Kragelund er et værested for sindslidende i Århus, derudover er der mulighed for at de sindslidende (psykisk sårbare) kan få en form for aktivitet, arbejde ”light”, såsom at slå græsplæne samt gøre op på månedsbasis, hvor mange brugere, der har været på stedet, da man skal krydse sig af, når man kommer der. Lederens navn på stedet er Martin Nielsen, hans motto er at ”min dør er altid åben”, underforstået at man kan komme og tale med ham om stort og småt. Dette tilbud gjorde jeg brug af en dag.
Samtalens omdrejningspunkt var, at der skal ansættes en ny medarbejder. Alle kan søge stillingen, men det kan alle alligevel ikke. Forklaringen er, at man ikke synes, det er en god ide, at brugere også er ansatte på stedet, grundet at hvis jobbet går galt, så er der ”linket” en negativ følelse til stedet; på den baggrund vil det ramme brugeren dobbelt så hårdt. Det er en uskreven regel, som der dog kan dispenseres fra i særlige tilfælde, hvad man har gjort én gang. På spørgsmålet om, hvilke krav/ønsker Martin har til den/ de ansatte, bruger han følgende ord:
”Ærlighed, tilgængelighed, kan hjælpe kollegaer, der har brug for ekstra hjælp, nysgerrighed, ruske op i os, der har været her i lang tid, fleksibel, kan både lære samt lærer os andre noget (underforstået nyt og positivt) ”. Det er selvfølgelig et idealiseret billede, som er nemt at sige, men svært at leve op til. Mindre end det skønmaleri er selvfølgelig også godt.
Den 14. maj var brugerrådet en tur til Skæring, der er et landligt område nede ved havet nord for Århus. På det sted er der en feriekoloni, hvor føromtalte råd skal være et par timer. Meningen med rådet er, at de skal komme med input til lederen, set med brugernes øjne. De har en repræsentant med til jobsamtale, men ikke når det modsatte skal ske, læs fyringer. Det, der debatteres i rådet, er meget ”light”, såsom om brugerne skal betale 50 øre eller 1 kr. for at tage fotokopier, samt hvad et rum i kælderen skal bruges til. Ikke tunge emner, såsom hvad stedets penge skal bruges til, eller om der skal være frivillige ansatte, på lige fod med de lønnede. (De skulle i givet fald være med til personalemøder, personalefester osv., den eneste forskel ville værre, at de ikke fik løn.)
Denne torsdag prøver de altså noget nyt ved at flytte omgivelser, der måske vil påvirke den måde, man tænker og taler på i positiv retning. Udover en 4 - 5 brugere er stedets leder samt en medarbejderrepræsentant med i rådet. Det er altså langt fra 100 % brugerstyret. Min klare overbevisning er, at brugerne helst vil have både lederen og en medarbejder med. De ønsker absolut ikke et 100 % brugerstyret råd.
