Vi i LAP Syddanmark stod for dette arrangement. Formand Herluf Dalhof bød velkommen.
Derefter gik udviklingskonsulent Karl Bach Jensen på. Han fortalte kort om LAP`s holdninger, historie og aktiviteter. Her fik han også fortalt om den nye bog: ”En sikker vej ud af psykofarmaka” og om den nye film: ”Healing Homes”.
Foredraget: ”Særligt sensitive mennesker”, fik psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen fortalt på en spændende, levende og god måde, så deltagerne fik en viden om dette karaktertræk.
Hun kom også ind på mange eksempler, som kunne lette forståelsen for særligt sensitive mennesker. Der var en god stemning, og der var mange spørgsmål til begge oplæg. Vi i LAP Syddanmark synes, det var en god eftermiddag. Der var omkring 35 deltagere. Det er vi godt tilfredse med, set i lyset af at det er første arrangement, vi holder.
Samme foredrag med Dorte Gjerlevsen hørte jeg i oktober 2013 i LAP Vestsjælland, Dianalund.
Jeg kan kun anbefale Dorthe Gjerlevsen som foredragsholder til et LAP arrangement.
Derfor vil jeg meget gerne hjælpe andre i gang ud fra de erfaringer, som jeg har fået ved at være med til at lave dette arrangement.
F.eks. tror jeg, det er vigtigt at få sendt mange pressemeddelelser ud, ligesom LAP Vestsjælland havde gjort.