Den dag jeg trådte ind i Regnbuehuset i Tåstrup, var skelsættende for mig – der begyndte min rejse til livet, min recoveryrejse. Regnbuehuset er et Fontænehus (et arbejdstræningssted) for psykisk sårbare unge og ældre, der gerne vil have det bedre psykisk og vil arbejde med sig selv for at nå deres mål.
Før jeg kom til Regnbuehuset havde jeg haft spiseforstyrrelse og havde været ved at dø. Jeg var bange for det, jeg puttede i munden, når jeg fik mad, mens jeg var indlagt på Psykiatrisk Center i Glostrup. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var kommet hertil i mit liv, for jeg har ikke på noget tidspunkt ville tage mit eget liv. Jeg tror, det har noget at gøre med min fortid, da jeg har haft en mor, der har begået selvmord, da jeg skulle have min datter.
Jeg fik ikke megen hjælp endsige blev guidet i, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Jeg havde bedt om en kostvejleder, men fi k ikke nogen. Jeg fi k en depression og fik elektrochok, som hjalp mig. Men at få elektrochok er noget af det værste jeg har oplevet - det var som at være med i en gyserfilm.
Jeg så ud som hende fra Les Miserables, da jeg mødte i Regnbuehuset. Jeg havde ikke troen på mig selv – var stresset– skulle bekræftes i, at jeg var god nok – var noget værd. Fortalte om mine problemer med mad. Jeg havde hverken jordforbindelse eller tro på mig selv.
Mærkede ret hurtigt at i Regnbuehuset: ”Her føler jeg mig tryg – her bliver jeg taget imod som den, jeg er”. Jeg mærkede at: ”Her er støtte – her lytter de til mig”. Jeg havde fået en folder – og jeg tænkte, hvad mon dette hus er for noget? En dag var der én, som jeg kender – et medlem i Regnbuehuset, der skrev en sms: ”Hvad om du kigger forbi for at se, om det kunne være noget for dig?” Jeg greb denne mulighed og vupti stod jeg i Regnbuehuset, hvor jeg blev jeg blev taget godt imod med en rundvisning og en snak. Det blev til frokost, og inden jeg så mig om, stod jeg i køkkenet og hjalp til med opvasken, og næste skridt var at være med til at lægge madplanen for de næste 3 uger. Næste dag kom jeg og fi k lov til at skrive madplanen ren. Jeg begyndte at komme op ad på min rejse – jeg fi k mere og mere selvtillid – en tro på mig selv, som jeg ikke havde oplevet før i mit liv. Det var en pragtfuld følelse. Jeg fi k flere arbejdsopgaver, skriveopgaver. Her startede min vej op, for jeg fi k bekræftet, at jeg stadigvæk kunne skrive på computer.
Huset er opdelt i 3 enheder: kontorenheden, som jeg arbejder i, køkken og hus/have
Du vælger selv, hvilken enhed du vil arbejde i. Via udførelsen af vellykkede arbejdsopgaver, som du måske ikke havde forestillet sig, du kunne løse, får du enormt selvværd og selvtillid.
Du mærker pludselig, at du kan noget, som du ikke troede du kunne. Du får en dag med struktur og mening – en dag som er værd at stå op til, hvor du får positive energier. Du arbejder i dit eget tempo, og du kommer videre på din recoveryrejse. Jeg er på recoveryrejse, hvor jeg sætter mig mål. Håb er at finde veje hen til målene, og jeg fi nder hele tiden nye veje som f.eks. at gå på kurser også uden for Regnbuehuset. Et af kurserne har været kognitiv terapi. Kognitiv terapi handler om, hvad du tænker, føler og mærker i din krop, og hvordan du reagerer på en situation. Bagefter reflekterer du over, hvad der skete.
Det er om at være i nuet
Da jeg fik øjnene op for en hverdag med struktur – recovery og senere kognitiv terapi, tog jeg det næste skridt til mindfullness, som er det, du mærker i nuet inde i sjælen. Hvad tanker kommer der f.eks., når du hører en bestemt lyd, og hvordan smager en rosin, efter at du har haft den i hånden, hvor tankerne har haft fokus kun på den – smagen når den kommer op på læberne – ind i munden og når du tygger langsomt på den, inden du sluger den. Mindfullness er at være bevidst nærværende og tilstede, hvor du er nu. Få jordforbindelse. Jeg dyrker pilates, som er et motionstilbud i Regnbuehuset. Pilates styrker muskler, lattermuskler og balance. At dyrke motion er ligeså vigtigt som mad, da du får energi af det og kan mere i din hverdag. Din krop har det skønt bagefter - du føler tilfredshed.
Når sommeren kommer, tager vi på ture ud af huset f.eks. til Tivoli og andre steder med madkurven fyldt med en lækker frokost. To gange om året pakker vi kufferten og drager af sted til ”husets sommerhus” med pool og meget mere, hvor vi slapper af, nyder naturen, solen, og stranden. Regnbuehuset giver mig en hverdag med struktur, hvor jeg arbejder med selvværd – selvtillid – troen på mig selv. Jeg bliver på ruten fremad og opad. Det er min egen vilje, der holder mig på denne vej – at jeg vil opleve livet, som det viser sig. I dag er jeg min egen herre og har ansvar for mig selv..
Mit arbejde i Regnbuehuset er nu at være i redaktionen, hvor jeg skriver artikler og er fotograf . Jeg er med i PR gruppen, hvor vi arbejder med at få nye medlemmer, hvor målet er at tage ud og fortælle, hvem vi er. Det er skønt at arbejde med. Vi har et motto, der hedder: én for alle og alle for én. Vi støtter hinanden og har forståelse for hinanden.
Jeg har fået skabt en vej i livet med indhold og mening, hvor jeg er i aktiv beskæftigelse, dyrker motion, går på kurser og ser positivt på livet, andre mennesker og mig selv. Har nogle gode venner, men i dag bliver alle ikke lukket ind, jeg mærker også her, hvem jeg vil lukke ind. Kort sagt, livet er skønt, men du skal arbejde for at finde ruten, og jeg gør, hvad jeg kan for at holde min – opad. Tager tingene som de kommer på vejen. Nogle lever i en drømmeverden – nogle er bange for at træde ud og se verden, men tager du små skridt og mærker undervejs, så kommer det langsomt, og du er klar til afrejse.
Hvis du også gerne vil op ad og har det i dig og gerne vil fi nde troen på livet, så kontakt Regnbuehuset – få en rundvisning og en kop kaffe. Skulle det være noget, så giver vi 3 prøvedage, hvor du selv vælger en enhed. Hvis det er noget, og du siger: ”Det er bare mig”, så tager vi det næste skridt, hvor vi støtter dig og hjælper dig.
Grib telefonen allerede nu – ring til Regnbuehuset. Du er også velkommen til at spørge efter mig, så skal jeg gerne give en rundvisning.