En af Os” kampagnen ønskede med dette program at udbrede viden om, at psykisk syge er lige som alle andre – og efter min og de fleste andres mening - er det lykkedes med bravur!

Mon ikke rigtig mange medlemmer af LAP fik set de to udsendelser DR1 bragte i maj, og som en del af kampagnen ”En af os” fik ud i æteren? Jeg gjorde, og en masse af mine Facebook venner gjorde også. Der var en livlig debat på siderne – kun ganske få var negative om ”Gal eller normal”-udsendelserne:

10 frivillige medvirker i et eksperiment, som DR har lavet. De fem af deltagerne er sunde og raske, de andre fem har en psykiatrisk diagnose – men hvem er hvem? Et ekspertpanel bestående af en psykiater, en distriktssygeplejerske samt en psykolog skal forsøge at gætte, hvem af de 10, der har de fem sindslidelser: skizofreni, OCD, spiseforstyrrelse, bipolar lidelse og social fobi. Det skal vise sig at være meget svært for eksperterne både at finde frem til hvem, der har diagnoserne, og hvem det er, der er raske. Scoren blev kun 2, hvor diagnosen og personen var korrekt! En negativ kommentar kom prompte fra Henrik Day Poulsen: ”DR´s nye program »Gal eller normal« risikerer at blive misbrugt af antipsykiatriske grupper til i endnu højere grad at mistænkeliggøre psykiatere og vores arbejde.”

Først vil jeg fastslå, at psykiater Henrik Day Poulsen de senere år ofte er brugt som talsmand for psykiatrien, når det drejer sig om fakta-udmeldinger om farlige psykisk syge – f.eks. når indlagte i Retspsykiatrien var flygtet eller som for nylig om tragedien i Norge, da Anders Breivik dræbte 77 mennesker. Selvfølgelig kan man ikke nægte ham hans faglighed på området psykiatri.

På opfordring bringes H.D.P. og TVredaktør Peter Qvortrup Geislings meningsudvekslinger i pressen og mine få kommentarer (jeg har skåret i teksten, men meningen er til at forstå): Af Henrik Day Poulsen, psykiater, ph.d.: ”Sidste mandag kunne vi for første gang se det meget ”hypede” program ”Gal eller normal” på DR1. I både radio og TV havde der flere dage i forvejen kørt reklamespots for DR´s nye bud på Prime Time underholdning. TV er så stærkt et medie, at omtale af psykiske sygdomme og deres behandling altid er velkommen. Medieomtale er med til at afstigmatisere psykisk sygdom og det er særlig vigtigt, at DR denne gang har valgt ikke kun at fokusere på farlighed og kriminalitet i relation til psykisk sygdom. Programmet har udvalgt helt relevante sygdomme som skizofreni, maniodepressiv sygdom, OCD, social fobi og spiseforstyrrelse. En sygeplejerske, en psykiater og en psykolog udgør et ekspertpanel, der iagttager ti deltagere, hvoraf fem er psykisk syge og fem normale. Psykisk sygdom kan godt populariseres og personerne, der deltager, er, så vidt jeg kan se, ikke svært syge, så der er ingen åbenlyse etiske problemer. Problemet med dette program er snarere eksperternes rolle.

For det første er hverken psykologer eller sygeplejersker uddannet i at stille psykiatriske diagnoser. Af de tre eksperter er der således kun én, der faktisk må stille lægelige diagnoser. For det andet viser programmet slet ikke, hvordan en psykiatrisk diagnose rent faktisk stilles. Man kan på ingen måde stille en så alvorlig diagnose som skizofreni eller maniodepressiv sygdom ved at give folk opgaver, der minder om udfordringer, som deltagere i et reality show udsættes for. En psykiatrisk diagnose beror på meget grundige samtaler mellem lægen og patienten, og kræver fortrolighed, tillid og professionalisme. I programmet så vi da også, at eksperterne fejldiagnosticerede en kvinde som maniodepressiv, fordi kvinden under en udfordring trak op i nederdelen og var i godt humør. Så nu tror nogle måske, at blot man er glad og har en lidt udfordrende adfærd, får man straks en psykiatrisk diagnose påklistret.

