Personlig beretning

Den 3.maj 2013 havde Region Hovedstaden arrangeret ”Forskningens døgn” på Riget. Det skulle vise sig at blive en meget interessant eftermiddag. Med temaer omkring depression og mani og lidt om samspillet mellem de to ubalancer. Der kom gode og spændende tiltag på skærmen som viste, at der er mere grøde i psykiatrien end nogle tror.

Det var positivt at opleve en interesse for nye - og på sin vis alternative - ideer til forsøg på løsningen af problematikkerne omkring psykiske ubalancer. Her vistes primært de affektive problematikker. Lur mig om ikke nogle over tid kan overføres til psykotiske problematikker.

Men det er meget nødvendigt, at angsten for de alternative indfaldsvinkler overskygges. Ligeledes er det ønskeligt, at man i LAP tør se andre vinkler end den ensidige antimedicin og -psykiatriholdning, som de senere år har præget foreningens fremtræden. Der sker mere ude i verden, end disse kredse tilsyneladende opfatter. Det er trist.

Men tilbage til selve eftermiddagen:

En af overskrifterne handlede om EPO, som ud over at kunne bruges i sport til at leve op til de dér opstående umenneskelige performancekrav, (som i hyklerisk moralsk forargelse så bagefter fordømmes), også ses at have en endda meget fornem indflydelse på den kognitive regeneration i hjernen, efter en depression.

En anden spændende forskning arbejdede med de elektromagnetiske spændingsfelter i hjernen og mulighederne for at understøtte disse udefra på en rebalancerende måde. Dette må så ikke forveksles med ECTbehandlinger. Det var i den grad opløftende og positivt at opleve, i hvor høj grad der søges bredt efter metoder til at afhjælpe psykiske ubalancer. Et virkelig spændende tiltag var psykiatribrugerens mulighed for at have de faglige hjælpere i snor via mobiltelefon - ??? - Jo, ved at udvikle en app., der via en udlånt mobil og diverse ”afkrydsnings felter” daglig vil være kontakten til behandlingsstedet og dermed giver mulighed for at blive samlet op her og nu.

Desværre er det i dag ofte noget med aftaler ude i fremtiden - men det er angsten for nedbrud i morgendagen, der er virkeligheden.

Som man kan se her, er psykiatriens spekter bredere, end man indimellem får indtrykket af hos kritikerne. Nu er det så bare om at komme i gang med at bearbejde diverse regionale psykiatriudvalg og Folketinget, så disse positive forsøg kan blive anvendt i dagligdagen for mennesker, der af diverse årsager havner i psykiske ubalancer.

Sidst, men ikke mindst, så må vi have en konkurrence om teksten til ”psykisk syg’s” gravsten, så vi kommer bort fra sygdomsbegrebet - som måske var progressivt og relevant i 1830 – men er ganske passé i dag.