De splittergale, gøgl og Vendepunkter i Vejle 23. – 25. maj 2011

22. maj

Jeg skal have pakket, det går i kage, går i stå efter flere timer. Jeg er nødt til at udsætte det til den 23. maj - dagen, hvor jeg skal møde på kursus kl. 14.15. Jeg er nødt til at tage chancen og se, om der så kommer hul igennem.

23. maj

6 timers søvn, kl. 7.00 op at pakke, det skrider igen, efter mange tagen sig sammen kommer jeg på cykelen med en tung rygsæk kl. ca. 11.00. Dejligt vejr, solskin, cykle 10 - 12 km fra Åbenrå til Rødekro; håber der er menneskeligt billetsalg, ja og det passer med, at der snart kører et tog til Kolding. Nervøs, stresset, spændinger i maven, nakken og især i mit venstre ben, som om der er en hvirvel og et dybt hul ind i mit venstre skinneben. Jeg sidder nu i toget til Kolding underholdt af en ung mand og hans 2 små piger, hylen og skrigen, bliver dænget til med legetøj, slik og DVD. 2 unge piger fl etter næsten ben med en stor taske og mine ben. Jeg kigger ud på naturen, Kolding Ådal, togskift.

Jeg vandrer op og ned ad perronen med min cykel, toget til Vejle kører med mig i. En masse pres slipper taget i mig, jeg bliver næsten glad, jeg tænker, det her bliver godt, imens skov og dal og Vejle Fjord suser forbi mig.

Vejle. Jeg hopper på cyklen og styrer mod Nørreskoven, under motorvejen og til venstre op gennem skoven, der ligger Vejle Idrætshøjskole højt over en stejl dal.

Det hele har flasket sig, så jeg er nået frem til tiden. Ind med et par sandwich og straks bliver vi kastet ud i danseopvarmning, dansetrin, sangtekster og 6 for mig ukendte gøglersange, alt imens 4 splittergale fører os gennem kurset, sniger – drysser gøglerinstrumenter ud blandt os LAPper. Vi bliver lokket til at spille på gulvbas, tommestok, skeer, kuglerammer, og gøglerstang (rumsterstang).

Lampen i loftet midt i lokalet må bindes helt op pga. smadringsfare fra diverse udskejelser med bold og gøglerbevægelser, uden at det overhovedet var for vildt.

Det er livsglæde at give slip på sig selv, lukke op og være med. Jeg er forundret over, hvordan de fik os så let og uforkrampet til at prøve at spille på de forskellige instrumenter. Hvad med at prøve at spille på sav? Eller kaffekande? Nu er jeg nødt til at give slip og sove, godnat og tak for en god dag.

24. maj

Vågner langsomt, svinger ud og ind af søvnen, kommer op, går i bad og til morgenmad, ca. en ½ km oppe i den anden ende af skolen, hvor der er efterskole, ad en lang gang forbi 3 haller. Der ligger spisesalen.

Jeg plejer at holde mig lidt isoleret for at kunne slappe af, men det bliver til en masse snak. Morgensamling med fællesmassage, opvarmningsøvelser fysisk og psykisk, danse og morgensang; højskolesangbogens ”Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej”, så kan man jo se, om man kan efterleve det! Og en sang til Marie (en splittergal).

Vi flytter alt grej hen i en gymnastiksal, og bliver kastet ud i at øve gårsdagens sange mere kontrolleret, det er jo i aften vi skal optræde for skolens elever. Puh ha. Jeg føler træghed, stivhed, træthed, gårsdagens overrumplende lethed er afløst af noget tungt og besværligt, og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan. Min hvirvel, mit hul i venstre skinneben går i gang med at snurre, er det positivt eller negativt? Er det hjernen, der styrer det hele? Min hjerne får mit venstre ben til at reagere, min ubevidsthed, nogle blokerede områder i min bevidsthed påvirker spændingsniveauer i min krop, i mit venstre ben.

