Hvis en domstol vurderer, at man har overtrådt en eller flere bestemmelser i straffeloven og var i en tilstand af utilregnelighed p.g.a. sindssygdom eller lignende, er man i princippet straffri. Til gengæld vil man som regel blive idømt en psykiatrisk foranstaltning, som af mange opleves som værre end den normale straf, man ellers ville have fået. Man kan også få en foranstaltningsdom, hvis domstolen vurderer, at man har en psykisk forstyrrelse (fx ADHD) og at en foranstaltning vil være mere formålstjenlig end almindelig straf.

DE FORANSTALTNINGER MAN KAN IDØMMES ER:

1. Ambulant behandling (+ tilsyn af Kriminalforsorgen) uden mulighed for indlæggelse. Længstetid på max 3 år.

2. Ambulant behandling (+ tilsyn af Kriminalforsorgen) med mulighed for indlæggelse. Længstetid på 5 år eller ingen længstetid.

3. Behandling med mulighed for indlæggelse. Længstetid på 5 år eller ingen længstetid.

4. Anbringelse på hospital eller i sikret afdeling.

Nr. 1 bruges meget sjældent. Nr. 2 og 3 er langt de mest almindelige former for foranstaltning. Nr. 3 indebærer som regel, at foranstaltningen indledes med tvungen indlæggelse. Både nr. 2 og 3 indebærer at den overlæge, der administrerer foranstaltningen, kan beslutte at man skal indespærres, hvis man fx ikke følger anvisninger om at indtage bestemt medicin.
Selv om man har en behandlingsdom, gælder reglerne i psykiatriloven, når det gælder evt. tvangsbehandling, men mange vælger at følge lægens anvisning for ikke at risikere langvarig indespærring.

Ved personfarlig kriminalitet vil dommen ofte være uden længstetid. Det betyder dog ikke, at foranstaltningen bliver livsvarig. Man kan hvert halve år få dommen taget op til nyvurdering, men som regel vil de lægelige udtalelser have afgørende indflydelse på sagens udfald.

Der er i en længere årrække sket en voldsom stigning i antallet af behandlingsdomme. Det kan påvises, at en stor del af stigningen vedrører vold eller trusler mod offentligt ansatte, ofte i forbindelse med indlæggelse i psykiatrien.