Når to mennesker, der både forstår hinanden på det emotionelle, det faglige og det praktiske plan, mødes over et fælles mål, vil deres evne til at flytte hinanden og ændre hinanden være langt større, end når der hele tiden opstår modstand og sættes tvivl ved det modparten siger. Det er egentlig ganske logisk. Men det er ikke altid muligt at finde den, som både har det modparten efterspørger fagligt, og som er i stand til at give det på en måde, der tilgodeser det emotionelle plan, som begge er på. Faktisk lykkes terapi bedst, når der er gensidighed i det.
Det er indlysende, at en psykolog er bedre fagligt funderet på det psykologiske område end en klient, der blot søger om sparring. Men hvis ikke klienten er i stand til at bringe psykologens viden i spil på en måde, som opmuntrer og udfordrer psykologen, så vil det gensidige udbytte ikke blive lige så godt. Og opstår der så tillige emotionelle huller i kontakten, vil udbyttet blive endnu ringere. Det er summen af den faglige, praktiske og emotionelle kontakt, der fordrer resultatet.
Resonans er således en målbar størrelse, om end man må sige, at målbarheden i høj grad baserer sig på en subjektiv vurdering. Nemlig hvordan man fungerer sammen, hvordan man påvirker den anden part og så fremdeles. Spørgsmål som kan bruges til at reflektere over begrebet resonans.
Livsglæde - resonans - er det alternativ eller komplementær behandling?
Tja, i virkeligheden handler den meste behandling om - eller burde handle om - at skabe mere livsglæde, men det kan godt ske, at det sker via nogle omveje. Livsforlængende behandling bør jo på sigt skabe mere livsglæde, selvom det lige her og nu ikke giver mere livsglæde -tværtimod. At blive skåret op og få fjernet en kræftknude er ikke ret livsglædeskabende, men virker det livsforlængende, bør det også skabe mere livsglæde, selvom man resten af livet skal gå med et fysisk ar.
Resonans drejer sig om, hvordan forholdet er til ens behandler, i det alternative såvel som det traditionelle. Det kan godt være, at resonans har større betydning, når vi taler om psykiatribehandling end kræftbehandling, men i begge tilfælde og vurderet på forskelligt grundlag handler det om, hvorvidt man har tillid til hinanden, og det fungerer i samspillet.
Hvordan påvirker resonansen med behandlerne vores livsglæde?
Det bliver meget lettere at modtage behandling, hvis man har god resonans med sin behandler, for da har man lyst til at se sin behandler og gense vedkommende, og det fremmer også forståelsen for behandlingen. Og dermed fremmes virkningen af behandlingen.
Vores resonans med vore medmennesker påvirker vores livsglæde. Hvordan skaber vi bedre resonans?
Man kan godt arbejde med forholdet til sine medmennesker på flere planer. F.eks. kan man bestræbe sig på, at finde folk som matcher én bedre end de venner, man har nu. Internettet kan give mange muligheder. Det kan også være, man skal søge tilbage i tiden, til tidligere venner. Man kan arbejde med at skabe bedre relationer til de mennesker, man omgås, det kræver dog en vis gensidighed i dette. Man må afdække hvilke samkvemsmuligheder, som udbygger kontakten.
Er vores resonans med vore omgivelser i virkeligheden en målestok for vores livsglæde?
Ja – rigtigt sat op og med de rigtige variabler. Vurderingen er ikke entydig, men kan give en formodning om, hvordan tingene hænger sammen. Jo bedre vi responderer med vores omgivelser, jo mere livsglæde har vi. Men der er grænser; f.eks. kan det blive trættende at være i resonans med mange mennesker, og det kan gøre os trætte, mere trætte end den glæde vi får ud af det. Få nære mennesker, som man har en god resonans med, kan påvirke vores livsglæde på mange andre områder og derved give mere livsglæde.
Har du resonans med din behandler - eller skal han skiftes ud? Eller er det omvendt? ...bør du skiftes ud som patient!
Både behandler og patient/klient/bruger bør være opmærksom på deres indbyrdes resonans, dissonans eller no-nance. Det kan være en fordel, at man som patient har en god resonans med sin behandler, fordi der derved opbygges et godt samarbejdsrum og en fælles forståelsesramme. Imidlertid kan fokus blive for meget på fælles værdier, fælles ting man er gode til og på at fremelske hinandens gode resurser. Fokus på de ting, man fungerer dårligt med, kan komme til at mangle, og netop i disse situationer kan gruppeterapi eller flere terapeuter - hvoraf mindst én er én, man har dårlig resonans med lig dissonans - være en god metode til at få kigget sine dårlige sider i kortene. Netop fordi man simpelthen bliver udfordret til at tale mere om sine dårlige sider, bliver man tvunget til at være mere rummelig og få udfordret de sider af én, som ikke fungerer godt.
No-nance er måske en fordel, især i situationer hvor følelserne slet ikke kommer i spil i vores samvær – eller funktionsfællesskab.
Forsøg med resonans udført i Tåstrup og Odense Kommuner har vist, at der er store muligheder for gevinster. Både på det korte og det længere sigt kan der blive tale om store menneskelige gevinster og således også økonomiske gevinster.
Spørgsmålet kan blive, hvordan koordinerer man brugerens henholdsvis behandlerens oplevelse af resonans? For det er jo ikke sikkert, de er enige om oplevelsen. I hvert tilfælde bør der være en kommunikation/proces, som afdækker, hvorfor de ikke enige.
