Når man har det svært, er man ikke sig selv. Det gælder for alle mennesker generelt, der indimellem kan opleve hårde perioder i livet.

Men når man er psykisk sårbar og altså kæmper med psykisk sygdom, kan man mere eller mindre være endnu hårdere ramt.

Og her er det særdeles vigtigt at huske på, at når man så har det endnu sværere, så er man endnu mere ikke sig selv.

Man kan nemlig være yderst sårbar, når man ikke har det godt psykisk. For når man ikke har overskuddet der skal til, kan man være meget letpåvirkelig og modtagelig over for påvirkninger fra miljøet, mennesker og alting. Påvirkninger, som ikke altid er af den gode art.

Derfor kan det være meget vigtigt, at man også værner om sig selv for at få det bedre, når man er helt nede i kulkælderen, og alting er virkeligt hårdt. Altså, beskytter sig og nærmest afskærmer sig selv, så at man ikke bliver påvirket i alle mulige retninger af alt muligt forskelligt, som man ikke vil have gavn af (i hvert fald ikke, når man ikke har overskuddet til at kapere så meget, men naturligvis kun kan rumme sig selv).

Det kan nemlig også forvirre, at man får alskens mange input og påvirkninger mange steder fra. Det kan medføre, at man hele tiden får nye idéer og/eller bliver endnu mere forvirret, end man allerede er, når man ikke har det godt. Og det har man bestemt ikke brug for i sådan en tilstand.

Det har jeg nemlig selv erfaring med; både i form af psykisk sygdom og som pårørende, samt at have været helt dernede, hvor jeg var mere letpåvirkelig end ellers. Og det har overrasket mig meget og senere hen fået øjnene op for mig. Især fordi der ikke er skrevet om dette nogetsteds.

Så det ville jeg lige fortælle og dele med andre, i håb om at denne erfaring og viden må gavne, så man kan tage de rette forholdsregler for sin recovry-proces, dvs. få det bedre. - Erfaring, som jeg selv ville ønske, at andre havde delt med mig, så at jeg vidste det på forhånd og kunne tage de rette forholdsregler med det samme, og så jeg sandsynligvis kunne være kommet endnu hurtigere igennem min recovery-proces.

Som en lille note vil jeg lige her til sidst nævne, at ovenstående faktisk kan være meget tydeligt, når man tænker videre over det. For når vi mennesker har det svært fx er i dyb sorg eller ulykke, så behøver vi nogle til at trøste os. Altså søger vi selv – uden at vi måske er klar over det – andre mennesker, når vi har det svært. Men så kan det være vigtigt, at det er de rette mennesker, man søger, finder og får den hjælp og støtte, som man behøver. (Og ikke de forkerte mennesker eller det forkerte miljø.)

Vi har nemlig alle brug for hinanden. Og vi må hjælpe hinanden, for uden det ville verden aldrig kunne fungere.