Jeg ringede en søndag til lægevagten. Min pårørende havde hele weekenden haft rullende/kørende øjne, hun blev væk - kom frem - blev væk og kom frem; det var ret uhyggeligt at se på og kan vel nærmest kaldes koma. Hun kan ikke se og falder sammen.

Det første, vagtlægen sagde, var: ”Er hun ikke 28 år”? Jo, sagde jeg, hun er væk. Ingen kan ringe, når de ikke er ved bevidsthed eller kan se. Det næste, der blev sagt, var: ”Hun er jo også skizofren, og du har jo ringet før om det” - kan skizofrene ikke fejle andet?

JA, JEG HAR RINGET FØR, MEN DET HAR ALDRIG SET SÅ ALVORLIGT UD. JEG NÅEDE IKKE ENGANG AT SVARE FØR RØRET VAR SMIDT PÅ. DOG NÅEDE JEG AT SIGE, AT JEG MÅ SÅ RINGE TIL EGEN LÆGE MANDAG.

Er det sådan, de psykisk syge bliver behandlet? Én gang psykisk syg, altid psykisk syg.

Uanset hvor farligt det kan være, og hvad årsagen er, bliver psykisk syge behandlet, som om de er pestbefængt. Så er det med livet som indsats, når lægevagten er så ligegyldig.

Det er forbundet med stor fare at have en journal, hvori der står skizofreni - tænk sig hvis lægen har fejlet i sin bedømmelse.