I begyndelsen af maj måned fik LAPsekretariatet den triste besked, at Kirsten Dam, et mangeårigt medlem af foreningen, var afgået ved døden.

Jeg har kendt Kirsten via hendes medlemskab i LAP og igennem de sidste mange år som medlem af redaktionsgruppen. For nogle år siden hjalp jeg til med at skrive en lille tale til hendes opstilling i landsledelsen – her nåede hun at sidde knap et års tid, hvilket var lige inden, jeg selv kom ind der. Kirsten havde en del på hjerte, men det var lidt svært for hende at slå verbalt igennem. Kirsten kom fra Roskilde og på trods af en noget trist livshistorie - som hun sjældent beklagede sig over og ikke delagtiggjorde ret mange i – havde hun et bredt spektrum af interesser.

Psykiatrien fyldte en del; hun efterlader sig to voksne børn. At Kirsten havde en psykisk lidelse var ikke noget hun lod sig mærke med og hendes skarpe syn på retfærdighed, og hvad der var ret og vrang, gjorde hende til en solid støtte i Bladgruppen. Hun læste grundigt alt materialet igennem til hvert møde og var ikke bange for at sige sin mening om både godt og dårligt i den forbindelse.

Kirsten var glad for mit engagement, både da jeg sad i LL og i bladgruppen, hvor mine indlæg altid havde hendes interesse og accept.
For kort tid siden havde jeg møde i anden forbindelse med en billedkunstner i Ringsted, og via hende fik jeg mere at vide om Kirsten. At Kirsten også malede, anede jeg ikke, før jeg fik talt med Ann Elizabeth (har eget galleri: Frem i Ringsted), som kunne berette om at Kirsten igennem otte år havde fulgt malerundervisning i Roskilde sammen med hende, og ad den vej kendte Ann, Kirsten på en anderledes måde end jeg. Trods sygdommen diabetes, overvægt og dårlige ben rejste Kirsten til mange arrangementer i hele landet og jeg mindes ikke, at hun har misset et eneste landsmøde. Videbegærlig og vidende var hun - og jeg delte mange af hendes synspunkter. Jeg vil savne hende og vores mange hyggelige togrejser hjem fra bladmøder i Odense.

Kirsten Dam blev kun 71 år. Æret være hendes minde.