Angsten for at blive grinet ad, hånet, latterliggjort, afvist eller ikke set. Dum, fjollet, tag dig dog sammen! Det er langt sværere at være til stede i sangene i dag, jeg kæmper med mig selv, der sker nogle blokeringsprocesser i min psyke. Jeg kæmper med at holde humøret oppe og være positiv og åben. Er det selvkritik, forkertgørelse i barndommen, mobning i skolen, livet der går i blokering, dømt, fj ollet, tag dig dog sammen. Livsglæden blokeres i en usynlig spændetrøje.

Efter skriveri på værelset, det her skriveri, er vi tilbage i øvesalen, hvor vi øver for fuldt drøn, vi synger, Jakob spiller harmonika som splittergal. Nu øves klap og vaskebræt, Freddy Fræk på kazoo og diablo opvisning. Skrive mig udenom!

Jeg går med igen, kaster mig ud i det, sammen med de andre, puh ha. Pludselig strømmer vi ud på den lange gang med retning mod spisesalen, min hjerne begynder at forstå, hvad der skal ske, hæmning og blokering bliver aktiveret, ind i spisesalen foran ca. 100 unge mennesker og personale, alt imedens at vi på amatørbasis spiller en gøglersang på diverse hjemmelavede instrumenter. Glade smil hele vejen rundt, jeg er bange, utryg, hujende unge, jeg kæmper og bedømmer mig selv, der er virkelig gang i den omkring mig, høj energi, men jeg stivner, øv. Mange af de andre LAPper er helt oppe at køre, jeg forsøger at gå med dem. Tilbage i salen kaster jeg mig over at skrive igen. Pause. Nu strømmer de andre LAPper ind i salen igen, og det forlyder, at vi skal i spisesalen igen og fyre endnu et reklamenummer af for aftenens show. Ak og ve, jeg stivner igen, igen begejstring omkring mig med højt humør.

Frokost og samarbejde med at indskrive min tekst på PC. Vi bliver hentet ind til eftermiddagens showtræning, vi øver og øver og får den ene instruks efter den anden. Træt, træt, træt. Er det jammer, blokeringssmerte eller er det godt? Mit ben har det faktisk godt, nu hvor jeg ligger på en springmåtte, selv om jeg havde det svært stående på mine ben for lidt siden. Så kan jeg ikke huske, hvad vi laver. Og så holder vi generalprøve på aftenens forestilling. Det går forholdsvis godt og bedre, sammenspillet bliver bedre, men vi skal lytte mere efter hinanden, vi er trætte. Pause, mad, snak.

Så mødes vi igen i rundkreds. Gennemgang af aftenens program, der er allerede tilskuere 14 minutter før forestillingen. Det summer, mange skal lige på toilettet, vi har fået forstærkning af en klovn, han underholder, hvor er de andre? Publikum strømmer til, ca. 100 unge mennesker, salen koger. Vi gøglere samles i rundkreds uden for salen, klar parat, harmonika, Jakob Splittertosset fyrer den af, og vi flyver ind foran publikum. Vi synger og gøgler: ”Gøglersangen”, ”I den lille Cafe”, ”Når du smiler”, ”Nanna med den bløde bund”, ”Sigøjnersangen”. Publikum jubler, hujer og larmer, stor begejstring. Savsolo, solosang og tryllekunst. Ekstranummer, gang i den. Oplysning om LAP, ligeså om De Splittergale. Kanonflinke unge, enorm begejstring. 2 håndfulde elever stimler sammen om samtaler, klappelege og dans. LAPper og splittertossede sværmer omkring hinanden. Aftenen summer og samtalerne går, SUM, ZUM, Z, ZZZ…

25. maj

Morgenmad, nøjh hvor jeg æder. Oplæg om Projekt Vendepunkter. Gruppearbejde i 3 grupper á 3 LAPper. 1. Gruppe omkring hvordan bør samfundet/”gruppen” fungere før en stor livskrise (psykisk krise). 2. Gruppe om hvordan bør det være under krisen og 3. Gruppe om hvordan det bør være efter krisen. Gruppearbejde, fremlægning, evaluering. Suset lever videre i os på forskellig vis!