Psykiatere er i årtier fejlagtigt blevet mistænkeliggjort for at overdiagnosticere og sygeliggøre folk. Desværre er ”Gal eller normal” med til at komme vand på den antipsykiatriske mølle, hvilket sikkert er helt utilsigtet, da jeg inderligt tror, at tilrettelæggerne, eksperterne og deltagerne har haft de bedste intentioner med programmet.

Jeg har ikke OCD, er omend nok lidt sippet, men jeg ville også nødigt muge ud i en stald. Så måske kunne jeg også få en psykiatrisk diagnose i ”Gal eller normal”? Og det er da skræmmende TV! For psykiatrien er det vigtigt, at diagnosticering er omgærdet af omhyggelighed, grundighed og seriøsitet. Den ulykkelige sag med Anders Behring Breivik viser med al tydelighed, at nogle psykiatere ikke magter diagnostik, når man kan komme frem til to vidt forskellige resultater. Diagnostikken af depressioner og ikke mindst det store forbrug af antidepressiv medicin er et tredje eksempel på, at læger ikke er enige om, hvem der har en diagnose og skal i behandling. ”Gal eller normal” risikerer, at naive seere tror, at diagnostik er som at slå med et sæt terninger. Når eksperterne allerede i første program fejldiagnosticerer en kvinde som værende maniodepressiv, er jeg ret bekymret. Desværre har de ikke ramt plet. Jeg vil ønske, at seerne blot kan se programmet som ren underholdning, der intet har med virkeligheden at gøre. Min frygt er, at ”Gal eller normal” vil blive misbrugt af antipsykiatriske grupper til i endnu højere grad at mistænkeliggøre psykiatere og vores arbejde. Det er ikke nødvendigvis DR´s skyld. Men programmet kan ikke stå alene uden en kommentar. Jeg vil se del 2 i aften, og forbliver optimist. Om end en skeptisk en af slagsen!”

TV-REDAKTØR PETER QVORTRUP GEISLINGS SVAR:

Kære Henrik Day Poulsen
Tak for din kommentar - men de to programmer om psykiatri er ikke i nærheden af at handle om at stille diagnoser. Den slags kræver stort set altid - som du også selv skriver - nær kontakt gennem længere tid mellem patient og behandler. En af fordommene om mennesker med psykiske lidelser er, at ”man kan se på dem, at de har en psykisk sygdom”. Det er den fordom, vi stiller spørgsmålstegn ved i de to programmer - og intet andet. Hvis tre eksperter, der er vant til at ”læse” andre mennesker, ikke blandt 10 deltage kan udpege de fem, der har en psykiatrisk diagnose, når alle deltagerne udfordres en anelse i forskellige tests, hvordan skal alle vi andre så kunne gøre det, når vi vurderer mennesker på arbejdspladsen, til fester eller på gaden? Det er det, programmerne handler om, og ikke noget som helst andet. Det skæres ud i pap i det første program, og ud af 600.000 seere, har der ikke været én eneste kommentar i retning af det, du frygter. Så vær endelig optimist mandag aften, når du ser det afsluttende program. Du ser nemlig noget så sjældent som et ganske smukt og respektfuldt program om mennesker, hvor både alle de 10 deltagere og de tre eksperter er helte. Ingen stemmes hjem. Den eneste fjende er fordomme om psykiske lidelser. Og dem bekæmper de sammen.

De Bedste Hilsner
Peter Qvortrup Geisling,
DR, redaktør, studievært

ET AF DE MANGE SVAR, LÆSERNE KOM MED, BRINGES HER:

H.D.P. har misforstået konceptet, det er der vidst ingen tvivl om. Men hvor er det dejligt, at et program kan skabe debat som denne og alle andre steder. DR er hadet og elsket, men med dette program inklusive ”Restaurant bag tremmer”, iværksætter de en debat, der er vigtig for vores samfund, udvikling og selvforståelse. Så tak til DR eller dem, som DR har hyret til at lave disse programmer! Jeg synes det er sjovt, at nogen påpeger, at det kræver en længere konsultation med en patient, før end man kan vurdere, hvilken diagnose den enkelte skal have.

MIN SLUTKOMMENTAR:

”En af Os” kampagnen ønskede med dette program at udbrede viden om, at psykisk syge er lige som alle andre – og efter min og de fleste andres mening - er det lykkedes med bravur!