomhed om at rygere også er mennesker – bare ikke så længe. Det samme kan man ulykkeligvis sige om psykisk syge. Psykisk syge dør 20 år tidligere end andre. Et fællesnordisk forskningsprojekt, omtalt i Kristeligt Dagblad den 9. april i år, har undersøgt dødeligheden i Danmark, Norge og Sverige. Undersøgelsen er endnu ikke offi cielt off entliggjort, men er antaget af Th e British Journal of Psychiatry. De mange forhandlinger på Christiansborg handler blandt andet om ”tilbagetrækningsalderen” – altså hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den skal forøges fordi danskerne, ligesom det meste af den resterende verden, lever længere og længere. Nogle taler endda om, at ”vi” for hvert år der går, lever 3 måneder længere. Danskerne halter dog generelt lidt bagefter. I Danmark er middellevealderen for mænd 77 år, men mænd med psykiske sygdomme dør i gennemsnit 20 år før. Danske kvinder har i dag i gennemsnit udsigt til at blive 81 år, men psykisk syge danske kvinder lever 15 år kortere.
Det skriger til himlen og alle andre steder!
Det viser, at der ikke blot er et kæmpe efterslæb i penge og bevillinger til det psykiatriske område generelt, i forhold til hvad der ellers er tilgået det somatiske – det mere fysiske område. Bevillingerne til hospitalspsykiatri, behandling, forskning og så videre er slet ikke fulgt med udviklingen og stigningen på resten af kroppen. Årsagerne til dette utrolige skisma er mange. Dels den generelle holdning og forståelse i befolkningen og blandt bestemmende og bevilgende politikere. Vi er mange som har følt os som myten Sisyfos, som utrætteligt skubbede stenen op ad bakken, mens den hele tiden rullede ned igen, når vi skrev og talte i egne og andre medier om at gøre op med denne stigmatisering og forskelsbehandling.
Men som sisyfos må vi blive ved
En ny storstilet kampagne prøver endnu en gang at tage kampen op imod myter, fordomme, tabuer og stigmatisering med psykolog Johanne Bratbo fra Videncenter for Socialpsykiatri i spidsen. Overlæge Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center i København, der har været med til den danske del af undersøgelsen, siger om den kortere levetid for psykiatribrugere: ”Psykisk syge har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier. Psykiatriske patienter, der lider af hjertesygdomme og andre fysiske sygdomme, har to til tre gange så høj risiko for at dø som andre med samme lidelse. Desuden er der en overhyppighed af selvmord blandt især patienter med bipolar sygdom, depression og skizofreni.”
Det skal der da gøres noget ved?
Det skal der og efter sommerferien udbyder Sundhedsstyrelsen en pulje på 13,6 millioner kroner til projekter, der skal hjælpe patienter til en sundere livsstil, kortlægge deres medicinering og udrede deres fysiske sygdomme. Men det forslår som en skrædder et vist sted! Det er små dryp til enkeltstående projekter, som ikke kommer de mange til gavn – i alt fald ikke på kort sigt. Skal man være venlig, imødekommende, konstruktiv og forstående – og det er dyder, der sættes højt på rangstigen på denne beskedne bagside, er det godt og prisværdigt, at der endelig sker noget, og at der endelig sættes fokus på denne forbandede overdødelighed. Men endnu engang må jeg udbryde mit yndlingsmantra: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Dette gode spørgsmål, som man oftere og oftere må stille sig, hvad enten man bevæger sig i den sociale, sundhedsmæssige, politiske, kulturelle eller andre af de relevante verdener. Sætningen som en daværende statsminister og nuværende formand for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen udødeliggjorde, og som jeg har overvejet at få tatoveret, men i stedet messer i søvne. En del af overdødeligheden skyldes, at psykiatriske patienter ikke får samme udredning for fysiske sygdomme som andre. Det kunne endda se ud som en overtrædelse af FN´s Handicapkonvention, som giver handicappede ret til samme sundhedsbehandling som alle andre. For at sætte dette i yderligere perspektiv viser en ny undersøgelse fra Lægeforeningen, omtalt i Dagens Medicin 29. april 2011 at: Psykiatriske patienter er ikke ligestillede med andre patienter og kan derfor ikke forvente samme behandling i sundhedssektoren som de somatiske patienter. Det svarer to tredjedele af 274 læger i undersøgelsen. De peger også på, at årsagen skal fi ndes i mangel på tid og resurser og på grund af sundhedsvæsenets organisering, som betyder at patienter med fysiske og psykiske sygdomme behandles på hver deres sygehuse og afdelinger. Så er den diagnose, i alt fald til dels, stillet!
Jeg begyndte med valg, og livet består jo af valg. Nogle er gode og frivillige og andre er mindre gode og tvungne. Men uanset om vi tror på skæbnen, Gud, Muhammed eller os selv, så har vi en vis mulighed for at vælge, hvad vi vil med vores liv. Vil vi kun gøre vores eget liv bedre, eller vil vi også prøve at gøre noget for andre? Lidt eller meget – alt efter temperament og overskud. Man kunne begynde dagen med et smil – så er det overstået. Det er der dog nogen gymnastik i, og smilerynker er nogle af de smukkeste rynker, der fi ndes. Efter den øvelse kunne man overveje at fortsætte med at smile resten af dagen. Måske tænke på at den fremmede, du møder på din vej, er en ven du ikke har mødt. Smile til kassedamen i supermarkedet, så får hun måske et lille overskud til at komme igennem resten af dagen. Smil smitter og behøv er ingen forebyggelseskampagner. Således opildnet kunne man gå videre til dansk politik.
Uanset hvad, kunne man jo ved den forestående valgkamp til Folketinget – uanset hvornår den måtte komme - undersøge eller ligefrem spørge politikerne og deres partier, hvad de vil gøre for psykiatribrugerne, psykisk syge, sindslidende eller hvad man helst vil kalde sig – foruden at være menneske. Pladsen tillader ikke mere her fra min side, som er og bliver lidt til en side. Jeg undskylder, at dagens medicin måske ikke indeholdt så meget humor, som ellers eller ønskeligt. Men jeg syntes, at dagens spørgsmål var så alvorlige, at de trængte sig på. Jeg kunne måske også bruge det tvivlsomme argument, at humor er livets salt – og at salt også er farligt for helbredet. Men personligt kan jeg ikke leve uden humor. Til slut vil jeg blot opfordre til at nyde sommeren og alt andet, der kan nydes uden at være alt for farligt.
Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…
Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!
Kærligst Michael